Sønju (Øvre Eiker, 180/1): Forskjell mellom sideversjoner

m
Teksterstatting – «fylke = Buskerud» til «fylke = Viken»
m (Flyttet bilde)
m (Teksterstatting – «fylke = Buskerud» til «fylke = Viken»)
 
(25 mellomliggende versjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks matrikkelgård
{{Infoboks gard
| målform      = nb
| bgfarge      =  
| bgfarge      =  
| navn          = Fram-Sønju
| navn          = Fram-Sønju
Linje 9: Linje 10:
| sted          =  
| sted          =  
| kommune      = [[Øvre Eiker kommune|Øvre Eiker]]
| kommune      = [[Øvre Eiker kommune|Øvre Eiker]]
| fylke        = [[Buskerud]]
| fylke        = [[Viken fylke|Viken]]
| gnr          = 180
| gnr          = 180
| bnr          = 1
| bnr          = 1
| postnr        = 3330 [[Skotselv]]
| postnr        = 3330 [[Skotselv]]
}}
}}
<onlyinclude>'''[[Sønju (Øvre Eiker, 180/1)|Fram-Sønju]]''' er et gårdsbruk i [[Bingen (Buskerud)|Bingen]] i [[Øvre Eiker kommune]] under gårdsnummer 180 [[Sønju (Øvre Eiker)|Sønju]]. <br />
<onlyinclude>{{thumb høyre|Kart over Sønju (gbnr.180-1) i Øvre Eiker kommune.jpg|Kart over Fram-Sønju, med innmark og utmark, i 2011.}}
'''[[Sønju (Øvre Eiker, 180/1)|Fram-Sønju]]''' er et gårdsbruk i [[Bingen (Buskerud)|Bingen]] i [[Øvre Eiker kommune]] under gårdsnummer 180 [[Sønju (Øvre Eiker)|Sønju]]. <br />
Hele eiendommen er på 526 dekar, derav 140 dekar innmark. Bruket oppsto da gården [[Fremmere Sønju 1686-1723|Fremmere Sønju]] ble delt i tre i 1723. Denne gårdparten hadde da en matrikkelskyld på 5 lispund. Den kalles som oftest «Østre Sønju» i de eldre kildene, men seinere har det gamle navnet «Fram-Sønju» igjen blitt tatt i bruk. Gårdsbrukene [[Sønju (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]], [[Hesjebråtan (Øvre Eiker, 180/30)|Hesjebråtan]] og [[Kinnes (Øvre Eiker, 180/7)|Kinnes]] og et par skogeiendommer ([[Sønju (Øvre Eiker, 180/2)|bruksnummer 2]]) og ([[Sønju (Øvre Eiker, 180/3)|bruksnummer 3]]) er etter hvert blitt skilt ut fra gården.</onlyinclude>
Hele eiendommen er på 526 dekar, derav 140 dekar innmark. Bruket oppsto da gården [[Fremmere Sønju 1686-1723|Fremmere Sønju]] ble delt i tre i 1723. Denne gårdparten hadde da en matrikkelskyld på 5 lispund. Den kalles som oftest «Østre Sønju» i de eldre kildene, men seinere har det gamle navnet «Fram-Sønju» igjen blitt tatt i bruk. Gårdsbrukene [[Sønju (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]], [[Hesjebråtan (Øvre Eiker, 180/30)|Hesjebråtan]] og [[Kinnes (Øvre Eiker, 180/7)|Kinnes]] og et par skogeiendommer ([[Sønju (Øvre Eiker, 180/2)|bruksnummer 2]]) og ([[Sønju (Øvre Eiker, 180/3)|bruksnummer 3]]) er etter hvert blitt skilt ut fra gården.</onlyinclude>


Linje 23: Linje 25:
Nede ved elva var det bygdeveg over elva mellom Fram-Sønju og Bergan. Stedet heter ”Hellane” <ref>(iflg. Asbjørn Sønju).</ref>
Nede ved elva var det bygdeveg over elva mellom Fram-Sønju og Bergan. Stedet heter ”Hellane” <ref>(iflg. Asbjørn Sønju).</ref>


{{thumb høyre|Kart over Sønju (gbnr.180-1) i Øvre Eiker kommune.jpg|Kart over Fram-Sønju, med innmark og utmark, i 2011.}}


===1723-1740: Ole Andersen og Aase Iversdatter===
===1723-1740: Ole Andersen og Aase Iversdatter===
Linje 31: Linje 32:


