Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Hans O. Indreøen til Bernt Gunnarson Strand 1908-03-01

Norgesbrev fra Hans O. Indreøen til Bernt Gunnarson Strand 1908-03-01
Informasjon om brevet
Dato:	1908–03–01
Fra sted:	Sogn og Fjordane, Solund
Fra:	Hans O. Indreøen
Til:	Bernt Gunnarson Strand
Til sted:	USA, Nord-Dakota
Nr. i samling:	1199
Samling:	Norgesbrev
Oppbevaringssted:	Alf Strand
Tagger:	Amerikanske forhold, Religiøsitet, Nærmiljø, dødsfall, misjonering, fiske, sild, Værforhold, priser, Økonomiske kår, hyse, fiskeeksport
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Til Bærent G. Strand!

Din Skrivelse av 30te i 12te f.a, har jeg riktig modtaget for samme og Bogen, vil jeg herved takke! Jeg eldes nu og begynder at bli gammel og graa. Siden Du skriver om det kirkelige hos Eder hinsides Atlanteren, saa skulde jeg fortalt lidt om det kirkelige hos os, skjønt jeg tenker Du har god vede paa alt hos os om jeg ingenting skriver. Det gaar for det meste saaledes hos os i Sulen at gode Præster Gudsmænd har vanskelig at trives, aarsagen til dette kan være forskjellige, det vilde være for vidtløftigt for mig at indlade mig at skrive der om. Som Du maaske ærindrer døde "J. Kvaale" hos os Høsten 1893, efter ham fik vi "Edvard Sverdrup" til Præst, yngste Søn af gamle Harald Sverdrup i Balestrand (Sogn). Da han drog fra os til Rennesø i Stavanger amt, fik vi 1899 en ved Navn "Barmann", som kom lige ifra London til os hvor han havde været Assistent hos sin Broder, som den tid var Sømandspræst i London. Denne Barman var Præst med Liv og Sjæl, vi vilde nødig blit af med ham, alligevel forlod han Sulen 1903. Hans Eftermand blev en "Rasmus Haugsøen" en Gaardbrugersøn ifra Madsfjorden, nær den sydligste grænse i Evindviks præstegjæld, denne Mand var en haardhause af et Menneske, kunde aldrig bekvemme sig til at tale andet end det saakaldte "Landsmaal" hvilket Sprog jeg nermest havde lyst til at kalde et Tatersprog. Haugsøen havde mange imod sig, jeg for min del sagde ham ærlig min mening at jeg blev aldrig fortrolig med et saadant sprog, alligevel var vi aldrig Uvenner langt mindre Fiender, som han havde nok af alligevel, saavidt jeg kunde skjønne var han og bestræbte sig for at forkynde Guds Ord purt og rent og var trods sit stivsind en bedre Mand end Folk flæst forstod. Han ogsaa holdt ud hos os i 4 Aar i det han reiste ifra Sulen nu siste Høst sist i (Oktober 1907.) Nu bestyrer Stiftskapelan "O.G. Nagelstad" ifra Kristiansand S Sulen Sognekald, en ung Mand, en Mand vi alle meget gjerne vilde beholde og han søgte ogsaa om at bli Præst hos os, og Aarø skrev et pent Brev til Kirkeministeren med de flæste voksne mænds underskrifter; men alligevel kunde vi ikke faa Nagelstad til Præst, en ved Navn "Reimers" er nu udnævnt til Præst hos os han skal være Bergenser.

Nu da jeg skriver dette Brev er jeg ikke hjemme jeg er paa fiske i Kalvaag, det gaar meget smaat med fisket i aar, det ser ud til at blive lidet baade med Sild og Fisk. Her har været lidt Sild underland baade ved Næsje og i Frøyaskjærene nu Ugen fra 23de Februar til 1ste Marts; men Uveiret tog en del bort forresten er priserne saa smaa at Folk har ikke anstrengt sig saaledes som naar priserne er gode. Prisen har været 3 Kroner og op til 3 Kr 50 øre pr Maal og da kan enhver skjønne at det blir smaat og lidet for en Garnfisker. Jeg har haft 6 Børn hvoraf de 4 lever. 2 er døde i sin spæde alder og er hjemme hos Herren, den ældste af mine Sønner "Ola" er med paa fiske for første gang han er nu 19 aar gammel, og Jakob min Broder, samt Andreas G. Olderkalvvik og Johannes L. Stokkevaag og 6te Mand Nils E. Seknesund.

Den ældste ef mine Børn Synneve var ikke videre frisk da jeg reiste, vi var to gange i Bergen til Doktor før jeg reiste hertil, det skulde være begyndelsen til et Saar i Maven, hun skulde ikke arbeide, have særskilt Kost mm. Ja det staar nu alt i Guds haand baade Liv og død. Vi havde begravelse hjemme før jeg drog hertil, Bærent Gjærtsen Indreø døde den 9de Februar antagelig af Hjerneslag idet han var frisk om Morgenen og Kl 3 eftermiddag var han død. Saaledes er det med os Mennesker, i Dag lever vi, imorgen kan vi vere død. Det minker med de gamle Folk paa Indreøen, nu er din Morbroder Peder Jakobsen den ældste Mand hos os. Petter Pettersen og Otte Halvorsen er ikke paa fiske de er hjemme, de er begge svage til Helse; men de fisker hjemme, naar Veiret er til det og i Vinter er der bra Hyse hjemme, som Knudt Bærentsen kjøber og eksporterer til Hamburg. Saavidt jeg ved kommer han Jakob til at reise nord i Oddekalv til Vaaren, til Maria Thomasdatter, hvorvidt Oddekalv bliver hans fremtidshjem for Tiden vise. Det glæder os at høre at det gaar Eder vel der over i et fremmed Land! Naar Du skriver en anden gang maa Du fortelle hvorfra din Kone er. Naar Du nu for dette Brev, for Du ogsaa et ifra i Sommer jeg skrev og ikke sendte fordi jeg gjorde en feil.

Mange Helsener til Eder og alle kjendte!

Kalvaag den 1ste Marts 1908

Ærbødigst Hans O. Indreøen