Upprann (Tokke): Forskjell mellom sideversjoner

På Bruket Upprand Gnr. 67/3 i Tokke, der det framleis er hus, skal ein enno kunne sjå dei restane  av mogleg kyrkjestad som er nemnd her i diverse samanhengar.  Opran er og tidlegare nemnd som Uppbrand. Også Upprann. (Og feilaktig Opstrand.)

J. L. Qvisling skriv i Fyresdal Historie 1912, nytt opptrykk 2001, s. 21 som merknad til Kyrkjeholmen i Finndalen: ”Her findes imidlertid nu ingensomhelst levninger, derimot ses endnu tydeligere ”rudera” av kirken paa Upran, en plads under gaarden ”Paradis” i Skafse.”

Norske Gaardnavne af O. Rygh 1914: Nedlagte Kirker, s. 417:

”Paa Blekum i Skafsaa S. skal efter Kraft III S. 192 sees en nedsunken Kirkegaardsmur efter en Kirke, der skal have hedet Oprands Kirke (Oprand er en gammel Gaard her, som efter Matrikelen af 1723 er gaaet ind under Blekum.) J. M. Lund nævner (S. 238), at der paa Grænsen mellem Vraadal og Mo (skal være Skafsaa) Sogne sees Rudera af en nedsunken Kirkegaard (uden Angivelse af Gaarden og med det feilaktige Navn Opstrands Kirke.) Det bør dog merkes, at Biskop Jens Nilssøn 16/7 1595 reiste gjennem Gaarden Blekum, uden at der er anmærket noget om en kirke paa Stedet i hans Dagbok, JN.380. (O. R.)

I Ross, Norske bygdemaal II S. 49 fortælles mere om denne Kirke. I gammel Tid skal Laardal have sognet til Skafsaa, og Laardølerne maatte reise over Bandak til Oprans Kirke, indtil de blev kjede af denne Kirkevei og flyttede Kirken til Stranden ved Eik (Laardals Præstegaard).”

Der presten gjekk i land ved Bandak heiter staden ”Prestestàen fortel M. B. Landstad. Han brukar  namnet Uppbrand, noko som og er nytta i gamal matrikkel.

Biskop Jens Nilssøns Visitasbøger og reiseoptegnelser 1574-1597. Ei utskrift datera Kristiania 1885..

År 1595. ---” Then 16. julij om morgenen circiter 4. oram drog wi fra Lauerdal først til vands tuert offuer Bandakk i synder 1/2 fiering, och fulde bispen her Peder i Lauerdal och her Jens i Fyrisdall, så lagde wi i land ved it lendestedt heder Kløffuerrudstødet, der effter droge wi til hest op for en kleff kallis Kløfferudsbrecken først i sydoust oc i synder, oc siden i suduest 1/2 fjiering till den gaard Kløffuerud, igiennom gaarden. Siden atter i suduest 1 pilskud til en anden gaard heder Blekan igiennom gaarden, så therfra i sudsuduest oc i sønder en liden fjiering til en gaard heder Eggeland igiennom gaarden.”

Kommentar: At biskop Jens Nilssøn ikkje nemner Opran har sin grunn i at denne staden ligg langt unna den vegen han for gjennom tunet på garden Blikom.

Kraft III s. 192:  ”Blekum med Oprand, paa hvilken Gaard, der grændser til Gaarden Vraalie i Vraadals Sogn, findes en nedsjunken Kirkegaardsmuur af en her i fortiden værende Kirke, der har Navn af Oprands Kirke.”

Utrykte optegnelser om Thelemarken af H. J. Wille. Udgivne i Uddrag af DR. LUDVIG DAAE. Kristiania 1881. (Reisa byrja 1786.): s. 26:  

11.juli: ”Ved en Plads, kaldet Paradis, i Skafse Sogn sees Rudera af en Kirke, som skal have hedt Oprans Kirke.”

Kommentar: Blekum (Blikom) og Eikeland ligg på vegstrekninga Bandakslid – Fyresdal, oppe lia i vest.  Bruka  ”Paradis” og Opran ligg som garden Vråli meir i hellinga mot Vråvatn.  Bruket Paradis kom inn under Eikeland og bruket Opran inn under Blikom. Når her i samband med mogleg kyrkjestad vert nytta namna Upprann, Paradis, Blikom og Eikeland om einannan utan å setje dei i ein større samanheng er det ikkje rart at det kan bli litt forvirring. Men det må vere utan tvil at det er ein og same kyrkjestad det er tale om.

Prokurator Johan Michael Lund: ”Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken” Kjøb.1785  

s. 238 p. 12):

”Paa Grændserne mellem Wraaedahls og Moe – Sogne sees Rudera af en nedsiunken Kirke–Muur og Kirke–Gaard, som siges at være Levninger af en Kirke, kaldet Opstrands Kirke.”

 

Kommentar: Det er her på denne grensa at Opran ligg.

*  J. L. Qvisling: ”Fyresdals historie”.  Rasmussen & Aarhus’ boktrykkeri. Skien 1912, ny utgåve 2001.

*  Prokurator Johann Michael Lund: ”Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken” Joh. Rud Thiele (?) Kiøbenhavn.1785.

Tredie Deel: Anden omarbeidede Udgave Christianssand 1838