Ole Andersen giftet seg i 1714 med Aase Iversdatter<ref>1714: Olle Andersøn Synnie 23.09.1714 / 14.10.1714 og Aase Iversd. + Aase Synju nevnt som fadder 25.09.1729 (Jaren) + Aase Synju nevnt som fadder 25.3.1730 (Borge) + Ole Synju nevnt som fadder 29.10.1730 (Ødeskoven) + Aase Synju nevnt som fadder 23.11.1732 (Jahreneye) + Aase Synju nevnt som fadder 18.07.1734 (Westbyeije) + Borge skifte 17/1-1735 s. 373: Ektefolk Ole Sønju og Johanne Rasmusdatter. Ole er fra skiftet  (???) - eneste arving Aase Iversdatter ? </ref>, og de fikk barna:
Ole Andersen giftet seg i 1714 med Aase Iversdatter<ref>1714: Olle Andersøn Synnie 23.09.1714 / 14.10.1714 og Aase Iversd. + Aase Synju nevnt som fadder 25.09.1729 (Jaren) + Aase Synju nevnt som fadder 25.3.1730 (Borge) + Ole Synju nevnt som fadder 29.10.1730 (Ødeskoven) + Aase Synju nevnt som fadder 23.11.1732 (Jahreneye) + Aase Synju nevnt som fadder 18.07.1734 (Westbyeije) + Borge skifte 17/1-1735 s. 373: Ektefolk Ole Sønju og Johanne Rasmusdatter. Ole er fra skiftet  (???) - eneste arving Aase Iversdatter ? </ref>, og de fikk barna:
* Anders Olsen (1715-1744)<ref>Anders Olsøn Synie, døpt 02.02.1715, sønn av Ole Synie - faddere: Sidzel Rasmusd. Ristved/Ragnild Synnie/Anders Synie/Tron Borge/Rasmus Ristved + Anders Olsøn Synju nevnt som fadder 16.10.1735 (Borge).</ref>
*Anders Olsen (1715-1744), gift 1742 med enken Berethe Trygsdatter<ref>Anders Olsøn Synie, døpt 02.02.1715, sønn av Ole Synie - faddere: Sidzel Rasmusd. Ristved/Ragnild Synnie/Anders Synie/Tron Borge/Rasmus Ristved + Anders Olsøn Synju nevnt som fadder 16.10.1735 (Borge).</ref>
* Kiersti Olsdatter (f.1717)<ref>Kiersti Olsd. Synnie, døpt 31.01.1717, datter av Ole Synnie - faddere: Sidtzel Rasmusd. Ristved/Karen Jensd. Synnie/Helle Stephansd. Bergen/
*Kiersti Olsdatter (f.1717)<ref>Kiersti Olsd. Synnie, døpt 31.01.1717, datter av Ole Synnie - faddere: Sidtzel Rasmusd. Ristved/Karen Jensd. Synnie/Helle Stephansd. Bergen/
Guldbrand Stephensøn Bergen/Tron Borge</ref>
Guldbrand Stephensøn Bergen/Tron Borge</ref>
* Live Olsdatter (f.1720)<ref>Live Olsd. Synni, døpt 11.02.1720, datter av Ole Andersøn Synni - faddere: Ingeri Nilsd./Ragnhild Andersd./Gunnild Olsd./Peter ??/Peder Unnulsøn</ref>
*Live Olsdatter (f.1720)<ref>Live Olsd. Synni, døpt 11.02.1720, datter av Ole Andersøn Synni - faddere: Ingeri Nilsd./Ragnhild Andersd./Gunnild Olsd./Peter ??/Peder Unnulsøn</ref>
* Ifver Olsen (f.1722-1726)<ref>Ifver Olsøn Synju, døpt 09.08.1722, sønn av Olle Synju - faddere: Ragnild Restved/Guro Nase (?)/Anders Synju/Peder Synju/Gulbrand Bergen + Ifver Olsøn Synju, 02.09.1726, 3 år, 14 </ref>
*Ifver Olsen (f.1722-1726)<ref>Ifver Olsøn Synju, døpt 09.08.1722, sønn av Olle Synju - faddere: Ragnild Restved/Guro Nase (?)/Anders Synju/Peder Synju/Gulbrand Bergen + Ifver Olsøn Synju, 02.09.1726, 3 år, 14 </ref>
* Rasmus Olsen (1725-1803)<ref>18030522: RASMUS OLSEN SØNJU, 78 år gl</ref>
*Rasmus Olsen (1725-1803)<ref>18030522: RASMUS OLSEN SØNJU, 78 år gl</ref>
* Christopher Olsen (f.1730)<ref>Chrestopher Olesen Synju, døpt 12.11.1730, sønn av Ole Synju - faddere: Elene Haare/Karen Synju/Peder Synju/Rasmus Synju/Asbiørn Synju</ref>
*Christopher Olsen (f.1730), gift 1754 med Anne Christensdatter<ref>Chrestopher Olesen Synju, døpt 12.11.1730, sønn av Ole Synju - faddere: Elene Haare/Karen Synju/Peder Synju/Rasmus Synju/Asbiørn Synju</ref>
* Peder Olsen (f.1733)<ref>Peder Olsøn Synju, døpt 26.04.1733, sønn av Ole Synju - faddere: Elene Haare/?nne Synju/Anders Synju/Ole Synju/Niels Synju</ref>
* Peder Olsen (f.1733)<ref>Peder Olsøn Synju, døpt 26.04.1733, sønn av Ole Synju - faddere: Elene Haare/?nne Synju/Anders Synju/Ole Synju/Niels Synju</ref>
* Tron Olsen (f.1736)<ref>Tron Olssøn Synju, døpt 22.01.1736, sønn av Ole Synju - faddere: Eline Haare/Kari Be...?/Anders Synju/Asbiørn Synju/Peder Haare</ref>
* Tron Olsen (f.1736)<ref>Tron Olssøn Synju, døpt 22.01.1736, sønn av Ole Synju - faddere: Eline Haare/Kari Be...?/Anders Synju/Asbiørn Synju/Peder Haare</ref>
Linje 46: Linje 47:
===1740-1744: Anders Olsen===
===1740-1744: Anders Olsen===


Ole Andersen døde i 1740, og ved skiftet ble enken Aase Iversdatter eier av mannens andel av Øvre Borge, mens den eldste sønnen, [[Anders Olsen (1715-1744)|Anders Olsen]] fikk åseterett til Østre Sønju. <ref>Arnt: 22/8-1740: Østre Sønju Ole Andersen Sønju - TB 8, fl.332a - SE NARVES AVSKRIFT: Ole Andersen Sønju, skifte 22.08.1740. Østre Sønju.</ref> Aase giftet seg for øvrig kort etter på nytt, med Tryg Borgesøn, mens Anders ble trolovet med enken Berethe Trygsdatter.<ref>Anders Olsøn Synju  02.12.1742 / ?? og Berethe Trygsd. (enke) - muligens datter av Andres' nye svigerfar. Finner ikke ektesinngåelsen mellom  Tryg Borgesen og Aase. Finner heller ikke Berethe døpt på Eiker.</ref> Før de fikk giftet seg døde imidlertid Anders, bare 25 år gammel.  
Ole Andersen døde i 1740, og ved skiftet ble enken Aase Iversdatter eier av mannens andel av Øvre Borge, mens den eldste sønnen, [[Anders Olsen (1715-1744)|Anders Olsen]] fikk åseterett til Østre Sønju. <ref>Notat fra Arnt Hole: «22/8-1740: Østre Sønju Ole Andersen Sønju - TB 8, fl.332a». Notat fra Narve Klægstad: «Ole Andersen Sønju, skifte 22.08.1740. Østre Sønju.»</ref> Aase giftet seg for øvrig kort etter på nytt, med Tryg Trygsøn, mens Anders ble trolovet med enken Berethe Trygsdatter.<ref>Notat fra Tom A. Ingebo: «Anders Olsøn Synju  02.12.1742 / ?? og Berethe Trygsd. (enke) - muligens datter av Andres' nye svigerfar. Finner heller ikke Berethe døpt på Eiker». Notat fra Gro R Øgrim: «Aase Iversdatter enke gift med Tryg Trygsøn enkemann i Nykirke i Modum  23oktober 1740  Ls 12».</ref> Før de fikk giftet seg døde imidlertid Anders, bare 25 år gammel.


