Kjeldearkiv:Delesoppgang på Vestby

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Kilde: Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri/Tingbok I-13, fol.13b-15a og 22a-24b
Avskrift v/Eiker gotisk gruppe - 5. september 2019


Innhold:
Delesoppgang av grenser i utmarka mellom gården VestbyEiker og nabogårdene Ristvet og Sørli. Retten ble betjent av fogden David Sinclair og lensmann Morten Madtzsøn, samt domsmennene Herloff Aaseru, Hans Arneber, Arne Stennset, Hans Daler, Thosten Vinnes, Laurits Korvol, Anders Kniffue, Børge Biørhuus, Haagen Horne, Ole Hamre, Anun Korvol og Peder Nesthorn. Eieren av gården, Hieronimus Spar, var representert av sin fullmektig, Jacob Jensen. Det ble ført en rekke vitner som hadde kjennskap til de lokale forholdene langt tilbake i tid. I denne forbindelse blir det nevnt en rekke stedsnavn.
_________________________________________________________________________Fol.13b
Anno 1676 d. 26 jun. var vi på Aastæden Vestby udi Ristved Fieringen beliggende. Retten att betiene. Offuerverende K. M. foged och Eger Læns Forvalter Sr. David Sinckler, Bøgde Lensmanden Morten Madtz. och flere tilstædeværende.

Doms Menderne

Herloff Aaseru Hans Arneber
Arne Stennset Hans Daler
Thosten Vinnes Laurits Kor vol
Anders Kniffue Børge Biørhuus
Haagen Horne Ole Hamre
Anun Korvol Peder Nesthorn

Fremlagdis da først udi Retten af Erlig och Velagch Mand Jacob Jensenn befuldmegtiget aff Moh:Jeronimus Spar. En Rigens Steffning Dat:Aggersh. den 6 jun. 76 huorudinden han lader Citere først Sr. David Sinchler, Der nest Peder Synie paa Nørdre Siden, Nils Ristved, Christen Borge, och Anne Siulsdatter alle tilhørende Eyendeler imod Vestby och Dennem tiltaler formedelst de Heronimus Spaer Skall være for nær Ent? hogst och andet til sin gaard Vestby, uden all lou och Ret imod hans rigtige adkomst Breffue, Der nest findis udi samme Citation insteffnet adshillige Prof som om samme Eyedele schal vidne til Den gaard Vestby, Nemlig gamle Hans Hjellumb ? i Prestegaarden ved Fischum Strand, Christen holte, Ole Pongen, Jacob paa Bergsengen, Halvor Moen, Jens Moen, Johanes Stranden ? Christen Borge, Søfren Aas, Peder Østensen och hans qvinde Ingebor, Erich Pedersen Borge, Berte Lobben, Gregers Andersen paa Skiebrech ved verket, Annun Olsen, Osil och Kari Andersdattere Borge, med vidre samme stefnings indhold Etc
Fremlagde der nest Een gammel Delis gang udstæd aff forige Sorenschriffur her ibidem Michel Gun-? dersen Den 15 juni 1648 huorudinden formeldis om Delis gange och Rette Skælne imellem Aasen Vestby tilhørende och Synie med dens vidre forklaring Originalen self indeholder och ----------------- befantis da afsichten at Vestby Eye for den Ødegaard Aasen schal gaa med Skou hamn och hogst i Vare bechen, Østen for Almue Veien och Neden i Elffuen, och Syniu Eye schal gaa offur bachen vesten for Almue Veien , och hen til Enn gran som staar ved Enn stor furrestubbe huilchend stubbe bleff seet Enn Rygget steen ved, och derifra lige vester udi Enn Steen Røes som ligger oppe Ved bergs Knatten som vi saa och hos var, och denifra lige vester i Nummedals Eyerene Moedtager, Som gammel tid som vanligt været haffur, och schall Sammen betrachte for fødde och ufødde staar Vryggeligen Frem1agdis ilige maade En gammel Dom Dat. Dn. 21 Mart. 1609 huilchet formelder om Skilne imellem Sylje och Aasen som bruges til Vestby findis, da affsichten saaledis at forb. Oluf Thorgersen bør med Retten och schal haffue, nyde och beholde samme forberørte Aasene, for sig och sine Arfinger, vedtagen forb. Aase aschim hendis arffuinger eller Oluf Knudsen etc. Sine Arffuinger kand dennem

