Kjeldearkiv:Norgesbrev fra T.D. Reymert til August Reymert 1887-04-22

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Norgesbrev fra T.D. Reymert til August Reymert 1887-04-22
Konvolutt US philatelic 1925.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 1887–04–22
Fra sted: Vest-Agder, Farsund
Fra: T.D. Reymert
Til: August Reymert
Til sted: USA
Nr. i samling: 1357
Samling: Norgesbrev
Oppbevaringssted: NAHA
Tagger: Værforhold, sesjon, gravsted, Familieforhold, flytting, ekteskap, Nærmiljø, Helse og sykdom, giktfeber, søskenbarnekteskap, basar
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Min inderlig kjære August!

Det er en regnfuld aftenstund; jeg sidder paa en tarvelig hybel i Hotel Jahnsen i denne lille by, hvortil jeg med dampskib kom igaar - for imorgen at holde session til bedømmelse af rekrutter. Jeg kommer nu just fra kirkegaarden høit oppe paa Bakken, hvor jeg har besøgt mine kjære bortgangne forældres grave, og bedet Gud om tilgivelse og naade for dem som hviler i jordens skjød, takket dem for deris kjærlighed og godhed mod mig -, og opsendt bønner til himlen for Dig min August, og for alle som ere os kjære, ja for alle mennesker - thi alle have vi lægedom behov, alle ere vi syndefulde, skrøbelige og elendige skabninger.

Det er sandsynligvis sidste gang jeg gjenseer den plet af jord hvor saamange af mine barndomsaar svandt hen, uden at jeg havde en alvorlig tanke om livets dybe problemer, om dets kampe, dets lidelser, dets glæder - og dets sorg. Efter de mange svundne aar gjenkjender jeg de steder, min barnlige fod saa ofte betraadte, det meste af hvad jeg her nu seer - "er som før paa fædrejorden - kun jeg er anderledes vorden". Saa er det med os mennesker; vor sjel og vort legeme er underkastet en stedse fremadskridende metamorphose. Gid vi ikke sløve og ligegyldige vandre gjennem livet, men altid haver blikket henvendt paa det maal, som naaes naar vort timeglas er udrundet. Det er alene visdom!

Jeg forlod Xania samme dag vi flyttede fra Josefinegade 14 til Hægdehaugsveien 17, et kun kort stykke vei og i en smuk og sund deel af byen. Foruden Elisa, som strævede fra morgen til aften, hjalp saavel Jenny som Caroline med ordningen af vore sager.

I de 2 aar vi boede i det tækkelige lille huus, No 14, gav Gud os flere store glæder; dit lykkelige ægteskab, ligesaa Carolines, Elisas hjemkomst (og undgaaelsen af hendes forbindelse med C.R, som ikke vilde have været til hendes fremtidslykke, men tvertimod vilde have indsluttet store ængstelser for hendes kommende liv - (saavidt menneskelige beregninger kan have nogen betydning i livet.)) Vi have alle i de 2 sidstsvundne aar nydt god helbred og tilfredshed. Vi have frydet os over at din lille Alice er kommen til verden. Vor kjære Theodor har fundet en kvinde, som uden tvivl vil gjøre ham til en lykkelig mand. Peter, som var mindre stærk og frisk, har nu god helbred, og er og tegner til at blive en kvik, frisk og flink gut, som vi alle glæder os over.

Kjære August! skulle vi ikke takke Gud for saameget godt? I hvor mange andre familier har der ikke i de 2 sidste aar været sorg og trængsel.

Er ikke dit eget liv - i det sidste aar - et ganske andet, bedre og lykkeligere end før den tid. Frydes Du nu ikke hver dag ved din brave, elskværdige hustrus omsorg og kjærlighed, - og har Du følt en renere glæde end ved synet af dit lille uskyldige barn?

O, min kjære August, vi har alle uendelig meget at takke vor Gud for - og taknemmelighed er en af de skjønneste følelser i det menneskelige hjerter. Den bør aldrig mangle eller sløves. Mens jeg mindes det maa jeg takke Dig for den trykte [?] proces, som det interesserede mig meget at blive nøiere bekjendt med, fordi Du vandt den. Formontlig faar Du mere med sagen at gjøre. Gid Du da vare ligesaa heldig.

Jeg gjorde i eftermiddag en visit hos gamle frøken Rentse Skougaard (80 aar gammel). Hun har nylig overstaaet en gigtfeber, men er nu frisk, munter og humoristisk som faa. Hun erindrede Dig godt, og sagde, at Du var en saa "vakker og elskværdig ung mand".