===1744-1796: Rasmus Olsen d.e. og Dorthe Olsdatter===
===1744-1796: Rasmus Olsen d.e. og Dorthe Olsdatter===
[[Rasmus Olsen (1725-1803)|Rasmus Olsen]] var den nest eldste av Ole Andersen og Aase Iversdatters sønner. Da Anders døde i 1744 gikk åseteretten over til ham, og han ble eneeier av Øster Sønju da skiftoppgjøret etter den eldre broren var fullført i 1747.<ref>Skiftet etter Ole Andersen, som hadde 5 lpd (1/3) i Sønju og 5 lpd (1/2) i Borge. Enken ble sittende med Borge, mens Anders Olsen fikk Sønju som åsete mot å løse ut søsknene - PR I-1: Sønjue østre paa Eger. Skiftebreved eftter afg Anders Olsøn Sønjue som udi ugift stand hendød. Hans Arvinger var hans Moder Aase Iversdatter giftt med Tryg Borgesøn og hans sødskende 5 Brødre og 2 Søstre. hvoraf ældste nemlig Rasmus Olsen er fuldmyndig. Stervboed tilkom i den forbemelte gaared østre Sønjue eller af de 200 rd samme gaard der skylder med bygdsel 5 lispund Tunge var paa Skifted eftter den afdøde Person begyndt den 22de aug 1740 og slutted den 9de Juny 1744 Taxered for, blev ialt 78rd 1 ort. Den ældste Broderen forbemelte Rasmus Olsøn som aasædes berettiged tilgaae Acten begyndt den 22de Juny 1747 tilendebragt den 3die aug nesteftter og hvorledes disse gaardepenge er udlagt. Denne skiftte acten indført i Skiftte bogen paa Fol.78 og 79, thinglyst den 2den Novb 1747 og og indført paa Fol.194. + I-1 PB2, fol.194: Østre Sønju av 5 lpd. Skifte efter afg. Anders Olsen Sønjue, ugift, Moder Aasse Iversd. g.m. Tryg Borge, 5 brødre og 2 søstre. Den eldste Rasmus Olsen myndig. 02.11.1747 - Ristvedt, Sønju skifte 22/6-1747 s. 41:
[[Rasmus Olsen (1725-1803)|Rasmus Olsen]] var den nest eldste av Ole Andersen og Aase Iversdatters sønner. Da Anders døde i 1744 gikk åseteretten over til ham, og han ble eneeier av Øster Sønju da skiftoppgjøret etter den eldre broren var fullført i 1747.<ref>Skiftet etter Ole Andersen, som hadde 5 lpd (1/3) i Sønju og 5 lpd (1/2) i Borge. Enken ble sittende med Borge, mens Anders Olsen fikk Sønju som åsete mot å løse ut søsknene - PR I-1 (avskrift fra Ruuds samling): Sønjue østre paa Eger. Skiftebreved eftter afg Anders Olsøn Sønjue som udi ugift stand hendød. Hans Arvinger var hans Moder Aase Iversdatter giftt med Tryg Borge og hans sødskende 5 Brødre og 2 Søstre. hvoraf ældste nemlig Rasmus Olsen er fuldmyndig. Stervboed tilkom i den forbemelte gaared østre Sønjue eller af de 200 rd samme gaard der skylder med bygdsel 5 lispund Tunge var paa Skifted eftter den afdøde Person begyndt den 22de aug 1740 og slutted den 9de Juny 1744 Taxered for, blev ialt 78rd 1 ort. Den ældste Broderen forbemelte Rasmus Olsøn som aasædes berettiged tilgaae Acten begyndt den 22de Juny 1747 tilendebragt den 3die aug nesteftter og hvorledes disse gaardepenge er udlagt. Denne skiftte acten indført i Skiftte bogen paa Fol.78 og 79, thinglyst den 2den Novb 1747 og og indført paa Fol.194. + I-1 PB2, fol.194: Østre Sønju av 5 lpd. Skifte efter afg. Anders Olsen Sønjue, ugift, Moder Aasse Iversd. g.m. Tryg Borge, 5 brødre og 2 søstre. Den eldste Rasmus Olsen myndig. 02.11.1747 - Ristvedt, Sønju skifte 22/6-1747 s. 41:
Anders Olsen + var trolovet, men ble ikke fullkommet ved ektevielse
Anders Olsen + var trolovet, men ble ikke fullkommet ved ektevielse
Hans mor gift med Tryg Trygesen østre Borge
Hans mor gift med Tryg Trygesen østre Borge
Linje 61: Linje 62:


Rasmus ble gift med Dorthe Olsdatter (1731-1801)<ref>18010419 : DORTHE OLSD. SYNJE, 70</ref>, og de hadde barna
Rasmus ble gift med Dorthe Olsdatter (1731-1801)<ref>18010419 : DORTHE OLSD. SYNJE, 70</ref>, og de hadde barna
* Ole Rasmussen (1750-1800)<ref>18000511: OLE ASMUSEN SYNIE, 50. NB. Ole er ikke funnet døpt i kirkeboka, men skal ifølge begravelsen være født samme år som Anders. Kan være tvillinger, eller det kan være en sammenblanding av navn?</ref>
* Ole Rasmussen (1747-1800)<ref>Kirkebøkene: Dpt 29.09.1747, sønn av Rasmus Synju - faddere: Live Olsd./Else Olsd./Niels Arnesen/Anders Andersen/??? Hansen g. 1767 m. Kari Pedersd. Ristved (fadder 1767). Begravet 11.05.1800:Ole Rasmussen Synie, 50</ref>
* Anders Rasmussen (1750- )<ref>døpt 15/3-1750: ANDERS - foreldre: RASMUS OLSEN SYNJU - faddere: JØRAN NARVESD., ELSE OLSD., NIELS ARNESEN, PEDER HANSEN, JENS OLSEN + Anders f. ca. 1750 (soldat, ble g. 1770m. Marthe Pedersd. Ristved)</ref>
* Anders Rasmussen (1750-1774), gift 1770 med Marthe Pedersd. Ristved<ref>Døpt 15/3-1750: ANDERS - foreldre: RASMUS OLSEN SYNJU - faddere: JØRAN NARVESD., ELSE OLSD., NIELS ARNESEN, PEDER HANSEN, JENS OLSEN + Anders f. ca. 1750 (soldat, ble g. 1770m. Marthe Pedersd. Ristved)</ref>
* Rasmus Rasmussen<ref>Bodde på gården i 1765-manntallet</ref>
* Rasmus Rasmussen<ref>Bodde på gården i 1765-manntallet</ref>
* Aase Rasmusdatter (1765- )<ref>døpt 8/9-1765: AASE - foreldre: RASMUS OLSEN SYNIE og DORTHE OLSD. - faddere: ANNE OLSD. SYNIE, INGIER HANSD. THORUD MODUM, CHRISTOPHER OLSEN THORUD MODUM, OLE OLSEN SYNIE, HANS DIETRICSEN SYNIE</ref>
* Aase Rasmusdatter (1765- ), gift med Thron Pedersen Sylli.<ref>døpt 8/9-1765: AASE - foreldre: RASMUS OLSEN SYNIE og DORTHE OLSD. - faddere: ANNE OLSD. SYNIE, INGIER HANSD. THORUD MODUM, CHRISTOPHER OLSEN THORUD MODUM, OLE OLSEN SYNIE, HANS DIETRICSEN SYNIE</ref>
*Torger Rasmussen (født ca.1755, konfirmert 1770)
*Iver (født ca. 1756, død 1775)
*Marthe (født ca. 1759, død 1774)


