Nordfjord frå gamle dagar til no: Forskjell mellom sideversjoner

m
Ingen redigeringsforklaring
m (Teksterstatting – «Kategori:Selje kommune» til «Kategori:Stad kommune Kategori:Selje»)
 
(5 mellomliggende versjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Under samarbeid}}
<onlyinclude>{{thumb|Jacob Aaland - Sagebakken.jpg|Frå det gamle Nordfjord. Jacob Aalands barndomsheim, Sagebakken i [[Innvik]]. Fotograf ukjent.}}'''[[Nordfjord frå gamle dagar til no]]''' er ein serie bygdebøker for det gamle [[Nordfjord fogderi]], skrivne av [[Jacob Aaland]] og utgjevne i tidsrommet 1909-1943. Det er rekna som eit av dei store og viktige pionerarbeida innan bygdeboksjangeren. Verket vart mønstergjevande for andre bygdebokverk, særleg da på Vestlandet. Tilblivingshistoria er også illustrerande for dominerande kulturtrendar i samtida. Det gjeld den parallelle voksteren i interesse for lokalhistorie både hjå det breie publikum i bygder og byar, og i akademiske krinsar ved Universitetet og på biblioteks- og museumssektoren. Ikkje minst kan verket takast som ei av mange ovringar av norskdomskulturen, framdrive av folkehøgskular, ungdomslag og mållag. Det siste var i samsvar med Aalands eigne ideologiske haldningar, enda han faktisk vegra seg noko mot å skrive bygdebokverket på landsmål.  
<onlyinclude>{{thumb|Jacob Aaland - Sagebakken.jpg|Frå det gamle Nordfjord. Jacob Aalands barndomsheim, Sagebakken. Fotograf ukjent.}}'''[[Nordfjord frå gamle dagar til no]]''' er ein serie bygdebøker for det gamle [[Nordfjord fogderi]], skrivne av [[Jacob Aaland]] og utgjevne i tidsrommet 1909-1943. Det er rekna som eit av dei store og viktige pionerarbeida innan bygdeboksjangeren. Verket vart mønstergjevande for andre bygdebokverk, særleg da på Vestlandet. Tilblivingshistoria er også illustrerande for dominerande kulturtrendar i samtida. Det gjeld den parallelle voksteren i interesse for lokalhistorie både hjå det breie publikum i bygder og byar, og i akademiske krinsar ved Universitetet og på biblioteks- og museumssektoren. Ikkje minst kan verket takast som ei av mange ovringar av norskdomskulturen, framdrive av folkehøgskular, ungdomslag og mållag. Det siste var i samsvar med Aalands eigne ideologiske haldningar, enda han faktisk vegra seg noko mot å skrive bygdebokverket på landsmål.  
</onlyinclude>
</onlyinclude>


Linje 41: Linje 40:


== Kjelder og litteratur ==
== Kjelder og litteratur ==
*[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Jacob_Aaland/utdypning Alsvik, Ola: om Aaland i Norsk biografisk leksikon]
*Djupedal, Reidar: «Jacob Aaland og bygdesogeverket hans om Nordfjord», i ''Årbok for Nordfjord,'' Sandane 1965.
*Djupedal, Reidar: «Jacob Aaland og bygdesoga på hundreårsdagen for hans fødsel», i ''[[Heimen]]'' 1/1966.
*[[Johnsen, Oscar Albert]]: «Den nyere lokalhistoriske forskning» i ''Norsk historisk Videnskab i femti år 1869-1919, utgitt av Den norske historiske forening til dens femti-års-dag 21. desember 1919''. Kristiania 1920.
* Reinton, Lars: «Den lokalhistoriske rørsla og den moderne bygdehistorie 1900-1920», i ''Lokal historie i forskning og kulturarbeid gjennom 200 år'', Universitetsforlaget 1970: s. 33-53.{{bokhylla|NBN:no-nb_digibok_2008052104006}}
*Skrede, P.M. «Jacob Aaland», i ''Årbok for Nordfjord'', Sandane 1965.
*Tvinnereim, Jon: «Bygdesogepioneren Jacob Aaland», i ''Sogeskrift for Eid'' 1999.
[[kategori:Bokomtaler]]
[[kategori:Bygdebøker]]
[[Kategori:Stryn kommune]]
[[Kategori:Hornindal]]
[[Kategori:Volda kommune]]
[[Kategori:Stad kommune]]
[[Kategori:Eid]]
[[Kategori:Stad kommune]]
[[Kategori:Selje]]
[[Kategori:Gloppen kommune]]
[[Kategori:Bremanger kommune]]
{{bm}}
{{nn}}