_________________________________________________________________________Fol.14a
inden Aar och doug beviser dennem Louligen och Nest at være til Samme Aasen, huis dethe indenn den bestemte tid Skeer , da vaar Dom at staa ved sin magt. Fremlagdis iligemaade Et Profsbref Dat Sanden Tingstue paa Eger 1509. huilchet lyder ---- Det gamle dele imellem Vestby och Sølji, at huis hogst som findis udi Vestby Skou hugget af Knud Ere de venligenn forligte om iche her Effter videre udi Vestby Skou at tede sig ------ med Vidre Samme Profs brefs indhold och formelding. --
Fremlagdis iligemaade En Kosthols dom dat. Sanden tingstue Dn 6 mai 1614. huilchen -------- den førige 6 --------- Dom Anno 1609 dn. 21 Marti. Anlangendis Aase i Vestby Eye, med vidre samme Doms inholl och formelding. Fremlagdis iligemaade Enn Fredlysning Dat. dn. 28 jul. 1624, udstæd aff Sorenschriffuren Tommis Pedersen huorudi af Sognepræsten Hr-Nils Lauridsens veigne at Lendsmanden Christopher Stennshom haffuer Fredlyst Alle Vestbys lotter och Lunder med vidre. Etc Der nest Fremlagdis atter Een dom udstæd Dn. 23 aug 1598 formellendis om Delisgang imellem Sylje och Vestby, Da hafindis affigten saaledes, at forb. Oluf Thorgersen schall lade reise och opsette, samme Riiswgaard forbm. tvende gaarder imellem efter forb. Profs brefs lydelse och samme Riisgaard1 at være och bliffue Ret Delisgard imellem forb. Vestby och Sølye. Inden och all den stun For- Prof staar ved Dens fulde Magt. med vdre samme Deris inhol och formelding. Fremlagdis her Nest af Fulmecthigen Eet Delisbreff imellem Ristved och Vestby Dat. Hougs prestegaard Dn 4 augussti 1588 formellendis at den Delis Bech som rinder imellem Ristved och Vestby och Ende op udi Kloftene Øffuerst op i bierget och fra Kloffuen och hen udi Borbuhoug, Er if sant och Ret Dele Synden for Forb. Vestby och aldrig vorden for. Met videre. Iligemmaade Fremlagdis Et bref Dat. Hougs Præstegaard D 8 febr. 1617. Dets innhol om hogst aff Kiedel Ristved begaaet udi Vestby Skou, som hand beraaber sig. Knud Sylje paa Eger schall haffue giffiet hann forlof, huilchet ganche Nechtis udi Samme bref, med vidre dette -------------- brefs indhol etc. Eftter huilchen bechaffunenhed Fulmechtigen paa Hironymus Sparrs veigne Satte i Retten och formeente at være giort oplyst at Aasene ful kommmeligen ligger under Vestby san at ingen Kand eller bør sig med Rette at intrenge, saa som formenis af Tollef Sylje Fmtt Skouhogst at være Skeed, item at være bevist Ret Skel och Dele imellem Sylje och Vestby saa og imellem Vestby och Synje och Endelig i mellem Vestby och Ristved saa oplyselig af Domme rer med laurettet Kand haffue anledning Der Eftter at gjøre och sætte dets udledning Ydermere Ved Øyensiun Vestby Eyere Eftter Dags til endelig Nydelse och huid befundede bechaffuenhed formener de derimod haffuer handlet att sætte til Rette efter Norges Lov baade for Skouhogst och Setterbetet Nils Ristved i Bogadalen paa Vestby Eye sig haffuer til fordristet i mange Aar at til Eygne. huor om hand for mend och Med interressent Knud Sylju Anno 1602 haffer været udi forfølgning, saa som affremlagde Steffning offur Den oven Forclaris Dat. Aggersh Dn 29 mai 1602 med vidre dets indhol och formelding. Bleff vidre Nils Ristved tilspurt om hand haffde nogen breffue och bevisligheder at legge vdi Retten bædre End som nu allene der i Retten Er lagt af fulmegtigen , Svarendis der til Nei. Svaredis derfoinden af Nile Ristved at hand formener at bør nyde som hans Formend och foreldre nødt och brugt haffuer af Skou och March, huis dele som de haffuer Eftterfulgt, ilgemaade att bør --------------- , som hand paa Aastædet vil udviise. David Sinchler mødte Selfudi Rette och protesteret huis den gaard Sylje Er anlangendis at bør ligesaa vel til Fiels och flære med sine udvoster med Skou hogst og annet som Vestby af gamle pergamens breffue som Er lagt udi Retten nemlig fire, saa velsom med Et kiøbebref paa samme Sylju udstæd af Thosten Pedersen Vonhafttig paa Lande i Efterløs Sogn at hand Haffies Afstaaen och offurdraget til David Sinchler Et halft Skippund med bøyel och her-lighed , det at nyde med sien udvoster af skounoch March, formoder derfor Efter saadan be- schaffuenhed at bør nyde tilSkous med Samme gaards Eyedele, saa velsom Vestby och der med at være Noch och Ey vidre denne gang der udinden at protestere eller fornøden giøris at legge udi Retten.< Knud Ristved Er anlangendis som Er Enn af Kronens gaard formelder David Sinchler i ligemaade at bør nyde til Skous hogst och andet san velsom Vestby, Efttersom den gaards Eyendel Sig til Skous Er Strechendiss och udi Skylden saa høyt som Vestby och derfor iche at bør ud ------- gis, menns nyde Efter sin Skyld och boetal som hand hidintil nyt haffuer. Hieroignus Spar sig der til Ercleret at hand intet begieret vidre End hans Eyendele Vestby med Rette tilhør Efter forinførte Delis brefuis udvisning, mens Formodet at alle angrensende Blef ved Retten forbøden och paalagt sig der udi at intrenge, som hidintil sched

