Sønju (Øvre Eiker, 180/1): Forskjell mellom sideversjoner

m
Teksterstatting – «fylke = Buskerud» til «fylke = Viken»
m (Teksterstatting – «fylke = Buskerud» til «fylke = Viken»)
 
(12 mellomliggende versjoner av en annen bruker er ikke vist)
Linje 10: Linje 10:
| sted          =  
| sted          =  
| kommune      = [[Øvre Eiker kommune|Øvre Eiker]]
| kommune      = [[Øvre Eiker kommune|Øvre Eiker]]
| fylke        = [[Buskerud]]
| fylke        = [[Viken fylke|Viken]]
| gnr          = 180
| gnr          = 180
| bnr          = 1
| bnr          = 1
Linje 47: Linje 47:
===1740-1744: Anders Olsen===
===1740-1744: Anders Olsen===


Ole Andersen døde i 1740, og ved skiftet ble enken Aase Iversdatter eier av mannens andel av Øvre Borge, mens den eldste sønnen, [[Anders Olsen (1715-1744)|Anders Olsen]] fikk åseterett til Østre Sønju. <ref>Arnt: 22/8-1740: Østre Sønju Ole Andersen Sønju - TB 8, fl.332a - SE NARVES AVSKRIFT: Ole Andersen Sønju, skifte 22.08.1740. Østre Sønju.</ref> Aase giftet seg for øvrig kort etter på nytt, med Tryg Borgesøn, mens Anders ble trolovet med enken Berethe Trygsdatter.<ref>Anders Olsøn Synju  02.12.1742 / ?? og Berethe Trygsd. (enke) - muligens datter av Andres' nye svigerfar. Finner ikke ektesinngåelsen mellom  Tryg og Aase. Finner heller ikke Berethe døpt på Eiker.</ref> Før de fikk giftet seg døde imidlertid Anders, bare 25 år gammel.
Ole Andersen døde i 1740, og ved skiftet ble enken Aase Iversdatter eier av mannens andel av Øvre Borge, mens den eldste sønnen, [[Anders Olsen (1715-1744)|Anders Olsen]] fikk åseterett til Østre Sønju. <ref>Notat fra Arnt Hole: «22/8-1740: Østre Sønju Ole Andersen Sønju - TB 8, fl.332a». Notat fra Narve Klægstad: «Ole Andersen Sønju, skifte 22.08.1740. Østre Sønju.»</ref> Aase giftet seg for øvrig kort etter på nytt, med Tryg Trygsøn, mens Anders ble trolovet med enken Berethe Trygsdatter.<ref>Notat fra Tom A. Ingebo: «Anders Olsøn Synju  02.12.1742 / ?? og Berethe Trygsd. (enke) - muligens datter av Andres' nye svigerfar. Finner heller ikke Berethe døpt på Eiker». Notat fra Gro R Øgrim: «Aase Iversdatter enke gift med Tryg Trygsøn enkemann i Nykirke i Modum  23oktober 1740  Ls 12».</ref> Før de fikk giftet seg døde imidlertid Anders, bare 25 år gammel.


