Upprann (Tokke): Forskjell mellom sideversjoner

← Forrige endring

Upprann (Tokke) (vis kilde)

Sideversjonen fra 21. jan. 2020 kl. 09:54

445 byte lagt til , 21. jan. 2020

Fylkesreforma

Trond Nygård (Kallrustad)

Veiledere, Administratorer

164 188

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-På bruket '''[[Upprann|Upprand]]''' (Gnr. 67/3 i [[Tokke]]),  der det framleis er hus, skal ein enno kunne sjå dei restane  av mogleg kyrkjestad som er nemnd her i diverse samanhengar.  Opran er og tidlegare nemnd som Uppbrand. Også Upprann. (Og feilaktig Opstrand.)
+{{Infoboks gard
+| målform       = nn
+| bgfarge       =
+| navn          = [[Upprann (Tokke)|Upprann]]
+| bilde         =
+| bildestr      =
+| bildetekst    =
+| altnavn       =
+| førstnevnt    =
+| sted          =
+| kommune       = [[Tokke kommune|Tokke]]
+| fylke         = [[Vestfold og Telemark]]
+| gnr           = 67
+| bnr           = 3
+| postnr        =
+}}På bruket '''[[Upprann (Tokke)|Upprand]]''' (Gnr. 67/3 i [[Tokke]]), der det framleis er hus, skal ein enno kunne sjå dei restane av mogleg kyrkjestad som er nemnd her i diverse samanhengar. Opran er og nemnd som ''Uppbrand'', ''Upprann'' og  ''Opstrand''.
-[[J. L. Qvisling]] skriv i Fyresdal Historie 1912, nytt opptrykk 2001, s. 21 som merknad til Kyrkjeholmen i Finndalen:
+[[J. L. Qvisling]] skriv i ''Fyresdal Historie'' 1912, nytt opptrykk 2001, s. 21 som merknad til Kyrkjeholmen i Finndalen:
 <blockquote>
-Her findes imidlertid nu ingensomhelst levninger, derimot ses endnu tydeligere ”rudera” av kirken paa Upran, en plads under gaarden ”Paradis” i Skafse.
+Her findes imidlertid nu ingensomhelst levninger, derimot ses endnu tydeligere «rudera» av kirken paa Upran, en plads under gaarden «[[Paradis]]» i Skafse.
 </blockquote>
-Norske Gaardnavne af O. Rygh 1914: Nedlagte Kirker, s. 417:
+''Norske Gaardnavne'' af O. Rygh 1914: Nedlagte Kirker, s. 417:
 <blockquote>
-Paa Blekum i Skafsaa S. skal efter Kraft III S. 192 sees en nedsunken Kirkegaardsmur efter en Kirke, der skal have hedet Oprands Kirke (Oprand er en gammel Gaard her, som efter Matrikelen af 1723 er gaaet ind under Blekum.) J. M. Lund nævner (S. 238), at der paa Grænsen mellem Vraadal og Mo (skal være Skafsaa) Sogne sees Rudera af en nedsunken Kirkegaard (uden Angivelse af Gaarden og med det feilaktige Navn Opstrands Kirke.) Det bør dog merkes, at Biskop Jens Nilssøn 16/7 1595 reiste gjennem Gaarden Blekum, uden at der er anmærket noget om en kirke paa Stedet i hans Dagbok, JN.380. (O. R.)
+Paa Blekum i Skafsaa S. skal efter Kraft III S. 192 sees en nedsunken Kirkegaardsmur efter en Kirke, der skal have hedet Oprands Kirke (Oprand er en gammel Gaard her, som efter Matrikelen af 1723 er gaaet ind under Blekum.) J. M. Lund nævner (S. 238), at der paa Grænsen mellem Vraadal og Mo (skal være Skafsaa) Sogne sees Rudera af en nedsunken Kirkegaard (uden Angivelse af Gaarden og med det feilaktige Navn Opstrands Kirke.) Det bør dog merkes, at Biskop [[Jens Nilssøn]] 16/7 1595 reiste gjennem Gaarden Blekum, uden at der er anmærket noget om en kirke paa Stedet i hans Dagbok, JN.380. (O. R.)