_________________________________________________________________________Fol.14b
Skeed Er och Serdelis med fire tylter Saugtimmer Nils Ristved i Vestby Skou haffuer bemegtiget och til Saugstuen udført, som fornnemis hand bør schaffue sig hiemmel till eller lide efter loffuen med al processis omkostning och Efterdi alle instfnede iche beviser anden være bædre dele End nu oplyst Er formaaede hand Da burde følgis och udhuis som meldt och ellers om af Prouvens egen oplysning kunde fomnemis Jacob paa Ber Engen kom frem och Prouede Etter Begiær och indsteffning hand udi den Saug som Inmelte Hieronemus Spar och Nils Ristved Er da Sagde Hand saaledis, at den tid han tiente paa Vestby och den tiid var Et barn udi 9 Aar, da kjørte hand bielcher for sin hosbund som var hogget i Brogdal Sæter myr langs bortmed halmyr Veien, Vidre viste hand iche huerchen om dele eller andet fremkom der Nest Halvor Thommesen och viste iche noget her udi at Prove eller Viden om --? Eyendele imellem Vestby och Ristved.< Johannes Stranden fremkom och Provede at hand teljede bielcher for Christopher Vestby Strax ved gaarden offuen for, ned i Dalen och Elvffuen, Sagde hand da til Christopher hvor for lader i hogge her det Er saa smaa bielcher, joe Sagde hand, det Er saa i Delet, Vidre Viste hand iche her udi at Prove. Ey heller viste hand huor Bielcherne var hoggen. Amun Olsen Provede at hand haffde hugget for Kari Vestby neden opunder Stennklef, mens om noget Dele viste hand iche. Christen Holte Provede hand iche viste Noget Dele imellem Vestby och Ristved, och var der udi Wkyndig Oluff Pungen fremkom och Provede hand ingen Dele Viste, men Hug huor hand bleff befalet af Vestbys besiddere och dens Eyere. Jens Moen fremkom Sin Sandhed at Sige her udi och Sagde at hand haffde Skaffuet och hugget paa Den Nørdre Side Veien som gaar ned af en Dal och men Ey viste Nogen Dele imellem gardrnis Eye Dele Søffren Aas fremkom och sagde sig intet der om at vide.< Peder Østensen Provede Som hafde tient paa Vestby udi fire Aars tid, da hog hand udi Vestby Skoffuen Norden for Kløftuen, men iche viste vidre her om at proffiie.
Ingebor Erichsdatter fremkom och och Provede at hendis hosbunde Christopher Vestby holt sig til ? brogdalen imidlertid hun tiente der al sin tiid fra bem. dom men op och til hun bleff gift och Sagde Niels Ristved aldrig at haffue holdt sig til at Hugge nogit imidlertid ? i Vestby Skou. Men intet Viste noget ? om huis Vidre dele imellem gaarderne, Men ellers gette hun med feet op paa Set-vollen och langt Syden for Sætteren, endaag ? Nils Ristved, laa der imidler tid med sit fæ ogsaa? i Sættern.< Paa Aastædet imellem Sylje och Vestby vare Vi och forsamlede huor da K. M. foged David Sinchler fremlagde Et Profsbref? imod Moch. Hieronemus Spars Documenter formedis det ingludis at hindre hans Prov, formellendis et Bref Epter som aldrig hafde provet de ord som findis udi Ole Thorgersens Profs Bref paa hougs hestegaard iche heller med nogen som bogereed mener allene at der stod Een hengendis grin imellem Vestby och Søllie om det var nogen Delisgard viste han iche. Der Nest Provede Rønnou af sin Mans Guttorm Ellingsens ord at der stod Een Een hoen gardis gierde ?imellem Vestby og søllie, men om det Skillevar Enn Delisgard hafde hand aldrig Provett Nok vidre som Stevnnende lige Enns om dette forindfønte Dele, Sam-me Profsbref Dat. D. 28. 8 tob. 1605 Fremlagde Der Nest Enn Steffiiing Dat. Aghersh. d. 21juni 1599. Huorudinden kand Sylje belte la Oluf Thorgersen for Et Profs bref, som hand mener ulouligen haffuer ladit giort i hans fraverelse mellem Sylje och Vestby med vidre Samme Steffuings indhold etc Hvor imod Citanten mødte och fornemte samme David Sinchlers profs bref iche at være af nogen gyldighed, Efterdi: Det huerken Er Lyst til tinge, Ey heller at bør kendis ved magt till at finde dens Rigtige Adkomst och Odels breffue til samme Deris gaard Vestby Til vidre Sit Protbref at Stadfeste fremlagde David Sinchler En Rigens citation Dat. Aggerh: d. 7 aug 1605 horudinden Knud Sylje tiltaler Bent Olufsen i Sigdal, Halvor Lubben, og Rønnou Lubben, och Er Denne Dens Sandferdige Berretning begiærendis om ret Dele imellem Vestby och Sylje, med vidre samme Stefnings indhold och formelding. Fremlagdis iligemaade Et gammelt Delis bref Dat. 1460 hourudinden Lydendis att Halvor Brynolfsen och Effuen Brynolfsen at Halvor haffuer solt til Effuen broder sin half Marchen bort i Sylye som ligger i Hougsogn paa Eger Skouffen med løkker og lunder fra forn och nye uten gaards och inden Frelst och hiemmel med vidre sammen Brefs indhold. Och Eftterdi Det formennis at Jacob Jensen paa hans princihals veigne sielf som formenis Er falder hans udvirchede Stefning som Klarlig formelder alle angrensede hid steffnis och min Principal som for Sylje och andre der til at Svare haffuer mottet som ?tesetoris at Det Daag Eftern Dets indhold och Rettens maade bør schee, i henseende Det nu i retten lagde breffue, Ey Etter formenig paa Nogen god grun Er funderet , helst Eftterdi latterlig kand sluttes huoruden Sylys besiddere i fordun tiid haffuer været omgaaet muelig at der 3de Personer Efter Deris inlagde Documeters foreciaring Er anschreffuen for at haffue vunden
_________________________________________________________________________Fol.15a
om En Delis gaard som De daag self i Egen Person och ved andre bufaste vidnisbyrd haffuer fragaaet och ved høyeste Eed benegtet Ey viste at være En delis gaard huor ved Sylie gansche til Skous eller til fiels at komme Er belaget huor paa daag siden Er forhuerffuet nogen Domme, mens allt af saadaan bechaffunhed som Dependerer eller haffuer deris huad ment aff Samme 3 de Post, huorfor formenis hand iche hans Stefning som hand self udvirchett haffuer, langt mindere De Prof der udi inført, nu at komme til Ens at sagen kand komme til Endelighed, bør frafalde , huis iche da formener hand at Sylje uagtet saadan hans ud vis breffue, ubehindret maa følge til fiels og flære Efter inlagde breffuers indholl. Fulmechtigen Jacob Jensen først at haffue beviist med loulig førde Prou at Skilnen och Delen imellem Vestb och Sylje findis som baade før och Siden det fremlagde paa staaende Profs bref huor med actis at Contramenderne, Er 3de gange Dømt Efter och i blant andet at Sylje Manden for hand der imod haffuer handlet, haffuer afbedet sin forseelse, och forpligtet sig aldrig derimod at handle, huor ved Vidnisbyrdene af samme Er confirmert och Statfestelse de iche ved Saa-dannet ubuiessig paastaaende Profs Bref til Contromendering uden det loulig Domers Kiendelse Kand Svechis, Dets bemessighed bestaar Der udi at der Ey vinder uden Enn af de Personer tilfaaren vundet haffuer, Den anden hans hustru som lidet eller intet Der af viste, och Den tredie Er iche Den Person eller Naufn som der om vundet haffuer mens heder Halvor Jacobsen, och derforuden foreclarer ingen Dele, mens ichue om Vuidenhed som Er ingen Svechelse imod førde Prof och domme, derforuden saa haffuer ingen for Sylje Manden beviist anden dele eller adkomst til videre Skou, En Rettens meddel paa vært hafur i Dou begierte derfor at vide udførlig, huor vit Skou hand sig tilholder ved En vis begyndelse eller Ende, saa Kand der paa Efter deris san haet paastand de insteftete Prof, der om aflegge Deris Sandhed och der efter Dømmis Saaledis at det ey præjucerer noget af dets Vestby med rette tilhør.< Christen Holte bleef fremkallet at Prove sin Sanhed om huis Eyen Dele imellem Vestby och Sylje saaledis som Efter følger at hand iche veed andet End veien som gaar fra bechen lige til Glenna och Sylje Eye paa den Nordre side och Vestby paa den Syndre Side veien, vidre vite hand iche Halvor Tommesen Provede at hand iche visste andet End den forrige omprovede, Men Sagde at Skouven paa Sylje Endis ved glenna, som hand haffuer hørt hans foreldre sagt for ham huilchet glenna Er Enn bech som render ned i Skodselffuen, Dette imindis de saa lenge de kand vide paa 60 aar. Søfren Aas provede at den Ene hog paa den Ene Siden och den anden paa den andre siden veien men om andet dele viste hand iche. Huor paa de afiagde deris eed.
Efttersom denne Merchelige i dou forehandlede Saug Parterne at imellem Adschille , be- høffuis Betenchning Vil vi derfor haffue den forfløtt til dn. 8 Augusti førstkommimendis -- och henfløt til tinget ved Fichebro, til huilchen tid Parterne haffuer igen at Comparere schall da sche och Vederfaris hvad lovligt Kand Eragtis billig och forsuarlig.

