Kjeldearkiv:Om Biri Glassverk i 1791
Kjeldearkiv:Om Biri Glassverk i 1791
I 1791 ble det i København utgitt ei lita bok med det lange navnet «Om de Norske Glasværker i Agershus Stift, i August 1781» Boka var året før utgitt i magasinet Minerva Nr.1. Forfatter var David Eberhardt Bradt. Han var født i København og ble i 1771 kopist i Det Norske Kammerarkivkontor. I 1778 ble han kansellisekretær og fullmektig i Bergverkskontoret i Rentekammeret. Boka er skrevet etter ei reise han foretok til norske glassverk i 1781. Han døde i 1793. Et kapittel i denne vesle boka handler spesielt om glassverket på Biri.
Beretning om Birie Glashytte, med tilhørende Indretninger, beliggende i Valders Fogderie og Christians Amt.
1) Hytten, som indeholder en Glasovn, hvori Massen smeltes, og hvoraf tilvirkes deels ordinaire Vindues- eller saa kaldet Fensterglas af Sand, raa Aske og Soda, deels Bouteiller af Sand, raa Aske og Salt. Til denne Hytte hære tvende Strækkovne, hvori de af den raa Aske tilligemed den Quantitet Salt, som bruges til Bouteille-Gemænget, rostes, og ligeledes den Aske og Soda, der bruges til Fensterglasset. Disse 4 Ovne ere med hindanden sammenføiede, og drives med een ild. Desuden haves 6 Kiølovne til Glassets Afkiøling, 3 Tørkeovne under een ild, og een Potovn, hvori POtterne opvarmes til Indsætning i Smelteovnen.
2) Et Inbindkammer, hvor Fensterglasset bliver sorteret og indpakket.
3) Et Stampekammer, hvori ere tvende Haandstamper til det raae Coblenser-Leers Forpukning.
4) Tvende Pottekammere, hvori Coblenser-Leeret æltes, og Diegler forferdiges.
5) Et Glasmagasin, bestaaende af 12 Afdelinger
6) Ved Værket er et Hængsel i Miøsen, bestående af 30 Steenkar, som ere indrettede med meget Beostning og ikke mindre Flid, for at opfange den med Elven nedkommende og til Værket destinerede Kabbeved.
7) Pukverket til brændt Leer og de bræktede Potters eller Dieglers Stampning, hvortil udfordres stærk Kraft, er formedelst Mangel af Vandfalt nær Værket anlagt en fierdedel Miil fra Hytten oaa Gaarden Kluge.
Proceduren med ordinaire Fensterglas er følgende: Anfængeren tager Massen paa Blæsrøret og leverer den til Forblæseren, som blæser samme du og danner den til en Cylinder, hvorefter det leveres til Værkeren, af hvilken det bringes til den destinerede Længde og Diameter. Værkeren leverer saa Cylinderen til Strækkeren, som i Strækkovnen med et lidet Rør, dyppet i Vand, aabner samme, og med en Jernkrap giør det fladt, hvorefter de fladgiorte Skiver tages paa en Jerngaffel, og opsættes paa kanten i Kiølovnen, hvor de blive staaende i tre gange 24 timer, da de udtages og indleveres i Indbindingkammeret, hvor de sorteres og indpakkes. Benævnte Arbeidere betiene sig af en Afklapperdreng, som afslaaer det paa Piben tilbagesiddende Glas, for at rense Piben igien til nyt Brug; og en saadan Besætning af Arbeidere findes paa hver Side af Smelteovnen. Glasmassen smeltes fra 20 til 24 Timer.
En Bouteille-Arbeider kan daglig omrent blæse 200 Bouteiller, og en Fensterglas Besætning kan omtrent daglig tilvirke 2 Kister, og hver Kiste indeholder 120 skiver.
Bouteille-Fabricationen gaaer saaledes for sig: Ved hver Potte ere 2 Svende, som tage Massen paa Ræret, tildanne samme, blæse den tile n liten Kugle, og derefter bringe den i en Form, for at give Massen sin Dannelse og Størrelse. En Dreng anhefter derpaa Bouteillen til en Pinte-Jernstang, og leverer samme til Svenden igjen, og derpaa lægger Ringen omkring Halsen af Flasken, og giver atter samme til en Plæger, der bringer den til Kiølovnen, hvis hede han passer; og der blive Bouteillerne staaende saa længe som Vindusglasset, hvorpaa de henføres til Magasinet.
Fra en Diegele i Kielderhalsen eller i Ovnsrøret, der gaaer fra Glasovnen til Calcineerovnen, blæses Apotekerglas saaledes: Glaspusteren tager Massen paa røret, og blæser samme til de bestemte Sorter, da disse derefter leveres til en Dreng, som lægger det i en Potte i kiølovnen. Daglig kan her blæses 300 stkr. Apotekerglas. Aarlig kan omtrent fabrikeres 80 til 90,000 Bouteiller, og 900 Kister Fensterglas.
Ved Værket forbrukes aarlig omtrent 3000 Favne Brænde, som i den Egn let ere at faae, og koste 56S Favnen.
Den her forbrugende Sand faaes fra Kiøbenhavn, og anden kan ikke saa godt bruges til Bouteiller; den betales omtrent med 4Mk. 8S Tønden.
Producterne føres fra Magasinet paa en Slæde til Stranden af Miøsen hvor de indtages ien stor Baad, og bringes 10 Mile paa den store Søe Miøsen, omsider igiennem Wormen-Elv til Eidsvoldbakken, hvor samme medtages af en Magasin-Forvalter, og ved ham befordres igien til Christiania, som er en Vei af 7 Mile.
Ved Biriehytten haves en Forvalter, som nyder i aarlig Løn 300Rdlr. Værkes Smed faaer maanedlig 12 Rdlr., og derfor maae han vedligeholde alle Hytteredskaberne og Smadværktøyet. Værkets Sortermester har maanedlig 8Rdlr., og nyder desuden for hver Kiste Glas at indbinde 6 ½ S. En Mester kan omtrent maanedlig fortiene 30 a 32 Rdlr. En Vindusglasblæser 18 til 20 Rdlr. En Bouteille-Arbeider 17 til 19 Rdlr.
De ordinaire Arbeidere ere: 2 Plægere, der calcinere og ere Mesteren behielpelige med Compositionens Tillavning, samt lægge Bouteillerne i Kiølovnen, og rense samme hver Time. Tvende Veedtørkere, som tørre Veeden, der bruges ved Glasovnen, og herved er at mærke: at Veeden maae tages varm af Tørkeovnen og kommes i Glasovnen, som skeer derfor, at Ovnen deshastigere kan holdes i tilbørlig Hede, og at Compositionen kan smelte i den behørige tid.