-I Ross, Norske bygdemaal II S. 49 fortælles mere om denne Kirke. I gammel Tid skal Laardal have sognet til Skafsaa, og Laardølerne maatte reise over Bandak til Oprans Kirke, indtil de blev kjede af denne Kirkevei og flyttede Kirken til Stranden ved Eik (Laardals Præstegaard).
+I Ross, ''Norske bygdemaal'' II S. 49 fortælles mere om denne Kirke. I gammel Tid skal Laardal have sognet til Skafsaa, og Laardølerne maatte reise over Bandak til Oprans Kirke, indtil de blev kjede af denne Kirkevei og flyttede Kirken til Stranden ved Eik (Laardals Præstegaard).
 </blockquote>
-Der presten gjekk i land ved [[Bandak]] heiter staden "Prestestàen" fortel M. B. Landstad. Han brukar  namnet Uppbrand, noko som og er nytta i gamal [[matrikkel]].
+Der presten gjekk i land ved [[Bandak]] heiter staden «Prestestàen» fortel M. B. Landstad. Han brukar namnet Uppbrand, noko som og er nytta i gamal [[matrikkel]].
-Biskop [[Jens Nilssøn]]s visitasbøger og reiseoptegnelser 1574-1597. Ei utskrift datera Kristiania 1885:
+''Biskop Jens Nilssøns visitasbøger og reiseoptegnelser 1574-1597''. Ei utskrift datera Kristiania 1885:
 <blockquote>
 År 1595. --- Then 16. julij om morgenen circiter 4. oram drog wi fra Lauerdal først til vands tuert offuer Bandakk i synder 1/2 fiering, och fulde bispen her Peder i Lauerdal och her Jens i Fyrisdall, så lagde wi i land ved it lendestedt heder Kløffuerrudstødet, der effter droge wi til hest op for en kleff kallis Kløfferudsbrecken først i sydoust oc i synder, oc siden i suduest 1/2 fjiering till den gaard Kløffuerud, igiennom gaarden. Siden atter i suduest 1 pilskud til en anden gaard heder Blekan igiennom gaarden, så therfra i sudsuduest oc i sønder en liden fjiering til en gaard heder Eggeland igiennom gaarden.</blockquote>
@@ Linje 21: / Linje 36: @@
 Kommentar: At biskop Jens Nilssøn ikkje nemner Opran har sin grunn i at denne staden ligg langt unna den vegen han for gjennom tunet på garden Blikom.
 Kraft III s. 192:
 <blockquote>
 Blekum med Oprand, paa hvilken Gaard, der grændser til Gaarden Vraalie i Vraadals Sogn, findes en nedsjunken Kirkegaardsmuur af en her i fortiden værende Kirke, der har Navn af Oprands Kirke.
 </blockquote>
-Utrykte optegnelser om Thelemarken af H. J. Wille. Udgivne i Uddrag af DR. LUDVIG DAAE. Kristiania 1881. (Reisa byrja 1786.): s. 26:
+''Utrykte optegnelser om Thelemarken af H. J. Wille. Udgivne i Uddrag af DR. LUDVIG DAAE''. Kristiania 1881. (Reisa byrja 1786.): s. 26:
 <blockquote>
-.juli: ”Ved en Plads, kaldet Paradis, i Skafse Sogn sees Rudera af en Kirke, som skal have hedt Oprans Kirke.”
+.juli: «Ved en Plads, kaldet Paradis, i Skafse Sogn sees Rudera af en Kirke, som skal have hedt Oprans Kirke.»
 </blockquote>
-Kommentar: Blekum (Blikom) og Eikeland ligg på vegstrekninga Bandakslid – Fyresdal, oppe lia i vest.  Bruka  ”Paradis” og Opran ligg som garden Vråli meir i hellinga mot Vråvatn.  Bruket Paradis kom inn under Eikeland og bruket Opran høyrde ein periode inn under Paradis, men kom så seinare inn under Blikom. Når her i samband med mogleg kyrkjestad vert nytta namna Upprann, Paradis, Blikom og Eikeland om einannan, utan å setje dei i ein større samanheng, er det ikkje rart at det kan bli litt forvirring. Men det må vere utan tvil at det er ein og same kyrkjestad det er tale om.