_________________________________________________________________________Fol.22a
Anno 1676 D 23 Aug. holtis Retten paa Aastedet Imellem Vestby och Ristved, sampt med de andre omgrensende, Nemlig Sylje och Synje, Offuerværende K. M. Foged David Sinchler, sampt Bøyde lensmanden Morten Madsen , med flere tilstedeværende Huor vi da Efter Seniste opsettelse som foranmelt Er och til lige bleff Passeret Efter Parternis i Rette Settelser paa begge sider, och Comtrapartens begiæs, Nils Ristved, begnte vi igen Ved Broen som Er giort offuer Den bech som Rinder imellem Vestby och Ristved at gaae Dele Efter Det gamle Delis Breff, imellem Parternis eyendom, huor vi Et Støche fra broen ind paa Vestby Eye dicht ved bechen, giorde En varen, gich san lige der fra i Sød Sødvest och fulte Bechen Efter Et Støche, indtil den toug kuers off och lige op for ehn fel bache och til Skous, huor vi fant tuende Stene beliggende, den Ene aff Slagen Spidsen, huilchen stenn blef opkast at efterse om der fantis Teign under, Efter delestens ligeelse, Da laa der Kol under, som var tilkommen ligeelse, at motte være En dele steen Endog den iche aff nogen motte achtis, der til, uden af En deel, Motte være saa forføye os der fra och lenger til fiellet, huor atter bleff hogget 2 de Kors i en Fure Et for och Et baeg, noget Støche der fra i Sød Sødvest til Vesten blef videre hoggen Efter kom- pasens gang och Strechning 2 de Kors i Enn furre Et for och Et baeg , daag prætendert citanten at vi iche gich den Rette delis gang Efter hans Delis bref, vi skulde gaa Mere i Sør, och op ad fiellet til høyeste Aasen, huilchet Vederpartens fuldmechtig ey vilde tilstede , mens giorde der udi adschillige Forhindringer, at menderne som burde gaa den Rette delisgang Ey ville sig der til beqvemme, Mens Contraparten vare at føye, gich daag vidre ------- och ud med Aas halden, som Skulle være i Sød Sødvest huor blef Et Kors. hoggen i En stor furre, som stod paa En liden holme Et for och Et baeg, huilchet stæd kaldis afftilstædeværen