===1744-1796: Rasmus Olsen d.e. og Dorthe Olsdatter===
===1744-1796: Rasmus Olsen d.e. og Dorthe Olsdatter===
[[Rasmus Olsen (1725-1803)|Rasmus Olsen]] var den nest eldste av Ole Andersen og Aase Iversdatters sønner. Da Anders døde i 1744 gikk åseteretten over til ham, og han ble eneeier av Øster Sønju da skiftoppgjøret etter den eldre broren var fullført i 1747.<ref>Skiftet etter Ole Andersen, som hadde 5 lpd (1/3) i Sønju og 5 lpd (1/2) i Borge. Enken ble sittende med Borge, mens Anders Olsen fikk Sønju som åsete mot å løse ut søsknene - PR I-1: Sønjue østre paa Eger. Skiftebreved eftter afg Anders Olsøn Sønjue som udi ugift stand hendød. Hans Arvinger var hans Moder Aase Iversdatter giftt med Tryg Borgesøn og hans sødskende 5 Brødre og 2 Søstre. hvoraf ældste nemlig Rasmus Olsen er fuldmyndig. Stervboed tilkom i den forbemelte gaared østre Sønjue eller af de 200 rd samme gaard der skylder med bygdsel 5 lispund Tunge var paa Skifted eftter den afdøde Person begyndt den 22de aug 1740 og slutted den 9de Juny 1744 Taxered for, blev ialt 78rd 1 ort. Den ældste Broderen forbemelte Rasmus Olsøn som aasædes berettiged tilgaae Acten begyndt den 22de Juny 1747 tilendebragt den 3die aug nesteftter og hvorledes disse gaardepenge er udlagt. Denne skiftte acten indført i Skiftte bogen paa Fol.78 og 79, thinglyst den 2den Novb 1747 og og indført paa Fol.194. + I-1 PB2, fol.194: Østre Sønju av 5 lpd. Skifte efter afg. Anders Olsen Sønjue, ugift, Moder Aasse Iversd. g.m. Tryg Borge, 5 brødre og 2 søstre. Den eldste Rasmus Olsen myndig. 02.11.1747 - Ristvedt, Sønju skifte 22/6-1747 s. 41:
[[Rasmus Olsen (1725-1803)|Rasmus Olsen]] var den nest eldste av Ole Andersen og Aase Iversdatters sønner. Da Anders døde i 1744 gikk åseteretten over til ham, og han ble eneeier av Øster Sønju da skiftoppgjøret etter den eldre broren var fullført i 1747.<ref>Skiftet etter Ole Andersen, som hadde 5 lpd (1/3) i Sønju og 5 lpd (1/2) i Borge. Enken ble sittende med Borge, mens Anders Olsen fikk Sønju som åsete mot å løse ut søsknene - PR I-1 (avskrift fra Ruuds samling): Sønjue østre paa Eger. Skiftebreved eftter afg Anders Olsøn Sønjue som udi ugift stand hendød. Hans Arvinger var hans Moder Aase Iversdatter giftt med Tryg Borge og hans sødskende 5 Brødre og 2 Søstre. hvoraf ældste nemlig Rasmus Olsen er fuldmyndig. Stervboed tilkom i den forbemelte gaared østre Sønjue eller af de 200 rd samme gaard der skylder med bygdsel 5 lispund Tunge var paa Skifted eftter den afdøde Person begyndt den 22de aug 1740 og slutted den 9de Juny 1744 Taxered for, blev ialt 78rd 1 ort. Den ældste Broderen forbemelte Rasmus Olsøn som aasædes berettiged tilgaae Acten begyndt den 22de Juny 1747 tilendebragt den 3die aug nesteftter og hvorledes disse gaardepenge er udlagt. Denne skiftte acten indført i Skiftte bogen paa Fol.78 og 79, thinglyst den 2den Novb 1747 og og indført paa Fol.194. + I-1 PB2, fol.194: Østre Sønju av 5 lpd. Skifte efter afg. Anders Olsen Sønjue, ugift, Moder Aasse Iversd. g.m. Tryg Borge, 5 brødre og 2 søstre. Den eldste Rasmus Olsen myndig. 02.11.1747 - Ristvedt, Sønju skifte 22/6-1747 s. 41:
Anders Olsen + var trolovet, men ble ikke fullkommet ved ektevielse
Anders Olsen + var trolovet, men ble ikke fullkommet ved ektevielse
Hans mor gift med Tryg Trygesen østre Borge
Hans mor gift med Tryg Trygesen østre Borge
Linje 79: Linje 79:
I 1796 overtok Rasmus og Dorthes eldste sønn, [[Ole Rasmussen (1750-1800)|Ole Rasmussen]] Fram-Sønju. Han hadde giftet seg i 1767 med Kari Pedersdatter Ristved (1747-1817)<ref>18170327/18170403 - Enke Kari Pedersd. Sønju 70</ref>, og de hadde nok bodd på gården også før de overtok etter foreldrene.<ref>17670628/17670823: OLE RASMUSEN SYNIE og KARI PERSD. RESTVED - forlovere OLE SYVERSEN SKOELEMESTER og PEDER PEDERSEN</ref> De hadde barna
I 1796 overtok Rasmus og Dorthes eldste sønn, [[Ole Rasmussen (1750-1800)|Ole Rasmussen]] Fram-Sønju. Han hadde giftet seg i 1767 med Kari Pedersdatter Ristved (1747-1817)<ref>18170327/18170403 - Enke Kari Pedersd. Sønju 70</ref>, og de hadde nok bodd på gården også før de overtok etter foreldrene.<ref>17670628/17670823: OLE RASMUSEN SYNIE og KARI PERSD. RESTVED - forlovere OLE SYVERSEN SKOELEMESTER og PEDER PEDERSEN</ref> De hadde barna
* Anne Olsdatter (ca.1769- )<ref>Det ble skiftet etter Ole Rasmussen på Sønju den 26.06.1800. Barn nr. 6 er Anne Olsdatter g.m. Kittil Hovengplassen.</ref>
* Anne Olsdatter (ca.1769- )<ref>Det ble skiftet etter Ole Rasmussen på Sønju den 26.06.1800. Barn nr. 6 er Anne Olsdatter g.m. Kittil Hovengplassen.</ref>