Ved skattemanntallet i 1765 bodde også Rasmus' mor, Aase Iversdatter, på gården, samt broren Iver Olsen, som står oppført som «tomsing».
Ved skattemanntallet i 1765 bodde også Rasmus' mor, Aase Iversdatter, på gården, samt broren Iver Olsen, som står oppført som «tomsing».
Linje 75: Linje 79:
I 1796 overtok Rasmus og Dorthes eldste sønn, [[Ole Rasmussen (1750-1800)|Ole Rasmussen]] Fram-Sønju. Han hadde giftet seg i 1767 med Kari Pedersdatter Ristved (1747-1817)<ref>18170327/18170403 - Enke Kari Pedersd. Sønju 70</ref>, og de hadde nok bodd på gården også før de overtok etter foreldrene.<ref>17670628/17670823: OLE RASMUSEN SYNIE og KARI PERSD. RESTVED - forlovere OLE SYVERSEN SKOELEMESTER og PEDER PEDERSEN</ref> De hadde barna
I 1796 overtok Rasmus og Dorthes eldste sønn, [[Ole Rasmussen (1750-1800)|Ole Rasmussen]] Fram-Sønju. Han hadde giftet seg i 1767 med Kari Pedersdatter Ristved (1747-1817)<ref>18170327/18170403 - Enke Kari Pedersd. Sønju 70</ref>, og de hadde nok bodd på gården også før de overtok etter foreldrene.<ref>17670628/17670823: OLE RASMUSEN SYNIE og KARI PERSD. RESTVED - forlovere OLE SYVERSEN SKOELEMESTER og PEDER PEDERSEN</ref> De hadde barna
* Anne Olsdatter (ca.1769- )<ref>Det ble skiftet etter Ole Rasmussen på Sønju den 26.06.1800. Barn nr. 6 er Anne Olsdatter g.m. Kittil Hovengplassen.</ref>
* Anne Olsdatter (ca.1769- )<ref>Det ble skiftet etter Ole Rasmussen på Sønju den 26.06.1800. Barn nr. 6 er Anne Olsdatter g.m. Kittil Hovengplassen.</ref>
* Rasmus Olsen (1770- )<ref>FT 1801: Rasmus Olsen (31) (hennes sønn) (soldat) (ugift)</ref>
* Rasmus Olsen (1770-1852)<ref>FT 1801: Rasmus Olsen (31) (hennes sønn) (soldat) (ugift)</ref>
* Dorthe Olsdatter (1772- )<ref>Ifølge skiftet etter Ole i 1802 var hun da gift med Helge Bergan. Se også Nævra-boka, s.444-445)</ref>
* Dorthe Olsdatter (1772- )<ref>Ifølge skiftet etter Ole i 1802 var hun da gift med Helge Pedersen Bergan. Se også Nævra-boka, s.444-445)</ref>
* Helle Olsdatter (1773- )<ref>FT 1801: Helle Olsd. (28) (hennes datter) (ugift)</ref>
* Iver Olsen (1772-1778)
* Iver Olsen (1778- )<ref>FT 1801: Iver Olsen (23) (hennes sønn) (soldat) (ugift)</ref>
* Helle Olsdatter (1773- ), gift 1811 med Ole Andersen Futerud<ref>FT 1801: Helle Olsd. (28) (hennes datter) (ugift)</ref>
* Ole Olsen (1787- )<ref>FT 1801: Ole Olsen (14) (hennes sønn)</ref>  
* Iver Olsen (1778- ), gift med Gjertrud Andersen, bosatt på [[Hesjebråtan (Øvre Eiker, 180/30)|Hesjebråtan]]<ref>FT 1801: Iver Olsen (23) (hennes sønn) (soldat) (ugift)</ref>
* Helle Olsdatter (1786- )<ref>Konfirmert 1796, 16 år gammel</ref>
* Ole Olsen (1783-1785)
* Ole Olsen (1786- )<ref>FT 1801: Ole Olsen (14) (hennes sønn)</ref>  
* Anders Olsen (1791- )<ref>FT 1801: Anders Olsen (10) (hennes sønn)</ref>  
* Anders Olsen (1791- )<ref>FT 1801: Anders Olsen (10) (hennes sønn)</ref>  
* Christopher Olsen (1791- <ref>FT 1801: Christopher Olsen (10) (hennes sønn)</ref>  
* Christopher Olsen (1791-), gift med Marte Reiersdatter Sønju - deres sønn, Anders C. Sønju, ble eier av [[Sønju (Øvre Eiker, 180/20)|Nord-Sønju]]<ref>FT 1801: Christopher Olsen (10) (hennes sønn)</ref>  
* Abraham (1792-1793)


Ole Rasmussen døde imidlertid 50 år gammel, bare fire år etter at han hadde overtatt gården. Enken Kari Pedersdatter ble dermed oppført som eier ved jordbruksmanntallet i 1802, da gården fortsatt hadde en matrikkelskyld på 5 lispund, eller 3 riksdaler 2 skilling. Gården hadde da en utsæd på 4<sup>1/2</sup> tønne korn, og av dyr var det 1 hest, 4 kuer og 4 sauer. Gården hadde skog til eget bruk, men også litt til utsalg. Dessuten hadde den ei flomkvern, som malte til eget bruk, og ble verdsatt til 30 riksdaler.
Ole Rasmussen døde imidlertid 50 år gammel, bare fire år etter at han hadde overtatt gården. Enken Kari Pedersdatter ble dermed oppført som eier ved jordbruksmanntallet i 1802, da gården fortsatt hadde en matrikkelskyld på 5 lispund, eller 3 riksdaler 2 skilling. Gården hadde da en utsæd på 4<small>1/2</small> tønne korn, og av dyr var det 1 hest, 4 kuer og 4 sauer. Gården hadde skog til eget bruk, men også litt til utsalg. Dessuten hadde den ei flomkvern, som malte til eget bruk, og ble verdsatt til 30 riksdaler.


===1802-1845: Rasmus Olsen d.y. og Kari Pedersdatter d.y.===
===1802-1845: Rasmus Olsen d.y. og Kari Pedersdatter d.y.===
Linje 90: Linje 98:


Rasmus var soldat da han i 1807 giftet seg med Kari Pedersdatter Fosberget.<ref>18070726/18070825: SOLDAT RASMUS OLSEN SØNJU og KARI PEDERSD. FOSBERGET. Dette må vel være den Kari Pedersdatter Sønju som dør i 1845, men alderen i avskrifte, 45 år, må i så fall være feil.</ref>De fikk barna
Rasmus var soldat da han i 1807 giftet seg med Kari Pedersdatter Fosberget.<ref>18070726/18070825: SOLDAT RASMUS OLSEN SØNJU og KARI PEDERSD. FOSBERGET. Dette må vel være den Kari Pedersdatter Sønju som dør i 1845, men alderen i avskrifte, 45 år, må i så fall være feil.</ref>De fikk barna
* Anne Karine Rasmusdatter (1808- )<ref>18080510/18080522: Anne Karine - Rasmus Olsen Sønju og Kari Pedersd.</ref>
* Anne Karine Rasmusdatter (1808-1809)<ref>18080510/18080522: Anne Karine - Rasmus Olsen Sønju og Kari Pedersd.</ref>
* Anne Karine Rasmusdatter (1810- )<ref>18100131/18100204: Anne Karine - Rasmus Olsen Sønju og Kari Pedersd.</ref>
* Anne Karine Rasmusdatter (1810- ), gift med Christian Helgesen Bergan<ref>18100131/18100204: Anne Karine - Rasmus Olsen Sønju og Kari Pedersd.</ref>
* Ingeborg Dorthea Rasmusdatter (1813- )<ref>18130108/18130207: Ingeborg Dorthea - Rasmus Olsen Sønju og Kari Pedersd.</ref>
* Ingeborg Dorthea Rasmusdatter (1813- ), gift med Ole Narvesen Borge<ref>18130108/18130207: Ingeborg Dorthea - Rasmus Olsen Sønju og Kari Pedersd.</ref>
* Ole Rasmussen (1818- )<ref>18181028/18181129: Ole - Rasmus Olsen Sønjou og Kari Pedersd.</ref>
* Ole Rasmussen (1818- ), døde tidlig<ref>18181028/18181129: Ole - Rasmus Olsen Sønjou og Kari Pedersd.</ref>
* Ole Rasmussen (1823- )<ref>18230309/18230316: Ole - Rasmus Olsen Sønju No. 14 Gmd. og Kari Pedersd.</ref>
* Ole Rasmussen (1823- )<ref>18230309/18230316: Ole - Rasmus Olsen Sønju No. 14 Gmd. og Kari Pedersd.</ref>