_________________________________________________________________________Fol.22b
Kleffen, huor helst ved samme furre bleff oplagt Een liden steenrøys, til vide-re kiende merche, paa Een bergsknatte, lidet derfra blef atter hogget Merche i Een Birch 2de kors Et for och Et baeg, ved samme bierch laa Een Rund vid graae steen, forføyet os saa der fra och lenger op i Aasen, huor 2de kors blef hoggen i Een furre, Et for och Et baeg, idelig pretendent Citanten iche af at gaais den Rette delisgang, men hannem at sche forkiert paa sin gaars Eyedele mens Contraparten paastod det var ret och samme skou at høre hannem til, at dersom, sagde Menderne, Nogle af de tolf som hans var, skulde vi gaa høyere, da toeg vi ind andris Eyedele och var stedse imod at gaa høyer-op paa fiellet, mens holt sig alt paa skraa aff (overstrøket) langs Aasen ud ned dalen gich vi da videre, som skulle være i sød sødvest Eftter Compassens strechning, huor atter bleff hug-gen 2de kors i Een stoer Furre; Et for och Et baeg, videre Et støche der fra blef hoggen 2de kors i Een furre Et for og Et baeg, Noch lenger op i Aasen, Langs Eftter..........utydet.............], blef hoggen 2de kors i Een Birch, Eet for og Et baeg, gich saa videre Eftter kompases gang och strechning i Sød sødvest, huor 2de kors bleff hoggen i Een Osp Et for och Et baeg, derfra langs Aasen och til Een anden Osp, blef igen hoggen 2de kors, Et for och Et baeg, Noch Et støche der fra, blef videre hoggen, til Dele imellem partene 2de kors i En Osp, Et for och Et baeg, gich vi da der fra och mod høyeste fiellet huor atter bleff hoggen 2de kors i En Osp, Et for och Et baeg, strax der hos ud med Een feregstvei, bleff ud-mot veien hoggen 2de kors i En grane, Et for och Et baeg, fulte saa veien Eftter huor blef seendis paa den syndre side veien Een stoer steen laa paa Een bergs knatte, som blef udvalt til delemerche, fulte vi videre setterveien Eftter, huor blef hoggen 2de kors i Een stor osp tett ved veien paa den syndre side, huor ved samme osp fand Een liden beche pudt. Noch blef vi ved samme vei huor, Et støche fra, an- anmelte osp, blef igen hoggen 2de kors i Een liden grann paa den Nordre side veien; fulte Enda mere veien Eftter, huor, havis Een stoer lang berg knatte, paa den Nordre side veien, saa bleff aff de tolf mend sjønnt til Et dele, mens Citanten alt som tilforen paastod iche at ske Rett, mens menderne formeget at holde sig i Noer, huor ved hans delis bref Eftter den, Retten blef som de udi ommelt Er iche aff den blef udlat, Mens Nils Ristved her udi vidnest at være bifaldi, hannem til fortort och sha- de, imod all billighed. Blef iche denne dau ved giort for mørchet os paa kom, huor for vi motte holde op och fare hjem igen til Vesby, til om morgenen. Domsmender- ne udi denne saeg Ere de samme, som før i opsettelse udi protocollen findis inført. Begynte vi da om morgenen igen at gaa til Skous Mons: Ieronimu begiær om dele til hans gaard och omgrensede at fulbyrde och da Eftter Sr. David Sincleers paa- stand, som Sylje Er Eyendis, først motte begynde at Eftterse samme gaards Eyedom, och saa begynde vi da ved bechen Eftter Ieronimi Spars delis bref, huor det omtalte Riisgaard schulle være bestaaedis neden for qvern huset huilchet befandis saaledis; videre fulte vi Eftter samme brefs indhol och offur Aasen lige Eftter veien och til Et lidet hof (neste ord overstrøket), hour Parterne vilde och Dispouteret om Eyedelernis strechning, sampt David Sinckler paastoed at hand burde gaa til skous, huilchet Citanten formenede hannem iche at kunde naae eller vedkomme, och forholt sig videre Eftter [........utydet.......] forinførte vidne om samme dele, paastod da videre at ville scaffue han det var ret dele imellem Ves- by och Sylje Eftter Breffuets indhol och som siger lige i nor affuer høyeste Aasen for- mente Citanten, det nochsom i sig self udviste, naar vi videre fremkom och fulte veien Eftter, som var det rette dele, Efttersom veien holt lige med Aasen og til Glenna i Noer Eftter Breffuets formelding, och iche offur samme Bech att kand kreve?, Efttersom hans Eyedele paa den anden side vedtager; blef iche videre derom vedgiort, een øyesiunlig noch lader seg ansee, Eyedelerne paa begge sider saaledis at skulle sig forholde och ret at være,