* Rasmus Olsen (1770- )<ref>FT 1801: Rasmus Olsen (31) (hennes sønn) (soldat) (ugift)</ref>
* Rasmus Olsen (1770-1852)<ref>FT 1801: Rasmus Olsen (31) (hennes sønn) (soldat) (ugift)</ref>
* Dorthe Olsdatter (1772- )<ref>Ifølge skiftet etter Ole i 1802 var hun da gift med Helge Pedersen Bergan. Se også Nævra-boka, s.444-445)</ref>
* Dorthe Olsdatter (1772- )<ref>Ifølge skiftet etter Ole i 1802 var hun da gift med Helge Pedersen Bergan. Se også Nævra-boka, s.444-445)</ref>
* Iver Olsen (1772-1778)
* Iver Olsen (1772-1778)
Linje 106: Linje 106:
I 1804 solgte Rasmus plassen [[Hesjebråtan (Øvre Eiker, 180/30)|Hesjebråtan]] til broren Iver.<ref>III-1, fol.66a: Rasmus Olsen skjøde til Iver Olsen på et jordstykke Hæsjabraaten af denne gård 280 rd. Dat.12.12.1804, thl.12.12.1804</ref> I 1811 solgte han også plassen [[Kinnes (Øvre Eiker, 180/7)|Kinnes]], som til da hadde ligget under gården, til Jørgen Olsen. Fram-Sønjus matrikkelskyld ble da redusert med 1/4 lispund, til 4<sup>3/4</sup> lispund.<ref>III-1, fol.66b: Rasmus Olsens skjøde til Jørgen Olsen på 1/4 lpT af denne gd på 120 rd. Dat.25.10.1811, thl 26.10.1811 (frasolgt Kinnes, LN 586, av 1/4 lpd - restskyld: 4 3/4 lpd)</ref>
I 1804 solgte Rasmus plassen [[Hesjebråtan (Øvre Eiker, 180/30)|Hesjebråtan]] til broren Iver.<ref>III-1, fol.66a: Rasmus Olsen skjøde til Iver Olsen på et jordstykke Hæsjabraaten af denne gård 280 rd. Dat.12.12.1804, thl.12.12.1804</ref> I 1811 solgte han også plassen [[Kinnes (Øvre Eiker, 180/7)|Kinnes]], som til da hadde ligget under gården, til Jørgen Olsen. Fram-Sønjus matrikkelskyld ble da redusert med 1/4 lispund, til 4<sup>3/4</sup> lispund.<ref>III-1, fol.66b: Rasmus Olsens skjøde til Jørgen Olsen på 1/4 lpT af denne gd på 120 rd. Dat.25.10.1811, thl 26.10.1811 (frasolgt Kinnes, LN 586, av 1/4 lpd - restskyld: 4 3/4 lpd)</ref>
I 1825 solgte han også en del av skogen til de yngre brødrene, Anders og Christopher, som i mellomtiden var blitt eiere av nabogården [[Sønjuhaugen (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]]. Den fraskilte eiendommen, som fikk løpenummer [[Sønju (Øvre Eiker, 180/2)|582b]] og [[Sønju (Øvre Eiker, 180/3)|582c]], fikk en skyld på 1/9 lispund, slik at Rasmus hadde igjen 423/36 lispund eller 2 riksdler 4 ort 20 skilling, som var skylden i 1838-matrikkelen.<ref>III-1, fol.67b: Skjøde fra Rasmus Olsen til Anders og Christopher Olssønner paa 4re jordstykker af hans ejende 4 3/4 lpT for 150 Rd. Skyldsat den 30. Juni 1825 for 1/9 lpT og Skylds. tinglyst 9. August 1825. Dat.23.7.1825, thl.9.8.1825. (frasolgt fire jordestykker, LN 582b og 582c, av 1/9 lpd - restskyld: 4 23/36). NB. I dag er dette to skogstykker - mens de i 1825 omtales som "4 jordstykker" - her kan det ha vært et makeskifte. Sjekk også: V-12, pag.39: Tvende Skyldsætningsforretninger - thl 15 Feb 1832</ref>
I 1825 solgte han også en del av skogen til de yngre brødrene, Anders og Christopher, som i mellomtiden var blitt eiere av nabogården [[Sønjuhaugen (Øvre Eiker, 180/13)|Sønjuhaugen]]. Den fraskilte eiendommen, som fikk løpenummer [[Sønju (Øvre Eiker, 180/2)|582b]] og [[Sønju (Øvre Eiker, 180/3)|582c]], fikk en skyld på 1/9 lispund, slik at Rasmus hadde igjen 423/36 lispund eller 2 riksdaler 4 ort 20 skilling, som var skylden i 1838-matrikkelen.<ref>III-1, fol.67b: Skjøde fra Rasmus Olsen til Anders og Christopher Olssønner paa 4re jordstykker af hans ejende 4 3/4 lpT for 150 Rd. Skyldsat den 30. Juni 1825 for 1/9 lpT og Skylds. tinglyst 9. August 1825. Dat.23.7.1825, thl.9.8.1825. (frasolgt fire jordestykker, LN 582b og 582c, av 1/9 lpd - restskyld: 4 23/36). NB. I dag er dette to skogstykker - mens de i 1825 omtales som "4 jordstykker" - her kan det ha vært et makeskifte. Sjekk også: V-12, pag.39: Tvende Skyldsætningsforretninger - thl 15 Feb 1832</ref>
Rasmus Olsen var eier av Fram-Sønju til 1845, da han overdro eiendommen til sønnen Ole. Deretter flyttet han tydeligvis til [[Hærebru]] ved [[Skotselv]], for da han døde i 1852 ble han innført som «Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro».<ref>148Dm Eiker 2 E2: Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro - 82 år gl, 1852</ref>
Rasmus Olsen var eier av Fram-Sønju til 1845, da han overdro eiendommen til sønnen Ole. Deretter flyttet han tydeligvis til [[Hærebru]] ved [[Skotselv]], for da han døde i 1852 ble han innført som «Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro».<ref>148Dm Eiker 2 E2: Rasmus Olsen Sønju paa Hærebro - 82 år gl, 1852</ref>


