Kjeldearkiv:Zacharias Møllers hedmarksreise i 1799

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Dette brevet er skrevet etter at Zacharias Møller dro for å besøke sin venn og tidligere studiekamerat Edvard Munch. På dette tidspunktet var Zacharias huslærer for barna til kjøpmann Peder Winge og Inger Herstad i Moss. Zacharias' mor bodde i København.

Denne transkripsjonen er igjen basert på en transkripsjon av det som enten er en kopibok, eller en brevkladdebok. For å bedre lesbarheten er det lagt til ekstra linjeskift.

Zacharias Møllers hedmarksreise i 1799
Informasjon om brevet
Dato: 26.1.1799
Sted: Moss, Land, Ringerike, Christiania
Fra: Zacharias Møller
Til: Han mor.
Samling: Kopibok i Håndskriftsamlinga på Nasjonalbiblioteket
Oppbevaringssted: Håndskriftsamlinga på Nasjonalbiblioteket
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Reisen til Lands prestegård

Moss d. 26/Januar 1799. Kjære Moder!

Onsdagen før Juul reyste jeg fra Moss for at besøge min Ven Edvard Munch. Denne Tour var meget fornøyelig, jeg reyste i Madame Winges Slede som hun var saa artig at laane mig med.

I Christiania opholdt jeg mig ½ Dag, besaae Fæstningen og nød den fortryllende Udsigt, som derfra aapbner sig for Øyet. Derpaa fortsatte jeg Reysen over Bjerge og Dale i det skjønneste Veyr; paa veyen kom jeg i Følge med en Procurator Hiort fra Christiania.

Efter et Par Timers Kjørsel tog vi ind til en af hans Bekjendtere, Fuldmægtig over nogle af Kammerherre Ankers Godser og spiste prægtig til Aftens. Der fik jeg da at vide at jeg var paa gal Vey, men da jeg nødig vilde skilles fra min Reyse-Kammerat og Føret var ypperligt, saa besluttede jeg heller at reyse en længere Vey end vende om igjen.

Vi sprang da igjen i Slæderne, og hvor rask det gik kan Moder forestille sig naar vi giorde 10 Miil mindre end en Fierding i 9 Timer (og en norsk Miil er saa meget som 1 ½ danske).

Vi sov om Natten paa et Sted som hedder Mostue oppe paa Hedemarken, og om Morgenen kl. 5 var vi atter i Slæderne. Inten Menneske kunde sige os hvor Lands Præstegaard laae. Desuagtet kiørte jeg og min Prokurator lige frisk, morede os over min Eventyr-Reyse og forlystede os ved synet av den dampende Mjøs, som vi kiørte langs.

Endelig kom vi mod middag til det Sted hvor jeg skulde forlade min Procurator, det var paa Grønstad Ting ved Møsle. Jeg fulgte ind med paa Tingstuen, og da vi havde sat en god Frokost til Livs i Sælskab med en Del Sorenskrivere og andre Procuratorer, talte min Procurator min Sag saa vel, at en af Ting-Herrene, efter at have slaaet Hænderne sammen af Forundring over at jeg reyste over Hedemarken til Land, opmalte mig et helt Ark Papir med Streger som var en fuldstendig Reyse Route, som jeg skulde følge for at komme til mit Bestemmelsessted.

Jeg maatte da fortsætte Reysen eene og glædede mig over mit Landkort, som jeg havde i Lommen og hvorefter jeg kunde styre Kaanen lige til Præstegarden, men ach wee/woe mir, jeg var ikke kommet 3 Miil frem førend jeg havde forkommet min Veyviser, dog vidste til Lykke Folkene, hvor jeg kom frem, hvad Vey jeg skulde tage.

Hvilken forskiel der er paa den siellandske og norske Bonde havde jeg underveys Exempel paa. Jeg fik nemlig paa et Skifte en Gut med, som fortalte mig, da vi havde kiørt et Stykke, at han slet ikke vidste Veyen, jeg maatte da holde ved hver Gaard og lade ham springe ind og spørge sig fore. Da jeg saaledes havde holdt udenfor en Bonde Gaard, som heed Grevinge kom Manden med ud og bad mig trede ind. Efter at han hadde passiaret med mig om Bounaparte og Kjøbenhavn, satte han baade Mad og Drikke frem for mig, og da jeg havde giordt et godt Aftensmaaltid, befalede han en af sine Karle at tage en Hest af Stalden og Kiøre mig til næste Skifte for at jeg ikke skulde tage Feyl av Veyen, jeg takkede ham og dermed var alt betalt.

Det sted jeg kom til heed Heigenhougen og herfra skulde jeg sætte over Miøsen, men da Kl. allerede var 8, og det ikke var raadeligt at begive sig ud paa Vandet i Mørke, saa maatte jeg slaae mig til Roe der om Natten, jeg fik en nydelig Seng paa en smuk Sahl, Thevand og Frokost om Morgenen. Jeg belavede mig altsaa paa en god Regning, især da det var et Giestgiversted, Men Moder kan ret forestille sig min Forundring da Konen paa min Forespørgsel hvad jeg havde at betale, svarede: Ja, jeg ved ikke, det faaer vel blive en 10. Shilling. 

Min Kane blev derpaa sat i en Baad, og jeg blev saaledes siddende i Kanen, roet ½ Miil af 2de Karle, og arriverede i høyeste Velgaaende om Løverdags Aftenen i Præstegaarden, hvor jeg paa det venskabeligste blev modtaget af min Edvard og hans ærverdige Fader, levede der 14 Dage herligen og i Glæde, reyste derpaa med Edvard i et Følge af 11 Kaner op til Wallers og julede der i 6 Dage og Præsten Album, Sorenskriveren Gløersen og Lendsmanden Kreutz, reyste derpaa fra Land Mandagen den 15. Jan. Var i 1 ½ dag i Hadeland hos Sorenskriver Meidel, hvis Søn jeg kjendte fra Kjøbenhavn, derfra til Norderhaug paa Ringerige, hvor jeg laa en Nat over hos Præsten Zimmerman, som jeg var i Følge med fra Kjøbenhavn til Norge.

Saa tilbage til Christiania Torsdagen den 18 Januar, traf der Winge hos hans Svigerforeldre (Kjøbm. Poul Clasen) var der til om Søndagen, saa Gram i Halfdans Klub paa en Consert, hvortil Winge forærede mig Billett, men giorde forgieves Forsøg paa at træffe ham hiemme, har derfor i sinde at skrive ham til igjen.

Ved min Ankomst til Moss Søndag fandt jeg til min store Fornøyelse 3 Breve og Kassen med mit Tøy, jeg ønsker at viide hvem der har skrevet det Brev for Moder, som fulgte med Kassen, jeg kiendte slet ikke Haanden, ligeledes ønsker jeg at vide, hvad det er for en Mand der har udsøgt Bøgerne.

Naa, det var da ogsaa et langt Brev!

Jeg forbliver en oprigtig Søn

Z. Møller

P.S. Jeg takker Moder for de 5 Rd, som et Beviis for moderlig Ømhed, de kom mig rigtig nok til pas, da jeg har faaed en Skrædder-Regning, men paa den anden Side giør det mig ondt at modtage dem, da jeg maa befrygte at Moder har blottet sig selv, og det passer sig bedre at jeg kunde sende Moder Penge. Iøvrigt skal jeg bede at Moder ikke oftere vil berøve sig, da jeg har alting i Huuset og altsaa ikke trænger til noget. –

Hils alle fælles Venner og Bekiendte, ikke at forglemme Sehow (Schow?). Sig Jens Gram, at han næste Postdag faaer Brev fra mig.