Egđafylki

Egđafylki (Egdafylki) var i følge Asgaut Steinnes et navn i middelalderen og siste fjerdeparten av 1300-årene for "...tolleg nøye til dei to Agder-fylki nå. Nordanfor Sirdalen heldt grensa som nå fram over heiane til eit punkt i nord der bygdene Suldal, Bykle og Vinje møtest. Frå dette punktet og vidare mot søraust og aust grensa Egdafylke liksom Aust-Agder fylke nå til bygder i Telemark.

Amund Helland omtaler den administrative og geografiske inndelinegne slik i sitt "Norges land og folk. Lister og Mandals amt" fra 1903:

"Ældre inddeling. Lister og Mandals amt hørte i middel alderen til Egdafylki eller Ar/dir, hvilket fylke ogsaa indbefattede det nuværende Nedenes amt. Egdafylki grændsede mod vest til Rt/f/jafglki, mod nord til Hardangerfjeldene, mod øst til Grenafylki eller rettere Grenland, mod syd og sydøst grændsede det til havet. Kyststrækningerne, eller det egentlige Agdir, deltes igjen i Austr-Agdir, Nedenes amt, og Vestr- eller Nordr-Agdir, Lister og Mandals amt; de indre dele af Egftafylki, senere kaklet Råhgggja- l&g eller Robyggjaldg, indbefattede af Setesdalen Evje prmtegjeW\ den øvre Pofnardalr (Tovdal) med Gjevedal i Vegaardsheien i det nu- værende Nedenes amt, men ogsaa Asaråll af det nuværende Lister og Mandals amt. Paa kysten naaede Egdafylki mod vest til Siras munding, hvilken maaske kaldtes Saltsira, med den i mundingen liggende Egiiaholmr* og mod øst til Iti/gjarbit, omtrent ved den nuværende Jemespynt Som grændse mellem Nord- og Østagder regnedes østsiden af den nuværende til Kristiansand indgaaende fjord. Indenfor kysten var derimod grændsen ikke ganske som nu, thi den allerede i middelalderen omtalte Lundar Skipreida i Rygja- fylki omfattede ogsaa de gaarde af Siredal og Bakke, som ligger vest for Sira, saa at Sira var grændsen for Egdafylki (indtil aaret 1837)."