Kjeldearkiv:Lesjabrev JJ 1899-03-03
Brev fra Jakob Jøranstad, 3. marts 1899.
Kjære søn!
Det er ikke lenge siden jeg sendte dig et brev, saa at jeg kan ikke have saa meget at skrive om denne gang, men da her ankom en skrivelse til os den 25. februar, som var datert af dig i Bottineau 18th januar 99, saa giver dette ”brev” til Hans og mig desto mer anledning til at skrive til dig igjen, da Hans ikke var jemme da dette dit brev som var lagt i Posten 6. februar i Bottineau hvilket synes at være lenge fra da det blev skrevet til det kom hit. Saaledes kunde du have grund til at vente svar igjen. Jeg har kommet saa ofte i hu naaar jeg har atter igjennomlest dine breve, hvor slemt det maatte være for dig at taale saadanne skuffelser som at vente paa Hans – vente paa Marit – og vente forgjeves thi de maa selv have givet anledning til og sagt at de vilde over til dig. Ja, man kan ikke forestille sig vor glad du kunde blive ved at see to av dine søskende hilse paa sig i det land langt borte. Videre sagde Hans at han vilde drøye paa lite før han skrev til dig. De gikk den samme dag søndag til P. Skotte igjen og vilde være borte i 14 dage og saa komme sydover hjem og bivaane auktionen hos Niklas Endrespladsen – han vil reise til Amerika i marts med sin hele familie. Andreas har kjøbt gaarden av ham.
Disse liner skriver jeg til dig, uden at være oppfordret hertil, og nogen for at du herefter disse faa ord kan danne dig en mening om stillingen. Marit sagde ogsaa engang i vinter at hun havde forferdelig lyst til Amerika – men det bliver vel ikke noget af alligevel. Dette er hendes ord, hva skal jeg tenke om dette. Hun trives godt siger hun, ja det er bra. Mange vil til Amerika i vaar fra Lesja. 2 fra Nørstegaard, 2 fra H. Norderhus m. flere. Din moder sidder med rokken og Guri sidder og karder tulle, Ole sidder og bøter sin […], Jakob gaar i blant og rusler for sig selv.
Du har skrevet et godt brev til Hans. Det har jeg sagt her og det samme siger jeg igjen. Hans og Johannes kom hjem samme dags aften fra Skotte som dit brev kom til os. Jeg viste dem brevet. Johannes lo saa hjertelig og sagde ”de kjøm for snart paa mig dette”. Havde det været ved juul saa har nok […]. Johs. har ofte i vinter ved forskjellige leiligheter ytret hva han skal tage sig for angaaende fremtiden. Jeg havde skyds med en mand for kort tid siden, han falt mig i tale om mine børn, først om dig og siden om de andre, hvor dyktige de vare alle sammen til at arbeide og saa videre, ”døm si at Hans ska væra nr. 1 te staa [ved konfirmasjonen]”. Hans fortalte os nu at han har faat et ”tilladelse”, at udvandre og det senest i slutten af mai – der i blant sagde han at faa frem at han reiser i vaar – saa vilde han laane sig penger til reisen.
Nu sneer det og her er meget snee. Det bliver vel et simpelt brev du for fra mig, men jeg vilde alligevel skrive dette til dig. Jeg vil spørge dig – om det sidste brev som jeg skrev til dig var betalt portoen? Eller om du maatte legge porto til.
Din b. H. har i nogen tid været ustadig og urolig og noget hemmelighetsfuld. Jeg tør neppe sige dig dette og dog har jeg sagt det, men vil ikke sige mer. Skulde det hende at Hans kommer A. – i Lesja trives han slet ikke. Saa maa du være som om du ikke ved hva jeg nu har skrevet. Man kan heller ikke udforske hva andre bærer paa. Nu maa vi alle sammen hilse dig fra hjemmet, smaae og store med et hjertelig ønske om at det maa gaa dig vel. Jeg maa nok sette særskilt hilsen til fra din moder. Jakob Jøraandstad.