+Kommentar: Blekum (Blikom) og Eikeland ligg på vegstrekninga Bandakslid – Fyresdal, oppe lia i vest. Bruka «Paradis» og Opran ligg som garden Vråli meir i hellinga mot Vråvatn. Bruket Paradis kom inn under Eikeland og bruket Opran høyrde ein periode inn under Paradis, men kom så seinare inn under Blikom. Når her i samband med mogleg kyrkjestad vert nytta namna Upprann, Paradis, Blikom og Eikeland om einannan, utan å setje dei i ein større samanheng, er det ikkje rart at det kan bli litt forvirring. Men det må vere utan tvil at det er ein og same kyrkjestad det er tale om.
-Prokurator Johan Michael Lund: ”Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken” Kjøb.1785
+Prokurator Johan Michael Lund: ''Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken'' Kjøb.1785
-s. 238 p. 12):
+s. 238 p. 12:
 <blockquote>
-”Paa Grændserne mellem Wraaedahls og Moe – Sogne sees Rudera af en nedsiunken Kirke–Muur og Kirke–Gaard, som siges at være Levninger af en Kirke, kaldet Opstrands Kirke.”
+«Paa Grændserne mellem Wraaedahls og Moe – Sogne sees Rudera af en nedsiunken Kirke–Muur og Kirke–Gaard, som siges at være Levninger af en Kirke, kaldet Opstrands Kirke.»
 </blockquote>
@@ Linje 43: / Linje 58: @@
 == Kjelder og litteratur ==
-*  J. L. Qvisling: ”Fyresdals historie”.  Rasmussen & Aarhus’ boktrykkeri. Skien 1912, ny utgåve 2001.
+* Lund, Johan Michael (Prokurator): ''Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken'' Joh. Rud Thiele (?) Kiøbenhavn.1785.
-*  Prokurator Johann Michael Lund: ”Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken” Joh. Rud Thiele (?) Kiøbenhavn.1785.
+* ''Utrykte optegnelser om Thelemarken af H. J. Wille. Udgivne i Uddrag af DR. LUDVIG DAAE.'' A. W. Brøgger. Kristiania 1881. (Reisa byrja 1786.)
-*  Utrykte optegnelser om Thelemarken af H. J. Wille. Udgivne i Uddrag af DR. LUDVIG DAAE.  A. W. Brøgger. Kristiania 1881. (Reisa byrja 1786.)
+* ''Biskop Jens Nilssøns Visitasbøger og reiseoptegnelser 1574-1597.'' Ei utskrift datera Kristiania 1885.
-*  Biskop Jens Nilssøns Visitasbøger og reiseoptegnelser 1574-1597. Ei utskrift datera Kristiania 1885.
+* Kraft, Jens: ''Topografisk - Statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge'':
-*  Topografisk - Statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge af Jens Kraft:
+** ''Tredie Deel: Anden omarbeidede Udgave'' Christianssand 1838
-Tredie Deel: 			Anden omarbeidede Udgave		Christianssand 1838
+** ''Tredje Deels første Hefte. Anden omarbeidede Udgave'' Christiania 1837
-Tredje Deels første Hefte. 	Anden omarbeidede Udgave		Christiania 1837
+* [[Landstad, M. B.]]: ''Skikker og sagn fra Telemark.'' Forlaget Grenland 1996.
-*  ”Norske gaardnavne” af  O. Rygh, syvende bind, Bratsberg Amt, bearbeidet af A. Kjær,
+* [[Qvisling, J. L.]]: ''Fyresdals historie''. Rasmussen & Aarhus’ boktrykkeri. Skien 1912, ny utgåve 2001.
-W. C. Fabritius & Sønner A/S Kristiania 1914
+* [[Rygh, O.]]: ''Norske gaardnavne'', syvende bind, Bratsberg Amt, bearbeidet af A. Kjær, W. C. Fabritius & Sønner A/S Kristiania 1914
-*  M. B. Landstad. ”Skikker og sagn fra Telemark.” Forlaget Grenland 1996.
+== Ekstern lenke ==
+*{{kulturminne|96364}}
 [[Kategori:Kirkeindikasjoner]]
-[[Kategori:Fyresdal kommune]]
+[[Kategori:Tokke kommune]]
+[[Kategori:Garder]]
+{{nn}}