Linje 138: Linje 138:


===1865-1873: Christian Helgesen og sønnen Helge===
===1865-1873: Christian Helgesen og sønnen Helge===
I 1865 solgte Ole Rasmussen slektsgården til [[Christian Helgesen Sønju (1810-1887)|Christian Helgesen]]<ref>Dm Eiker 4 148/E4: Christian Helgesen Sønju, 76 år, død 1887</ref> fra [[Modum kommune|Modum]] og dennes sønn, [[Helge Christiansen Sønju (1835-1906)|Helge Christiansen]]<ref>Dm Bakke 32: Helge Kristiansen Sønju, død 71 år gl i 1906</ref>, som sammen kjøpte Fram-Sønju.<ref>III-1, fol.73b: Skjøde fra Ole Rasmussen til Christian Helgesen og Helge Christiansen i fællesskab paa denne Gaardpart af Skyld 2 Daler 4 Ort og 20 Sh for 1500 spd. Dat.18.12.1865, thl 18.12.1865</ref>  
I 1865 solgte Ole Rasmussen slektsgården. Kjøpere var svogeren, [[Christian Helgesen Sønju (1810-1887)|Christian Helgesen]]<ref>Dm Eiker 4 148/E4: Christian Helgesen Sønju, 76 år, død 1887</ref> fra [[Modum kommune|Modum]], som var gift med den eldre søsteren, Anne Kirstine, og deres sønn, [[Helge Christiansen Sønju (1835-1906)|Helge Christiansen]], som kjøpte Fram-Sønju i fellesskap.<ref>Dm Bakke 32: Helge Kristiansen Sønju, død 71 år gl i 1906</ref>, som sammen kjøpte Fram-Sønju.<ref>III-1, fol.73b: Skjøde fra Ole Rasmussen til Christian Helgesen og Helge Christiansen i fællesskab paa denne Gaardpart af Skyld 2 Daler 4 Ort og 20 Sh for 1500 spd. Dat.18.12.1865, thl 18.12.1865</ref>  


