Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Johan L. Sjølseth til Daniel C. Jordahl 1925-12-10

Norgesbrev fra Johan L. Sjølseth til Daniel C. Jordahl 1925-12-10
Informasjon om brevet
Dato:	1925–12–10
Fra sted:	Møre og Romsdal, Sunndal
Fra:	Johan L. Sjølseth
Til:	Daniel C. Jordahl
Til sted:	USA, Iowa
Nr. i samling:	1019
Samling:	Norgesbrev
Oppbevaringssted:	Anderas Jordahl Rhude
Tagger:	Alderdom, Emigrasjon, hjemvendt emigrant, Amerikanske forhold, Sosiale kår, Religiøsitet, slagtilfelle, Værforhold, syttende mai, julehefte, dødsfall, Politikk, prest, gudstjeneste, liberal teologi, Helse og sykdom, boforhold, Arbeidsliv
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Rev. D.C. Jordahl, Ridgeway, Ia.

Gode gamle ven Daniel.

Har i mange aar tænkt at sende Dig et brev, men som Du ved, begynder jeg at ældes baade i sind og skind og med aarene vil følge disse utidige tanker at man er blit gammel og ubekvem for alle ting. Man tænker sig selv gammel til tankerne gjør en gammel før tiden. Vel er det saa at slit og tungt arbeide i en tid lang kan sætte sine mærker paa nogen en og hver, som det ogsaa har gjort paa mig og da især i de sidste aarene. Nok er det at skrive er blit min største ulyst og derfor bestandig utsat. Ja, ja, Daniel, det er mange aar siden vi den 24de april 1880 vendte hjem og hembygd ryggen og satte kursen mod stjernebannerets land der vest, og meget meget har forandret sig fra den dag baade i det land som vi forlod og det vi fandt. Efter et ophold af over 21 aar derborte blev det min lod atter at komme hid, hvor jeg nu igjen snart har igjennemlevt en 24 aar.

Ikke derfor at jeg blev skuffet i mine forhaabninger der vester netop, men hovedaarsaken var nok den at mine gamle og fattige forældre trængte min nærværelse og hjelp, ligesom klimatiske forholde med hensyn til helsen gjorde sit. Det var nu omtrent i 7 aar jeg gik arbeidsudyktig og søgte læger der bortte baade i øst og vest. Mine sammensparede penge strøg med og jeg følte mig selv en nedbrudt mand. Nok er det, jeg kom nu hid og har siden efter evne og leilighed udretted i liden mon de forpligtelser som har ventede paa mig.

Jeg kan takke Gud for dette, som for alt andet. Det har ikke faldt i min lod at samle sammen til rigdom eller velstand; men bestandig har jeg haft mit daglige brød, Gud være tak. Vi kom hid til Børseth i 1906 og har siden levet her. Maa heller ikke glemme at fortælle at vi har 3 jenter, den ældste ca 20 aar og den yngste snart 13.

Samme høst som aaret vi kom hid flyttede ogsaa gamle far samt farbror Peder hitop[?] fra Stenteigen, de var da alt gamle karer begge to, men tilskikkelsen var nok den at de endnu skulde leve en ganske lang tid.

Fader døde i 1915 i sit 94 aar, og farbror lever nu endnu, som Du nok har hørt; han var 99 aar sidste 24 dec. og er altsaa godt ivei paa hundredaaret. Man kunde aldrig tro at en saadan nærveskjelvende person kunde opleve en saa høi alder. Det er vel saa at et meneskes levetid er bestemt alt i moders liv og guds bestemmelse rokkes nok ikke heller heri uten en selv af synd er aarsak.

Peder har nu ligget tilseng over fem aar og for meneskelig øine og forstand er man fristed til at undres paa guds hensigt med at en skal ligge slig. Man maa stikke maden ind i munden paa ham og ikke er det bedre, naar afsondringen maa komme. Noget tunghørt er han nu, men ikke værre end at han kan greie sig, ser gjør han ogsaa ialfald store gjenstande; senere er det med at fatte ting, naar man skal fortælle ham noget.