_________________________________________________________________________Fol.23a
forføyet vi os videre til skous, Eftter Ieroniny begiær och paastand delet, imellem Synju och hans Eyedele at Eftterse och udforsche, Eftter den oprettede Contracht, imellem Synju besiddere och Vesby, huilchen och var offurværendis, nemlig Anders Pedersen och Herloff Pedersen, begynte vi da ved Bechen, Glenna, kallendis, huor Sylje Eyie Ender, och gich op paa Een høy bergs- knatte til Een stenrøys, der bestaaene Eftter samme ommelte Contracht och der fra i Vest- Eftter Breffiets och Compasens sterechning, hen paa Een anden bergsknatte der strax hos- liggende, huor Neden under, bleff hoggen 2de kors i Een stoer furre: Gich vi videre och op under Een anden Aas och hoeg der 2de kors i Een stor furre Et for och Et baeg: Atter videre Eftter samme strechning udi vest blef hogget 2de kors i Een Osp, huor der laa Een stor stene hos, och strax der hos rand En bech: Noch gich vi videre fort och den rette begynte strechning och hog 2de kors igenn i Een Osp Et for och Et bach staaendis paa Een bergs- knatte: Gig vi da der fra och hog 2de kors i Een furre som stoed sydvest i Een Aasdaell. Noch videre blef hoggen 2de kors i Een Furre som stod paa den Nordre siden Een lang Myr: Noch I Een anden stoer Furre strax vesten med samme myr, blef hogget 2de kors Et for och Et baeg: gich vi videre Eftter den Deslichele? gang i vest, op i een høy Aas huor kors bleff hoggen i 2de furrer, Et for och Et baeg, och stoed Een stoer stene mit imellem: Gich vi videre fort samme delis Deslichele? at fulende, och hog 2de kors I Een grane som stoed neden under Een bergsknatte huor Een steen houg laa med Een Spis offer paa: Noch blef hoggen 2de kors I Een stor furre som stod noget der fra och op paa Et bierg, huor vi gich høyere op i Aasen Eftter samme begynte Compahis strechning huor blef atter hogget 2de kors I Een stor furre, Et for och Et baeg. Siden de fra offur samme Aas och ned i Een dael huor 2de kors igjen bleff hogget i Een furre: Huilchen dael igen blef fult Eftter hendis Deslichle? i vest sødvest och op ad igen til Een høy bergsknatte Øffuerst op paa, dett bleff merchet 2de kors i Een stor furre. Gich vi noch videre, samme begynte Eyedele och Endemercher at udlede och udfor sam- me bergsknatte, huor i hallen til Eftterrettning bleff hogget 2de kors i Een furre. och kunde vi der fra I vest Sødvest, se Sæteren: huilchen delisgang iche bleff saa strihle Eftterfult, som det sig burde. Eftter indførte og ommelte Contrachts formelding, men contra- parterne at føye noget ledis, gich vi vaaris gang videre udi vest sødvest, och langt Ne- den under ommelte bergsknatte og satte merche i Een furre: Noch blef hogget 2de kors i Een furre lige mod sæteren, : Atter igen noget nermere ved Een bech blef hoggen 2de kors i Een grane: Noch dicht? under sæterbechen bleff merchet 2de kors i Een mechtig stor soppe Grann som stoed paa Een stene som gaar i den vestre kant I sættervollen. Befantis da sæteren inden Ieronimi Spars dele och paa hans Eyendom bestaaendis, som af hannem daag iche prætendertis at ville denne fra- tage eller hindre, men her Eftter at nyde som tilfaaren, : forføyet och videre til skous, fra samme sæter, och vest sødvest, paa det Contrapartene iche skulle haffue at kla- ge offur vaaris gang at falde for meget ind paa deris Eyendom, som burde ellers gaa i vest, huor vi fant Een stoer Trekantet stene, som bleff udvalt til dele och her eftter skal følgis. Noch fra samme stene och offur Een Myr, huor atter fantis Een stoer stene med Een kant paa och ved samme stene i sødvest blef hoggen merche i Een gran med Een houløx i : Gich vi videre i sødvest, paa det Endnu Contraparterne iche skulle haffue at klage och timighed? at forrekomme och vaaris gang i saa maade at staa ved macht som ellers anderledis burdets och hog 2de kors i Een Osp: bleff videre hoggen 2de mercher i Een gran stoed strax hos Een bech: Noch Eftter samme strechning der fra i sødvest hor Een bech rand, blef hogget 2de kors i Een Osp Et for och Et baeg: Gich vi da der fra och lige samme begynte strechning huor fantis Een stoer høy bred stene och blef hoggen 2de mercher I Een gran som de hos stoed: Noch Et støche der fra bleff atter hogget 2de kors i Een grane: Gich vi da videre och langs vester med Een Aas-hall, huor blef hogget 2de kors i Een grane. Noch udi samme linie och strechning 2de