De nye eierne kom fra [[Bergan (Modum)|Bergan]] på [[Modum kommune|Modum]], og både far og sønn flyttet til Sønju. Christian Helgesens foreldre var Helge Pedersen (1765-1838) og Dorthe Olsdatter (født 1772). Hun var datter av Ole Rasmussen Sønju d.e. (1750-1800), slik at den nye eieren altså overtok gården etter sitt søskenbarn, Ole Rasmussen d.y.<ref>Nævra-Erickson. A Sigdal Family. Side 444-445.</ref>
De nye eierne kom fra [[Bergan (Modum)|Bergan]] på [[Modum kommune|Modum]], og både far og sønn flyttet til Sønju. Christian Helgesens foreldre var Helge Pedersen (1765-1838) og Dorthe Olsdatter (født 1772), som var datter av Ole Rasmussen Sønju d.e. (1750-1800). Christian Helgesen og Ole Rasmussen d.y. var altså også søskenbarn.<ref>Nævra-Erickson. A Sigdal Family. Side 444-445.</ref>


===1873-1908: Helge Christiansen og Anne Johnsdatter===
===1873-1908: Helge Christiansen og Anne Johnsdatter===
Linje 166: Linje 166:
<br />
<br />


Ved folketellingen i 1900 var Helge Sønju enkemann, og han hadde en husbestyrerinne, Anne Kristine Sønju (født 1837 på Modum) som var ugift og definert som ”kapitalist”.  I tillegg bodde her ekteparet Kristian Sønju (født 1878 på Eiker) og Anlaug Sønju (født 1872 i Hjartdal).  Kristian var slakter og skogsarbeider, mens Anlaug drev med husstell og ble også kalt ”arbeiderkone”.  De hadde en sønn, Aksel Sønju (født 1899).
Ved folketellingen i 1900 var Helge Sønju enkemann, og han hadde en husbestyrerinne, Anne Kristine Sønju (født 1837 på Modum) som var ugift og definert som ”kapitalist”.<ref>Muligens er dette Anne Kirstine Andersdatter (f.1835), som var datter av Anders Olsen Sønju og dermed søskenbarn av Helges mor, Anne Karine Rasmusdatter. I så fall er fødselsåret i folketellingen to år feil.</ref> I tillegg bodde her sønnen Kristian Sønju (født 1878 på Eiker) og hans kone, Anlaug Sønju (født 1872 i Hjartdal).  Kristian var slakter og skogsarbeider, mens Anlaug drev med husstell og ble også kalt ”arbeiderkone”.  De hadde en sønn, Aksel Sønju (født 1899).