I 1804 solgte Rasmus plassen [[Hesjebråtan (Øvre Eiker, 180/30)|Hesjebråtan]] til broren Iver.<ref>III-1, fol.66a: Rasmus Olsen skjøde til Iver Olsen på et jordstykke Hæsjabraaten af denne gård 280 rd. Dat.12.12.1804, thl.12.12.1804</ref> I 1811 solgte han også plassen [[Kinnes (Øvre Eiker, 180/7)|Kinnes]], som til da hadde ligget under gården, til Jørgen Olsen. Fram-Sønjus matrikkelskyld ble da redusert med 1/4 lispund, til 4<sup>3/4</sup> lispund.<ref>III-1, fol.66b: Rasmus Olsens skjøde til Jørgen Olsen på 1/4 lpT af denne gd på 120 rd. Dat.25.10.1811, thl 26.10.1811 (frasolgt Kinnes, LN 586, av 1/4 lpd - restskyld: 4 3/4 lpd)</ref>
I 1804 solgte Rasmus plassen [[Hesjebråtan (Øvre Eiker, 180/30)|Hesjebråtan]] til broren Iver.<ref>III-1, fol.66a: Rasmus Olsen skjøde til Iver Olsen på et jordstykke Hæsjabraaten af denne gård 280 rd. Dat.12.12.1804, thl.12.12.1804</ref> I 1811 solgte han også plassen [[Kinnes (Øvre Eiker, 180/7)|Kinnes]], som til da hadde ligget under gården, til Jørgen Olsen. Fram-Sønjus matrikkelskyld ble da redusert med 1/4 lispund, til 4<sup>3/4</sup> lispund.<ref>III-1, fol.66b: Rasmus Olsens skjøde til Jørgen Olsen på 1/4 lpT af denne gd på 120 rd. Dat.25.10.1811, thl 26.10.1811 (frasolgt Kinnes, LN 586, av 1/4 lpd - restskyld: 4 3/4 lpd)</ref>
I 1825 solgte han også en del av skogen til de yngre brødrene, Anders og Christopher, som i mellomtiden var blitt eiere av nabogården [[Sønjuhaugen (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]]. Den fraskilte eiendommen, som fikk løpenummer [[Sønju (Øvre Eiker, 180/2)|582b]] og [[Sønju (Øvre Eiker, 180/3)|582c]], fikk en skyld på 1/9 lispund, slik at Rasmus hadde igjen 423/36 lispund eller 2 riksdler 4 ort 20 skilling, som var skylden i 1838-matrikkelen.<ref>III-1, fol.67b: Skjøde fra Rasmus Olsen til Anders og Christopher Olssønner paa 4re jordstykker af hans ejende 4 3/4 lpT for 150 Rd. Skyldsat den 30. Juni 1825 for 1/9 lpT og Skylds. tinglyst 9. August 1825. Dat.23.7.1825, thl.9.8.1825. (frasolgt fire jordestykker, LN 582b og 582c, av 1/9 lpd - restskyld: 4 23/36). NB. I dag er dette to skogstykker - mens de i 1825 omtales som "4 jordstykker" - her kan det ha vært et makeskifte. Sjekk også: V-12, pag.39: Tvende Skyldsætningsforretninger - thl 15 Feb 1832</ref>
I 1825 solgte han også en del av skogen til de yngre brødrene, Anders og Christopher, som i mellomtiden var blitt eiere av nabogården [[Sønjuhaugen (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]]. Den fraskilte eiendommen, som fikk løpenummer [[Sønju (Øvre Eiker, 180/2)|582b]] og [[Sønju (Øvre Eiker, 180/3)|582c]], fikk en skyld på 1/9 lispund, slik at Rasmus hadde igjen 423/36 lispund eller 2 riksdaler 4 ort 20 skilling, som var skylden i 1838-matrikkelen.<ref>III-1, fol.67b: Skjøde fra Rasmus Olsen til Anders og Christopher Olssønner paa 4re jordstykker af hans ejende 4 3/4 lpT for 150 Rd. Skyldsat den 30. Juni 1825 for 1/9 lpT og Skylds. tinglyst 9. August 1825. Dat.23.7.1825, thl.9.8.1825. (frasolgt fire jordestykker, LN 582b og 582c, av 1/9 lpd - restskyld: 4 23/36). NB. I dag er dette to skogstykker - mens de i 1825 omtales som "4 jordstykker" - her kan det ha vært et makeskifte. Sjekk også: V-12, pag.39: Tvende Skyldsætningsforretninger - thl 15 Feb 1832</ref>
Rasmus Olsen var eier av Fram-Sønju til 1845, da han overdro eiendommen til sønnen Ole. Deretter flyttet han tydeligvis til [[Hærebru]] ved [[Skotselv]], for da han døde i 1852 ble han innført som «Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro».<ref>148Dm Eiker 2 E2: Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro - 82 år gl, 1852</ref>
Rasmus Olsen var eier av Fram-Sønju til 1845, da han overdro eiendommen til sønnen Ole. Deretter flyttet han tydeligvis til [[Hærebru]] ved [[Skotselv]], for da han døde i 1852 ble han innført som «Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro».<ref>148Dm Eiker 2 E2: Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro - 82 år gl, 1852</ref>


Linje 120: Linje 128:
* Ole Andersen (1820- )<ref>18200412/18200522: Ole - Anders Olsen Sønju, Gmd. og Kari Nilsd.</ref>
* Ole Andersen (1820- )<ref>18200412/18200522: Ole - Anders Olsen Sønju, Gmd. og Kari Nilsd.</ref>
* Nils Andersen (1823- )<ref>18230214/18230302: Nils - Anders Olsen Sønju No. 14, Gmd. og Kari Nilsd.</ref>
* Nils Andersen (1823- )<ref>18230214/18230302: Nils - Anders Olsen Sønju No. 14, Gmd. og Kari Nilsd.</ref>
* Karen Dorthea Andersdatter (1825- )<ref>18251219/18251225: Karen Dorthea - Anders Olsen Sønju og Kari Nilsd.</ref>
* Karen Dorthea Andersdatter (1825- ), gift 1851 med Ole Torgersen Hovengen<ref>18251219/18251225: Karen Dorthea - Anders Olsen Sønju og Kari Nilsd.</ref>
* Maren Jørgine Andersdatter (1828- )<ref>18281028/18281116: Maren Jørgine - Anders Olsen Sønju og Kari Nilsd.</ref>
* Maren Jørgine Andersdatter (1828- ), gift 1858 med Hans Pedersen Myhre<ref>18281028/18281116: Maren Jørgine - Anders Olsen Sønju og Kari Nilsd.</ref>
* Peder Andersen (1832- )<ref>18320125/18320212: Peder - Anders Olsen Sønju og Kari Nielsd.</ref>
* Peder Andersen (1832- ), døde tidlig<ref>18320125/18320212: Peder - Anders Olsen Sønju og Kari Nielsd.</ref>
* Anne Kirstine Andersdatter (1835- )<ref>18350619/18350809: Anne Kirstine - Anders Olsen Sønju, Gmd. og Kari Nilsd.</ref>
* Anne Kirstine Andersdatter (1835- )<ref>18350619/18350809: Anne Kirstine - Anders Olsen Sønju, Gmd. og Kari Nilsd.</ref>
* Hellene Andersdatter (1836- )<ref>18361227/18370122: Hellene - Anders Olsen Sønju og Kari Nilsd.</ref>
* Hellene Andersdatter (1836- ), gift 1861 med Christian Torgersen Hovengen<ref>18361227/18370122: Hellene - Anders Olsen Sønju og Kari Nilsd.</ref>
* Peder Andersen (1840- )<ref>18400727/18400830: Peder - Anders Olsen Sønju rode 47 og 48, Gmd. og Kari Nilsd.</ref>
* Peder Andersen (1840- )<ref>18400727/18400830: Peder - Anders Olsen Sønju rode 47 og 48, Gmd. og Kari Nilsd. Konfirmert 1855</ref>
* Christiane Andersdatter (1843- )<ref>18430224/18430409: Christiane - Anders Olsen Sønju og Kari Nielsd.</ref>
* Christiane Andersdatter (1843- ), gift 1865 med Ole Andersen Steensrud<ref>18430224/18430409: Christiane - Anders Olsen Sønju og Kari Nielsd. Konfirmert 1857</ref>
Det ser altså ut til at Anders Olsen på første halvdel av 1860-tallet forpaktet gården som brorsønnen eide. I 1865 solgte imidlertid Ole Rasmussen gården. Anders og Kari bosatte seg da på [[Sønjuhaugen (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]].
Det ser altså ut til at Anders Olsen på første halvdel av 1860-tallet forpaktet gården som brorsønnen eide. I 1865 solgte imidlertid Ole Rasmussen gården. Anders og Kari bosatte seg da på [[Sønjuhaugen (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]].


