Jacob Kærup: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 1: Linje 1:
I "Kristiansands næringsliv i ældre og nyere tid" <ref>P. Hansen 1905</ref>finner vi følgende biografi om biskop Jacob Kærup:
I "Kristiansands næringsliv i ældre og nyere tid" <ref>P. Hansen 1905, med Faye som kilde</ref>finner vi følgende biografi om biskop Jacob Kærup:
<blockquote>
<blockquote>
Magister Jacob Kærup (1733-51) var en from og nidkjær Geistlig, men stod ikke høit i Lærdom. I hans Tid brændte og gjenoppbyggedes Domkirken. Han forfattede en Fundats for en Enkekasse for Stiftets Geistlige, der fik kongelig Stadfæstelse 21de Septbr. 1736. Han tog sig med megen Iver af Skolens og Fattigvæsenets Ordning og var i det hele en ualmindelig flittig og arbeidsom Mand. Han blev begravet i Domkirkens Kjælder. Et Portræt at ham findes i Kirkens Sakristi.
Magister Jacob Kærup (1733-51) var en from og nidkjær Geistlig, men stod ikke høit i Lærdom. I hans Tid brændte og gjenoppbyggedes Domkirken. Han forfattede en Fundats for en Enkekasse for Stiftets Geistlige, der fik kongelig Stadfæstelse 21de Septbr. 1736. Han tog sig med megen Iver af Skolens og Fattigvæsenets Ordning og var i det hele en ualmindelig flittig og arbeidsom Mand. Han blev begravet i Domkirkens Kjælder. Et Portræt at ham findes i Kirkens Sakristi.

Sideversjonen fra 2. aug. 2016 kl. 14:02

I "Kristiansands næringsliv i ældre og nyere tid" [1]finner vi følgende biografi om biskop Jacob Kærup:

Magister Jacob Kærup (1733-51) var en from og nidkjær Geistlig, men stod ikke høit i Lærdom. I hans Tid brændte og gjenoppbyggedes Domkirken. Han forfattede en Fundats for en Enkekasse for Stiftets Geistlige, der fik kongelig Stadfæstelse 21de Septbr. 1736. Han tog sig med megen Iver af Skolens og Fattigvæsenets Ordning og var i det hele en ualmindelig flittig og arbeidsom Mand. Han blev begravet i Domkirkens Kjælder. Et Portræt at ham findes i Kirkens Sakristi.

Referanser

  1. P. Hansen 1905, med Faye som kilde