===1908-1928: Knut Olsen  og Karoline Skustad===
===1908-1928: Knut Olsen  og Karoline Skustad===
Linje 177: Linje 177:
* Alfhild Skustad (1905- )<ref>FT 1910: Alfild Skudstad 02.11.1905 Drammen d ug datter b</ref>  
* Alfhild Skustad (1905- )<ref>FT 1910: Alfild Skudstad 02.11.1905 Drammen d ug datter b</ref>  
* Hjørdis Skustad (1907-1934)<ref>FT 1910: Hjørdis Skudstad 23.08.1907 Øvre Eker d ug datter b + Dm Bakke 104: Hjørdis Skustad, 1907-1934</ref>
* Hjørdis Skustad (1907-1934)<ref>FT 1910: Hjørdis Skudstad 23.08.1907 Øvre Eker d ug datter b + Dm Bakke 104: Hjørdis Skustad, 1907-1934</ref>
* Ole Skustad (1909 - )<ref>FT 1910: Ole Skudstad 03.04.1909 Øvre Eker s ug søn b</ref>  
* Ole Skustad (1909-1995)<ref>FT 1910: Ole Skudstad 03.04.1909 Øvre Eker s ug søn b</ref>  
* Anne Skustad (1913- )
* Anne Skustad (1913- )
* Knut Skustad (1918- )
* Knut Skustad (1918-1983)
* Kristian Skustad
* Kristian Skustad


Ved folketellingen i 1910 var det dessuten to tjenestefolk på gården - Gro Bakken fra Ål i Hallingdal og Anton Sønju fra nabogården Nord-Sønju.<ref>Gro Bakken 16.05.1887 Aal herred tj ug tjenestepike b - Anton Sønju 28.07.1896 Øvre Eker tj ug tjenestegut b</ref>  
Ved folketellingen i 1910 var det dessuten to tjenestefolk på gården - Gro Bakken fra Ål i Hallingdal og Anton Sønju fra nabogården Nord-Sønju.<ref>Gro Bakken 16.05.1887 Aal herred tj ug tjenestepike b - Anton Sønju 28.07.1896 Øvre Eker tj ug tjenestegut b</ref>  


Da Knut Olsen døde i 1917, overtok karoline ansvaret for gårdsdriften. På begynnelsen av 1920-tallet fikk gården elektrisitet, og det kom både kraft-og telegrafledninger over jordene. <ref>1920: Erklæring hvorved Karoline Skustad gir Ø.Eikers komm Elektricitetsværk ret til at anlægge, benytte og vedlikeholde kraftledning over d.e uten erstatning, dat 4 septbr tgl 20 decbr 1920 + 1923: Erklæring hvorved Karoline Skistad gir Den norske Rikstelegraf ret til at ha ledninger over d.e mot erstatning 100 kr m.fl bestemmelser, dat 31 oktbr tgl 5 decbr 1923</ref>  
Da Knut Olsen døde i 1917, overtok Karoline ansvaret for gårdsdriften. På begynnelsen av 1920-tallet fikk gården elektrisitet, og det kom både kraft-og telegrafledninger over jordene. <ref>1920: Erklæring hvorved Karoline Skustad gir Ø.Eikers komm Elektricitetsværk ret til at anlægge, benytte og vedlikeholde kraftledning over d.e uten erstatning, dat 4 septbr tgl 20 decbr 1920 + 1923: Erklæring hvorved Karoline Skistad gir Den norske Rikstelegraf ret til at ha ledninger over d.e mot erstatning 100 kr m.fl bestemmelser, dat 31 oktbr tgl 5 decbr 1923</ref>  