Bestandig vil han vide hvad som staar i aviserne naar de kommer, men er du saa uheldig at fortælle om brand e[lle]r noget rystende; saa vil han ofte isøvne ligge og jamre sig med hænderne iveiret. Det er nok aareforkalking med paafølgende alderdomssvaghed, som gjør sig gjeldende. Mange fremmede folk kan vi ikke slippe ind til ham eller lade se til ham, da det har vidst sig at han etterpaa kan bli rent umulig at passe. Vil bede om at jeg kan sleppe at bli saa gammel og komme i en slig stilling. Marit A. Aksel. Sandbrekken enken efter Johan Davidsen har nu været her og passet ham over fem aar. Johan Davidsen døde for en 6 a 7 aar siden av slagtilfælde.

Var det ikke for gamle Peder vilde jeg regne for at vi snart var ferdig her paa Børseth, da baade jeg og min kone er omtrent utslit, dertil er Dordi (saa hedder min kone) sygeliglig[!] og har ligget tilseng alt siden nyaaret til nu.

Men Peder kan ikke flyttes, saa vi faar se tiden an.

Har aldrig likt mig her i Øksendalen med disse lange og ofte snefulde vintre. Denne sidste vinter har været meget mild, men vi fik nu en hel del sne nu sidste marts, saa nu har vi nok op til en alen sne paa flad mark her paa Børseth og det er formeget paa denne tid af aaret, saa har vi klar luft med haard skarre hver morgen. En vaar efter jeg kom hid laa det gammel randhel sne her den 17de mai. Sligt er ikke at komme sig af for de som er henvist til at sysle med jordbrug og kreaturer.

Antar det er nødvendig for mig at streife ind paa vor politiske og kirkelige forhold her hjemme i Norge; thi de kjender Du vel kanske ligesaa godt til som jeg. Politisk set synes jeg at vi er omtrent saa vel kjørt i grøften som vi kan bli. Uenighed og og[!] magtesløshed paa ethvert omraade til at komme op igjen gjør sig gjeldende over alt. Og som Du nok ved staar det ikke stort bedre til paa det kirkelige heller.

At alle disse revninger og splittelser med tiden kan klarnes af og udgjevnes tør vi nok tro; men det er ikke sagt at vi som nu er lever at se det.

Aandelige brydninger paa det brusende folkehav vil nu som før stilne av, naar almagtens gud ser det tjeneligst. Ondskabens aandelige her maa nok vige til sin tid.

Min egentlige hensigt med dette lille brev var at takke for et julehefte, som blev mig tilsend fra Augburg Pub. Co. nu sidste jul. Vil takke for samme og tør tro at jeg træffer rette manden.

Det tog nok ikke længe førend min næstældste datter kunde deklamere "Min gjæve grend". Antar at Dit folk her holder Dig underr[e]ttet om hvad nyt som kan ske her.

Den sidste som nedlagde sin jordiske vandringstav paa det nye aaret hidtil var Mildrid N. Lien.

Anders Skrondal sogneprest til Sundalen betjener os som prest med en gudstjeneste 4de hver søndag. I sine studenter dage var nu Anders en sterk tilhenger af den liberale teologi og en personlig ven og beundrer af Prof. Odland: Nu er han helt kommet bort fra denne opfatning av guds ord. Lev vel Daniel og hilsen fra Din gamle ven Johan L. Sjølseth.

Har seet at Din bror Ole er vandret bort og for længe siden Ole Bjerk. Vemodsfuldt synes mig livets omskiftelser, Gud hjelpe os alle af naade i Jesu navn at naar vort vandrebudskab kommer vi da kan faa vandre did hvor det ikker[!] er mere en skygge eller forandring av omskiftelse.