Den øvrige Familie har jeg ikke seet - og agter ikke at søge den. Det vilde ingen fornøielse være for nogen af parterne, og fra den tid da fru T. Nøtland fra Farsund tilskrev Elisa, at hun burde rømme fra sin faders huus og mod min og hendes søstres raad reise til Nøtland, hvor hun i al stilhed kunde holde bryllup med hendes søn - fra den tid nærer jeg afsky for fruen. Hun troede at E. skulde elske hende (Fru T.N.) mere end sin egen Fader, skulde lade sig lokke til at være et forsoningsoffer mellom hende og sønnen, som hun havde gjort til sin fiende; - derfor kom hun ogsaa til Xania for at overtale E. og lægge sin "store kjærlighed for hende" for dagen, medens hun i sit inderste hjerte ønskede sønnen ugift. Om denne C.R. taler for øvrigt alle godt. Han skal være en brav mand - og jeg ønsker ham al mulig ykke i livet, omend jeg ikke egentlig kjender hans karakter og gemyts beskaffenhed. At Elisa - da hun lærte forholdene at kjende, var fornuftig nok til ikke at indgaae i "forholde" hvor hun vilde været daglig udsat for en uvillig svigermoders og uvillige svigerinders stadige nærværelse og paarvirkning, foruden en forkjælet stedsøn, som vilde bære sladder og stifte ufred over konen, der vilde komme i klemme mellem manden og hans kvindelige slægt -. At vor kjære E. undgik en saadan skjebne, betragter jeg som en stor lykke. C.R. er 16 aar ældre end E. De ere fætter og cousine hvilket i ægteskab er et uheldigt forhold, der meget ofte er grunden til en svag - aandelig og legemlig svag afkom, (ægteskab i saadanne familier er, som Du veed, forbudt blandt katholiker af fysiske grunde. Var E. bleven gift - og faaet afkom, den meget ældre mand død før hende, uden at kunne sikre hendes fremtid (hvilket hans stilling ikke tillader ham) hvordan vilde det da være gaaet vor kjære, brave elskværdige E. Hvem skulde da beskytte en fattig enke?

Kjære August! Man maa jo bruge sin forstand i verden; man maa ikke tro at alting skal gaa godt, naar tilstrækkelige præmisser mangler. Man maa handle efter overveielse. Elisa er en meget fornuftig pige, ja meer end almindelig begavet, har karakter og sjelstyrke i høiere grad end piger i almindelighed, hun er god og blid, arbeidsom og dygtig. Hun fortjener at blive lykkelig og vil med Guds hjelp blive det. Hun er munter og tilfreds ved nu at kunne være min trøst og glæde, og jeg holder uendelig meget af hende, ligesom alle der kjender hende agter hende og har hende kjær. Der er ingen, som mere har ønsket, og nu glæder sig over din Lykke, kjære August, end Elisa, som holder saa meget af Dig og er taknemmelig for den broderlige godhed hun nød hos Dig i saa lang tid i Woodside.

Som jeg i begyndelsen af dette brev har sagt, at jeg sidder ensom en aftenstund i Farsund, filosoferende over svundne dage og tildragelser - saa vil Du deraf skjønne grunden til at jeg har udtalt mine tanker om hvad der er passeret i vor familie i den senere tid. Omendskjønt mine betragtninger, som jeg her har udtalt dem, vistnok ikke ere nye for Dig, ikke kan kaldes nogen interessant underholdning, saa vil du dog ogsaa se, at jeg gjerne vil tale med dig om ting som har ligget og ligger mig paa hjerte, hvilket tilfredsstiller mig mere end dagens nyheder og sladder om ligegyldige ting. Bliv derfor ikke utaalmodig over din gamle faders alvorsfulde ræsonnement. Jeg skal skrive muntrere en anden Gang.

Om 14 dage kommer jeg hjem og haaber da at finde vor nye bolig comfortabel og probert ordnet, hvilket Elisa godt forstaar. Hun bliver i sommerens løb meget alene med en tjenestepige i huset, men saa har hun jo Jenny og Peter og Caroline at gaa til og modtage besøg af, og da hun altid er flittig i alle retninger, og medens jeg er fraværende vil tage informationer hos en piano-kunstnerinde for at udvikle sin teknik -, saa gaar tiden let og behageligt for hende. Jeg kommer jo ogsaa hjem til hende i mellemrum mellem mine reiser.

Som nyt - kan jeg fortelle Dig, at jeg en dag for omtrent 1 maaned siden hendelsesvis gik ind i en bazarudstilling, og efter opfordring tog nogle nummere i de gjenstande, som skulde udloddes. Lodderne kostede fra 15 til 25 øre. Senere tenkte jeg ikke paa sagen; men just før jeg reiste hjemmefra kommer der en mand bærende til mig en af mig (paa Elisas navn) vunden gevindst - et smukt og udmærket godt regulerings-uhr (i smuk shakaranda kasse med forli...), værd 60 kroner, som bliver en pryd i vor dagligstue. Gevinsten er og bliver Elisa`s, paa hvis navn jeg tog de faa og billige nummere.

Som Du seer, min kjære August, har jeg ikke sparet paa pen og blæk i aften. Gid jeg kunde have underholdt Dig med noget behageligt. Jeg vil nu kun tilføie min kjærligste hilsen til Dig og din elskværdige hustru, og bede Dig kysse din lille Alice paa panden fra hendes bedstefader, der ønsker alt muligt godt over Eder allesammen.

Din fader T.D. Rt.