I 1922 ble det foretatt av en justering av grensene til nabogården Sønjuhaugen.<ref>1922: Opgangsforretning hvorved delet mellem d.e, bnr 2, 3 og 8 nærmere beskrives, dat 15 mai 1921 tgl 27 mars 1922</ref> Dessuten ble [[Granøya (Øvre Eiker, 180/50)|Granøya]] i [[Bingselva]] utskilt i 1925 og solgt til [[Bingselvens Fellesfløtning]] to år seinere.<ref>Delingsforretn avh 5 decbr 1925 tgl 11 janr 1926, hvormed fra d.e er utskilt parcel Granøra av skyld 1 øre</ref> Matrikkelskylden på Fram-Sønju ble da redusert med 1 øre til 6,27 mark.
I 1922 ble det foretatt av en justering av grensene til nabogården Sønjuhaugen.<ref>1922: Opgangsforretning hvorved delet mellem d.e, bnr 2, 3 og 8 nærmere beskrives, dat 15 mai 1921 tgl 27 mars 1922</ref> Dessuten ble [[Granøya (Øvre Eiker, 180/50)|Granøya]] i [[Bingselva]] utskilt i 1925 og solgt til [[Bingselvens Fellesfløtning]] to år seinere.<ref>Delingsforretn avh 5 decbr 1925 tgl 11 janr 1926, hvormed fra d.e er utskilt parcel Granøra av skyld 1 øre</ref> Matrikkelskylden på Fram-Sønju ble da redusert med 1 øre til 6,27 mark.
Linje 193: Linje 193:
===1940-1991: Ole og Knut Skustad===
===1940-1991: Ole og Knut Skustad===
{{thumb høyre|Sønju i Bingen - WF502.jpg|Flyfoto av Fram-Sønju på 1960-tallet.}}
{{thumb høyre|Sønju i Bingen - WF502.jpg|Flyfoto av Fram-Sønju på 1960-tallet.}}
I 1940 døde den ene av brødrene, Peder, og Hans Hørthe arvet da brorens halvdel av gården. Rett etter solgte han gården til de tre Skustad-brødrene. Kristian Skustad ble imidlertid straks løst ut av de to andre, slik at det var Ole og Knut Skustad som nå i fellesskap eide Fram-Sønju.<ref>Lensmannsattest om Peder Olsen Hørthe er avgått ved døden og at Hans Olsen Hørthe er hans eneste arving, dat 9 dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Hans Olsen Hørthe og hustru Martha Olsen Hørthe til Ole, Knut og Kristian Skustad for 22.000 kr, dat 20 decbr 1940, dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Kristian Skustad til Knut Skustad og Ole Skustad for 5000 kr på 1/3 part av d.e, dat 30 aug, dbf 3, grbf 8 septbr 1941</ref>
I 1940 døde den ene av brødrene, Peder, og Hans Hørthe arvet da brorens halvdel av gården. Rett etter solgte han gården til de tre Skustad-brødrene. Kristian Skustad ble imidlertid straks løst ut av de to andre, slik at det var [[Ole Skustad (f.1909)]] og [[Knut Skustad (f.1918)]] som nå i fellesskap eide Fram-Sønju.<ref>Lensmannsattest om Peder Olsen Hørthe er avgått ved døden og at Hans Olsen Hørthe er hans eneste arving, dat 9 dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Hans Olsen Hørthe og hustru Martha Olsen Hørthe til Ole, Knut og Kristian Skustad for 22.000 kr, dat 20 decbr 1940, dbf 14, grbf 22 januar 1941 + Skjøte fra Kristian Skustad til Knut Skustad og Ole Skustad for 5000 kr på 1/3 part av d.e, dat 30 aug, dbf 3, grbf 8 septbr 1941</ref>


I 1948 hadde gården 2 hester, 12 kuer, 3 ungdyr, 2 griser og 10 høns.<ref>Norske Gårdsbruk 1948</ref>
I 1948 hadde gården 2 hester, 12 kuer, 3 ungdyr, 2 griser og 10 høns.<ref>Norske Gårdsbruk 1948</ref>
Linje 204: Linje 204:


<blockquote>
<blockquote>
'''''GÅRDSHISTORIEN ETTER 1990: SE [[Samtale:Sønju (Øvre Eiker, 180/1)]]'''''  
'''''GÅRDSHISTORIEN ETTER 1990: SE [[Diskusjon:Sønju (Øvre Eiker, 180/1)]]'''''  
</blockquote>
</blockquote>