===1865-1873: Christian Helgesen og sønnen Helge===
===1865-1873: Christian Helgesen og sønnen Helge===
I 1865 solgte Ole Rasmussen slektsgården til [[Christian Helgesen Sønju (1810-1887)|Christian Helgesen]]<ref>Dm Eiker 4 148/E4: Christian Helgesen Sønju, 76 år, død 1887</ref> fra [[Modum kommune|Modum]] og dennes sønn, [[Helge Christiansen Sønju (1835-1906)|Helge Christiansen]]<ref>Dm Bakke 32: Helge Kristiansen Sønju, død 71 år gl i 1906</ref>, som sammen kjøpte Fram-Sønju.<ref>III-1, fol.73b: Skjøde fra Ole Rasmussen til Christian Helgesen og Helge Christiansen i fællesskab paa denne Gaardpart af Skyld 2 Daler 4 Ort og 20 Sh for 1500 spd. Dat.18.12.1865, thl 18.12.1865</ref>  
I 1865 solgte Ole Rasmussen slektsgården. Kjøpere var svogeren, [[Christian Helgesen Sønju (1810-1887)|Christian Helgesen]]<ref>Dm Eiker 4 148/E4: Christian Helgesen Sønju, 76 år, død 1887</ref> fra [[Modum kommune|Modum]], som var gift med den eldre søsteren, Anne Kirstine, og deres sønn, [[Helge Christiansen Sønju (1835-1906)|Helge Christiansen]], som kjøpte Fram-Sønju i fellesskap.<ref>Dm Bakke 32: Helge Kristiansen Sønju, død 71 år gl i 1906</ref>, som sammen kjøpte Fram-Sønju.<ref>III-1, fol.73b: Skjøde fra Ole Rasmussen til Christian Helgesen og Helge Christiansen i fællesskab paa denne Gaardpart af Skyld 2 Daler 4 Ort og 20 Sh for 1500 spd. Dat.18.12.1865, thl 18.12.1865</ref>  


De nye eierne kom fra [[Bergan (Modum)|Bergan]] på [[Modum kommune|Modum]], og både far og sønn flyttet til Sønju. Christian Helgesens foreldre var Helge Pedersen (1765-1838) og Dorthe Olsdatter (født 1772). Hun var datter av Ole Rasmussen Sønju d.e. (1750-1800), slik at den nye eieren altså overtok gården etter sitt søskenbarn, Ole Rasmussen d.y.<ref>Nævra-Erickson. A Sigdal Family. Side 444-445.</ref>
De nye eierne kom fra [[Bergan (Modum)|Bergan]] på [[Modum kommune|Modum]], og både far og sønn flyttet til Sønju. Christian Helgesens foreldre var Helge Pedersen (1765-1838) og Dorthe Olsdatter (født 1772), som var datter av Ole Rasmussen Sønju d.e. (1750-1800). Christian Helgesen og Ole Rasmussen d.y. var altså også søskenbarn.<ref>Nævra-Erickson. A Sigdal Family. Side 444-445.</ref>


===1873-1908: Helge Christiansen og Anne Johnsdatter===
===1873-1908: Helge Christiansen og Anne Johnsdatter===
I 1873 overtok Helge Christiansen farens halvdel av gården, mot at faren fikk livøreytelser.<ref>III-1, fol.73b: Skjøde fra Christian Helgesen til Søn Helge Christiansen paa 1/2part i denne Ejendom og Løsøre for 1200 spd og Livøre efter nedenstående Contract. Dat.6.9.1873, thl 31.10.1873 + III-5: Contract hvorved Helge Chrstiansen tilstaaer sin Fader Christian Helgesen et aarligt Livøre mod pant i d.E. Dat.6.9.1873, thl.31.10.1873 + V-12, pag.33: Helge Kristiansen har hjemmel ifl skjøder thl 18 Dec 1865 og 31 okt 1873</ref>
I 1873 overtok Helge Christiansen farens halvdel av gården, mot at faren fikk livøreytelser.<ref>III-1, fol.73b: Skjøde fra Christian Helgesen til Søn Helge Christiansen paa 1/2part i denne Ejendom og Løsøre for 1200 spd og Livøre efter nedenstående Contract. Dat.6.9.1873, thl 31.10.1873 + III-5: Contract hvorved Helge Chrstiansen tilstaaer sin Fader Christian Helgesen et aarligt Livøre mod pant i d.E. Dat.6.9.1873, thl.31.10.1873 + V-12, pag.33: Helge Kristiansen har hjemmel ifl skjøder thl 18 Dec 1865 og 31 okt 1873</ref>
<br />


Ved folketellingen i 1875 bodde følgende personer på gården:
Ved folketellingen i 1875 bodde følgende personer på gården:
* Helge Christiansen, husfader - gaardbruger, selveier - født 1835 på Modum, Nykirke
*Helge Christiansen, husfader - gaardbruger, selveier - født 1835 på Modum, Nykirke
* Anne Johnsdatter, kone - født 1842 på Modum, Nykirke
*Anne Johnsdatter, kone - født 1842 på Modum, Nykirke
* Christian Helgesen, fader - enkemand og føderaadsmand, født 1810 på Modum, Nykirke
*Christian Helgesen, fader - enkemand og føderaadsmand, født 1810 på Modum, Nykirke
* Johanne Andersdatter, gift leiekone - født 1821 på Eker, Bakke<ref>Viet 18581229: Christen Nielsen Hofseie af Sigdal født i Eger, 28 og Johanne Kirstine Andersd. Sønjueie, 37 - foreldre: Niels Christensen og Anders Halvorsen + Dm Eiker 4 121/E4: Johanne Andersd. Ødegaardseie, 64 år, død 1885</ref>
*Johanne Andersdatter, gift leiekone - født 1821 på Eker, Bakke<ref>Viet 18581229: Christen Nielsen Hofseie af Sigdal født i Eger, 28 og Johanne Kirstine Andersd. Sønjueie, 37 - foreldre: Niels Christensen og Anders Halvorsen + Dm Eiker 4 121/E4: Johanne Andersd. Ødegaardseie, 64 år, død 1885</ref>
* udøbt drængebarn, søn af Helge Christiansen - født 1875 på Eker, Bakke
*Udøbt drængebarn, søn af Helge Christiansen - født 1875 på Eker, Bakke
<br />