_________________________________________________________________________Fol.23b
kors i En furre, Et for och Et baeg, langs udi forb. Aas hol bestaaende, och ned En hol och hos hogget paa same gran;. Gig vidre derfra och ned for Aahalden och i En dael off- er 2 de beche en render ? Aabor cinnet som Nest Vesten for samme strechning sig sam-ennføyet, huor Delet blef ud udvalt i 2de Stenner och der hos hogget 2de Kors i en gran som hos stod: Siden gich vi der fra offuer En Myr och til En Stor furre hos 2de kors blef hugget : Noch vidre efter compasens Strechning i Sødvest gich vi til En stor kløffet gran huor 2de Kors blef hoggen i , Fant vi vidre efter samme strechning och ned til tuerelffuen, En mechtig Stor Steen, huor andre smaa underloe, huilchen Stene Canten der paa Pegede lige til Bren Aasen, Samme Elf render ned I Ødegaars Skougselff. Videre blef iche denne sinde passeret Parterne imellem. Allene de fornevnte denne Endnu at være giort inpas paa deris Eyedele och sætren at hø- re dennem til, huor imod aff samtlig blef svaret, at der nu Er blef- um oprettet et dele partnernis Eyedele imellem, som billigt och ret var og iche at kunde det bædre Eftter Contrachtens formelding oprette, End nu allerede sked Er, thi dersom strichte Eftter den Contrachts indhol skulle været delet, haffde de Mast langt mere, Mens Citanten lod sig der med fornøye, met huis af os paa Aastedet sked. Er, och iche i nogen maade ville paastaae at være denne fornær?, baade for god Naboeschab och forligelse, saa vel som at dette nu oprettet Er at kunde distoe si chere och Roligere staa ved sin Macht och fordeligens at ey de som Eyendom, som sam- me tiid, denne tilsagde dette nu i dau (dau betyr dag, min komm) oprettede dele iche at offuer gaa, eller hannem af omgrensede Naboer at præjudiceris. Contraparten kan aff Brøderne paastod iche at ville med dette dele være fornøyet, før alle LoedsEyerne bliffur insteffnt, mens vil sig forholde de Eftter den Øfttuerste Rous. Fuldmechtigen Nils Madsen Stillet sig vidre i Rette paa Nils Ristveds veigne Sagen om hans gaards Strechning at protestere och begerte nogle Prof at motte om hans gaards, Eyendele indføris som der om vitterlig Er. Och fremkom først Ingebor Christensdatter och Provede hendis ord som Efterfølger. ------- hun var hiemme hos hendis fader Chri- sten Borge, da laa hun i Setter udi det gamle Vestby Sæteren som hun siger ligger lidet norden for Brogdals Sæteren, den tiid var hun Et geslebarn, och Samme Vestby Sæter som før omtale Sagde hun ligger ved Aaborkinnet paa Aasen, Samme Setter sagde hun at hendis fader, leiede af Vestbys besiddere. Vidre sagde hun at Nils Ristved Fa- der opbygde først denne Brogdals Sætter. Fulmechtigen Jacob Jensen tilspurde hende om hund viste huis forlof hand hafde till at ligge der. Sagde hun, at hun det iche viste. Fremkom der nest Ole Christensen, Broder til hende som nu først Provede vidende sine ord saaledis at den gamle Vestby Sætter ligger ved Trytechin, vidre viste hand iche uden at Nils Ristveds fader opbygde denne Brogedals Sæter. hand blef vidre tilspurt om hand viste Christopher Vestby laa nogen tid i Brogdals Sæter, Sagde hand laa aldrig i Sæter. Gunnil Thommisdatter som var Nils Ristveds Sødsschennbarn, Provede at hendis fader


tid hand boedde her paa Vestby, laa hand paa den gamle Vestby Setter.

som ligger ved Trytechin, den tiid var iche den brogdals Sætter til, sagde hun , Mens de paa Ristved, laa i samme Vestby Setter tillige med dem., videre viste hund iche. Huor imod det Passerede Dele som imellom Naboerne aff Menderne paa Aastædett Er bleffuet oprettet, fremlagde sit Skrifftlig indleg, lydendis saaledis et at Efter- som iche ville Dele Efter det i Rette lagde delis brefs indholl Er Efterfult som det sig bør, forvollendis Menderne iche den rette gang Eftter Compassens strechning haffur Eftter, hvorfor han iche vil være benøyet, med huis dele oprettet Er, mens setter i Rette om hans profsbref Ey jo bør anseis Eftterdi ingen bædre beviislighed Er vor den forchafit och der paa begiæris Een Endelig Endelse, med videre samme inlegs formeld-ing Nils Madsen paa Nils Ristveds veigne protesteret, det sjunis selsomt at Mons: Ieroni- mus Spar i dau vil fragaa, huis i føregaars blef ganget, som hand self tillige med skiffur- en och 9 med, de andre 3 forrige gang var der paa stedet, huos var, och da sjuent