Ved folketellingen i 1891 hadde Helge og Anne fått to barn til:
Ved folketellingen i 1891 hadde Helge og Anne fått to barn til:
Linje 150: Linje 160:
* Kristian Helgesen (f. 1878) (sønn)
* Kristian Helgesen (f. 1878) (sønn)
* Anne Karoline Helgesd. (f. 1882) (datter)
* Anne Karoline Helgesd. (f. 1882) (datter)
<br />
I 1887-matrikkelen fikk bruket en skyld på 6, 28 mark. I 1896, 1900 og 1901 ble det holdt utskiftningsforretninger der Kinnes, Sønjuhaugens og Hesjebråtans rettigheter i Fram-Sønjus skog ble avløst med egne skogteiger.<ref>V-12, pag.33: Udskiftning hvorved bno 30s Rettigheder er aflæste med en Skogteig - Havneretten uberørt og fornødne skogveie bibeholt - thl 7 Nov 1896 +  
I 1887-matrikkelen fikk bruket en skyld på 6, 28 mark. I 1896, 1900 og 1901 ble det holdt utskiftningsforretninger der Kinnes, Sønjuhaugens og Hesjebråtans rettigheter i Fram-Sønjus skog ble avløst med egne skogteiger.<ref>V-12, pag.33: Udskiftning hvorved bno 30s Rettigheder er aflæste med en Skogteig - Havneretten uberørt og fornødne skogveie bibeholt - thl 7 Nov 1896 +  
Udskiftning hvorved bno 7s Brugsret i d.e m.fl er aflæst med en Skogteig - Havneretten uberørt - thl 28 Juli 1900 + Udskfitning hvirved bno 8s Skogrettigheder er aflæste med en Skogteig - thl 12 Janr 1901</ref> I 1907 ble det holdt utskiftning over innmarken.<ref>Udskiftning over Sønjus Indmark - thl 10 apr 1907</ref>
Udskiftning hvorved bno 7s Brugsret i d.e m.fl er aflæst med en Skogteig - Havneretten uberørt - thl 28 Juli 1900 + Udskfitning hvirved bno 8s Skogrettigheder er aflæste med en Skogteig - thl 12 Janr 1901</ref> I 1907 ble det holdt utskiftning over innmarken.<ref>Udskiftning over Sønjus Indmark - thl 10 apr 1907</ref>
<br />


Ved folketellingen i 1900 var Helge Sønju enkemann, og han hadde en husbestyrerinne, Anne Kristine Sønju (født 1837 på Modum) som var ugift og definert som ”kapitalist”.  I tillegg bodde her ekteparet Kristian Sønju (født 1878 på Eiker) og Anlaug Sønju (født 1872 i Hjartdal).  Kristian var slakter og skogsarbeider, mens Anlaug drev med husstell og ble også kalt ”arbeiderkone”.  De hadde en sønn, Aksel Sønju (født 1899).
Ved folketellingen i 1900 var Helge Sønju enkemann, og han hadde en husbestyrerinne, Anne Kristine Sønju (født 1837 på Modum) som var ugift og definert som ”kapitalist”.<ref>Muligens er dette Anne Kirstine Andersdatter (f.1835), som var datter av Anders Olsen Sønju og dermed søskenbarn av Helges mor, Anne Karine Rasmusdatter. I så fall er fødselsåret i folketellingen to år feil.</ref> I tillegg bodde her sønnen Kristian Sønju (født 1878 på Eiker) og hans kone, Anlaug Sønju (født 1872 i Hjartdal).  Kristian var slakter og skogsarbeider, mens Anlaug drev med husstell og ble også kalt ”arbeiderkone”.  De hadde en sønn, Aksel Sønju (født 1899).


===1908-1928: Knut Olsen  og Karoline Skustad===
===1908-1928: Knut Olsen  og Karoline Skustad===
Linje 160: Linje 172:
Da Helge Christiansen var død i 1908, solgte arvingene gården til [[Knut Olsen Skustad 1879-1917)|Knut Olsen Skustad]], som var gift med Helges datter, [[Karoline Skustad (1882- )|Anne Karoline Helgesdatter]].<ref>Skjøte fra Helge Kristiansen Sønjus bo ved Lensm. Bye til Knut Olsen Skustad for 24 000 kroner, dat 22 tingl 24 febr 1908</ref>
Da Helge Christiansen var død i 1908, solgte arvingene gården til [[Knut Olsen Skustad 1879-1917)|Knut Olsen Skustad]], som var gift med Helges datter, [[Karoline Skustad (1882- )|Anne Karoline Helgesdatter]].<ref>Skjøte fra Helge Kristiansen Sønjus bo ved Lensm. Bye til Knut Olsen Skustad for 24 000 kroner, dat 22 tingl 24 febr 1908</ref>


Knut Olsen kom fra gården [[Skustad (Lier, 181/3)|Skustad]] i [[Lier kommune|Lier]]. Han ble gift med Karoline en gang mellom 1900 og 1905, og de bodde noen år i [[Drammen]], der Knut gikk i snekkerlære, før de overtok Fram-Sønju. De beholdt slektsnavnet Skustad, og i deres og etterkommernes tid ble gården gjerne kalt «Skustad-Sønju». Den nåværende hovedbygningen på gården ble satt opp i deres tid.<ref>[http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=11&filnamn=f00602&gardpostnr=1265&personpostnr=6180#nedre Folketelling 1900 Drammen + FT 1910: Karoline Skudstad 30.03.1882 Øvre Eker hm g gaardbrukerkone b  + Knut Skudstad 03.04.1879 Lier hf g gaardbruker b + Dm Bakke 65: Knut Olsen Skustad paa Sønju, 1879-1917</ref>  
Knut Olsen kom fra gården [[Skustad (Lier, 181/3)|Skustad]] i [[Lier kommune|Lier]]. Han ble gift med Karoline en gang mellom 1900 og 1905, og de bodde noen år i [[Drammen]], der Knut gikk i snekkerlære, før de overtok Fram-Sønju. De beholdt slektsnavnet Skustad, og i deres og etterkommernes tid ble gården gjerne kalt «Skustad-Sønju». Den nåværende hovedbygningen på gården ble satt opp i deres tid.<ref>{{folketelling|lf01037106001265|Kaplensgate 78a1 leil. 2|1900|Drammen kjøpstad}} + FT 1910: Karoline Skudstad 30.03.1882 Øvre Eker hm g gaardbrukerkone b  + Knut Skudstad 03.04.1879 Lier hf g gaardbruker b + Dm Bakke 65: Knut Olsen Skustad paa Sønju, 1879-1917</ref>  


Knut og Karoline hadde barna:
Knut og Karoline hadde barna:
* Alfhild Skustad (1905- )<ref>FT 1910: Alfild Skudstad 02.11.1905 Drammen d ug datter b</ref>  
* Alfhild Skustad (1905- )<ref>FT 1910: Alfild Skudstad 02.11.1905 Drammen d ug datter b</ref>  
* Hjørdis Skustad (1907-1934)<ref>FT 1910: Hjørdis Skudstad 23.08.1907 Øvre Eker d ug datter b + Dm Bakke 104: Hjørdis Skustad, 1907-1934</ref>
* Hjørdis Skustad (1907-1934)<ref>FT 1910: Hjørdis Skudstad 23.08.1907 Øvre Eker d ug datter b + Dm Bakke 104: Hjørdis Skustad, 1907-1934</ref>
* Ole Skustad (1909 - )<ref>FT 1910: Ole Skudstad 03.04.1909 Øvre Eker s ug søn b</ref>  
* Ole Skustad (1909-1995)<ref>FT 1910: Ole Skudstad 03.04.1909 Øvre Eker s ug søn b</ref>  
* Anne Skustad (1913- )
* Anne Skustad (1913- )
* Knut Skustad (1918- )
* Knut Skustad (1918-1983)
* Kristian Skustad
* Kristian Skustad


Ved folketellingen i 1910 var det dessuten to tjenestefolk på gården - Gro Bakken fra Ål i Hallingdal og Anton Sønju fra nabogården Nord-Sønju.<ref>Gro Bakken 16.05.1887 Aal herred tj ug tjenestepike b - Anton Sønju 28.07.1896 Øvre Eker tj ug tjenestegut b</ref>  
Ved folketellingen i 1910 var det dessuten to tjenestefolk på gården - Gro Bakken fra Ål i Hallingdal og Anton Sønju fra nabogården Nord-Sønju.<ref>Gro Bakken 16.05.1887 Aal herred tj ug tjenestepike b - Anton Sønju 28.07.1896 Øvre Eker tj ug tjenestegut b</ref>  


Da Knut Olsen døde i 1917, overtok karoline ansvaret for gårdsdriften. På begynnelsen av 1920-tallet fikk gården elektrisitet, og det kom både kraft-og telegrafledninger over jordene. <ref>1920: Erklæring hvorved Karoline Skustad gir Ø.Eikers komm Elektricitetsværk ret til at anlægge, benytte og vedlikeholde kraftledning over d.e uten erstatning, dat 4 septbr tgl 20 decbr 1920 + 1923: Erklæring hvorved Karoline Skistad gir Den norske Rikstelegraf ret til at ha ledninger over d.e mot erstatning 100 kr m.fl bestemmelser, dat 31 oktbr tgl 5 decbr 1923</ref>  
Da Knut Olsen døde i 1917, overtok Karoline ansvaret for gårdsdriften. På begynnelsen av 1920-tallet fikk gården elektrisitet, og det kom både kraft-og telegrafledninger over jordene. <ref>1920: Erklæring hvorved Karoline Skustad gir Ø.Eikers komm Elektricitetsværk ret til at anlægge, benytte og vedlikeholde kraftledning over d.e uten erstatning, dat 4 septbr tgl 20 decbr 1920 + 1923: Erklæring hvorved Karoline Skistad gir Den norske Rikstelegraf ret til at ha ledninger over d.e mot erstatning 100 kr m.fl bestemmelser, dat 31 oktbr tgl 5 decbr 1923</ref>  


I 1922 ble det foretatt av en justering av grensene til nabogården Sønjuhaugen.<ref>1922: Opgangsforretning hvorved delet mellem d.e, bnr 2, 3 og 8 nærmere beskrives, dat 15 mai 1921 tgl 27 mars 1922</ref> Dessuten ble [[Granøya (Øvre Eiker, 180/50)|Granøya]] i [[Bingselva]] utskilt i 1925 og solgt til [[Bingselvens Fellesfløtning]] to år seinere.<ref>Delingsforretn avh 5 decbr 1925 tgl 11 janr 1926, hvormed fra d.e er utskilt parcel Granøra av skyld 1 øre</ref> Matrikkelskylden på Fram-Sønju ble da redusert med 1 øre til 6,27 mark.
I 1922 ble det foretatt av en justering av grensene til nabogården Sønjuhaugen.<ref>1922: Opgangsforretning hvorved delet mellem d.e, bnr 2, 3 og 8 nærmere beskrives, dat 15 mai 1921 tgl 27 mars 1922</ref> Dessuten ble [[Granøya (Øvre Eiker, 180/50)|Granøya]] i [[Bingselva]] utskilt i 1925 og solgt til [[Bingselvens Fellesfløtning]] to år seinere.<ref>Delingsforretn avh 5 decbr 1925 tgl 11 janr 1926, hvormed fra d.e er utskilt parcel Granøra av skyld 1 øre</ref> Matrikkelskylden på Fram-Sønju ble da redusert med 1 øre til 6,27 mark.
Linje 181: Linje 193:
===1940-1991: Ole og Knut Skustad===
===1940-1991: Ole og Knut Skustad===
{{thumb høyre|Sønju i Bingen - WF502.jpg|Flyfoto av Fram-Sønju på 1960-tallet.}}
{{thumb høyre|Sønju i Bingen - WF502.jpg|Flyfoto av Fram-Sønju på 1960-tallet.}}
I 1940 døde den ene av brødrene, Peder, og Hans Hørthe arvet da brorens halvdel av gården. Rett etter solgte han gården til de tre Skustad-brødrene. Kristian Skustad ble imidlertid straks løst ut av de to andre, slik at det var Ole og Knut Skustad som nå i fellesskap eide Fram-Sønju.<ref>Lensmannsattest om Peder Olsen Hørthe er avgått ved døden og at Hans Olsen Hørthe er hans eneste arving, dat 9 dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Hans Olsen Hørthe og hustru Martha Olsen Hørthe til Ole, Knut og Kristian Skustad for 22.000 kr, dat 20 decbr 1940, dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Kristian Skustad til Knut Skustad og Ole Skustad for 5000 kr på 1/3 part av d.e, dat 30 aug, dbf 3, grbf 8 septbr 1941</ref>
I 1940 døde den ene av brødrene, Peder, og Hans Hørthe arvet da brorens halvdel av gården. Rett etter solgte han gården til de tre Skustad-brødrene. Kristian Skustad ble imidlertid straks løst ut av de to andre, slik at det var [[Ole Skustad (f.1909)]] og [[Knut Skustad (f.1918)]] som nå i fellesskap eide Fram-Sønju.<ref>Lensmannsattest om Peder Olsen Hørthe er avgått ved døden og at Hans Olsen Hørthe er hans eneste arving, dat 9 dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Hans Olsen Hørthe og hustru Martha Olsen Hørthe til Ole, Knut og Kristian Skustad for 22.000 kr, dat 20 decbr 1940, dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Kristian Skustad til Knut Skustad og Ole Skustad for 5000 kr på 1/3 part av d.e, dat 30 aug, dbf 3, grbf 8 septbr 1941</ref>


I 1948 hadde gården 2 hester, 12 kuer, 3 ungdyr, 2 griser og 10 høns.<ref>Norske Gårdsbruk 1948</ref>
I 1948 hadde gården 2 hester, 12 kuer, 3 ungdyr, 2 griser og 10 høns.<ref>Norske Gårdsbruk 1948</ref>
Linje 192: Linje 204:


<blockquote>
<blockquote>
'''''GÅRDSHISTORIEN ETTER 1990: SE [[Samtale:Sønju (Øvre Eiker, 180/1)]]'''''  
'''''GÅRDSHISTORIEN ETTER 1990: SE [[Diskusjon:Sønju (Øvre Eiker, 180/1)]]'''''  
</blockquote>
</blockquote>