_________________________________________________________________________Fol.24a
Merchet samme skouffuergang som hans dreng merchet och hos var benøyet, viste self huilchet træ och stæd hand prætenderet Merchet, som och belf sat och Endaag det er langt mer til Synder, End hosliggende gaarders deslicht til fiels udfalder, saa daag trette at forekomme lader Nils Ristved sig med samme Delisgang være benøyet. Videre Er Parterne tilspurt om de Noget haffde at Rette i legge, svarede Ney allene Er vortet Een loulig kiendelse. Efttersom Partene paa begge sider, Citanten saa velsom vederparten, i dau for Retten Er vorden forenet, om den delisgang som at de tolf med paa Aastædet Er vorden op- rettet, lige fra Bechen och op mod fiellet huor den affbryder, och lille stenrøys udviser, der i fra Eftter Compasens strechning och lige i sød sødvest, som træerne i sig self huor delet Er Merchet, klarlig udviser, huilchet oprettede dele som de nu med han- der bond?, Er contrahent om, Een huer Eftter denne dag haffuer at følge, och der udi sin anden Ey nogen hindring eller fortræd at giøre, Mens huer paa sin side at giø- re sig saa nøttig som de best achter och kand, och videre haffuer de paa begge sider, fra den store Nabbe, der sidste dele belf oprettet, Eftter Compasens strechning lige: i Sød Sødvest som begynt Er at følge til børbuhoug; huad Sæteren Er anbelangedis, nemlig Brogdals Sæteren, som udi Nils Ristveds Eyedele Nu Er beliggendis, Eftter forommel- te delis strechning och Nu her Eftter schal Eye, da dersom Mons: Ieronimus Spar, den nogen tiid kand behøffue til Sættergang och houn? for sine Creatur, haffur Nils Rist- ved hannem aldelis iche der udi at hindre, men Mons: Ieronimus Spar, samme sæter iligemaade at bruge fornøden giøris, och ingen anden at forløffue End Ves- bys besiddere, Ey [.......?........] Vesbys besiddre med samme setter at befatte eller til no- gen anden at offur drage vidre, End til sin Egne Creaturs fornødenhed, daag Nils Ristved sig der udi forbeholden, dersom de paa Vesby iche sjunis at vill eller kand haffur for- nøden at ligge der udi setter, da Maa Nils Ristved tage til sig huem hand vil, Eftter di hand beraaber sig paa, Ey allene der at kand ligge, huilchen oprettede Contracht Een huor haffur, Eftter dags at følge och holde sig Efterrettlig. Fulmechtigen Jacob Jensen fremfordret, den saus och Tuistished imellem Vestby och Sylje til Een Endelig slutning och doms affsigelse Eftter i Retten lagde delis brefue Huor til Sr. David Sinchler protesteret nu som tilfaaren, at bør gaa til skous med sam- me gaards strechning, saavelsom andre nest omliggende gaarder, mot videre. Langs Elf- uen beliggende, och videre refereret sig til sit skriftlig indleg. Huor imod Fulmechtigen paastand at samme gaards besiddere aldrig haffur gaaet vi- dre, och aldrig schal kunde bevises det Sylje haffur nogen tiid gaaen til skous. Noch protesteret Nils Madsen at samme Sylje serdelis maatte Nyde til sin gaards udrast?, saa fremt hand schall skylde til kongen med andre. Jacob Jensen Formente at af de fremlagde Documente, saa vel som af Eyedelinis gransk- ning, nochsom kand seis at Sylje Eyedeler skillis fra Vesby ved den vei fra Qvern? bechen1 och hen i Vester til den Glenne bechen, huor Aasen vedtager, hour imellem Sylje haff- ur sin skou och udrast i Nor op i høyeste Aasen och Vesby Eye at haffue lengere strechning vdi vestre kant, Een? til? samme bech lige med Sylje, uden allene med Aasen huor ved Vesby gaar til fiels eftter adkomst och [...............] der om, som det vitløfttig forelærer och derfor formener at Sylje Eyer iche med nogen strechning bør præjudicere noget af Ves- by Eyedeler, Eftter di Ey kand bevisis at de nogen tiid I mans minde haffur haftt len- gere gang i vester End bemelte glinnibech och Aasene vedtagne och begierte Dom. Huad denne sags forefindede beschaffuehed sig anbelanger, da Er her om saaledis for Ret- ten Dømt och affsagt, at Eftter de af Mons. Ieronimus Spars I Retten inlagde breffue och Documænter som Endnu Hid inntil Er befunden ukorsede, deris Clarlige beschriffuelser, huor Eftter paa Aastedet Er siuet, om Vesby og Syljis Eyedele, Eftter dens? anledning, huilche til bemel. Mons Ieronimus Spars paa den Ene side til Vesby med underliggende Aasene hans Der til richtige beviisligheder, och Sr. David Sinchlers paa den anden side til Sylje och dets Eyedele, hans Der om Retten lagde Docu-

_________________________________________________________________________Fol.24b
menter [...............] protestationer, oftte bem Ieronimus hans brugede gaards underliggende Eye- dom, Ey i nogen maade kand præjudicere, serdelis Eftterdi af Sr: David Sincklær, Ey med bædre delis breffuis bevislighed, til hans Eyedoms Formening och udrast til skous forclaris som af Ieronimus Spar, indeholler heller beviises Syljis besiddere nogen tiid at haffur gaaett til skous, videre End deris Egen Eyedom sig ud strecher och Provene om forclarer, :|: Er der for Parterne saaledis imellem Ret at Offteb Ieronimus Spar, :|: Eftter huilche i rette lagde breffue och anden bevislighet, at Oftteb. Ieronimus Spar, til hans gaards Eyedom, med un- Derliggende Aasene, saa vel som af insteffede offer hørte prou och vidnisbyrd, deris tilstand och onviisning om forinførte dele imellem Vestby och Sylje, det saaledis her Eftter at bør følge, med alle sine udraster til fiels och fiære, som Deris beschriffuelse der om for- klarer och af Provene omvundet Er, och haffur Syliis Eyere och besiddere dette af gam- mel tiid oprettede dele Ey at offurtræde, men at følge den ommelte Riisgaard som kaldis rette Eyedele imellem Vesby och Sylje samtt [...............], den Nordre side veien ? lige til Een bech kaldis Gelnna, huor Aasen Modtager och huis Aavirche? af samme Syljis besiddere paa Vesby och dets tilliggende Eyedele Er beganget, Ieronimus Spar Eftter louffuen? at være hiemfalden huor Eftter som for- schreffuet staar Een huer haffur sig at holde Eftteretlig. Efterdi Synjus Eyere och besiddere Er bortgaaen, da hffue de til Bruset nest her Eftter bliffuer holden sag at instille, til videre Eftterretlighed om de delis gangs beschriffuelse.

Originaldokument


Digitalarkivet:SAKO, Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri, F/Fa/Faa/L0013: Tingbok, 1676, s. 13b-14a