Forside:Kystkultur: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 1: Linje 1:
{{Emnemal|Flertall(er/ar)=er|kategori=Kystkultur**¦Sjøfart**}}
{{Emnemal|Flertall(er/ar)=er|kategorier=Kystkultur**¦Sjøfart**}}

Sideversjonen fra 12. aug. 2015 kl. 12:06

Om Kystkultur
«Mina Testmann» av Christiansund, 1815.

Fiske og sjøfart har vært viktige næringsveier siden mennesker først slo seg ned i Norge. Landet har en svært lang kystlinje, og i innlandet finner man fiskerike innsjøer og elver. Flesteparten av den norske befolkningen bor langs kysten. Allerede i vikingtiden markerte Norge seg som en sjøfartsnasjon, og den norske handelsflåten har flere ganger i historien vært blant de største i verden. Dette har gitt rikdom til hele det norske samfunnet ikke bare i form av hard valuta fra salg av last, men også imateriell rikdom i form av håndverkskunnen, industri-know-how og kulturell kunnskap om verden ellers. Fisket spilte tidlig en stor rolle og allerede rundt år 1000 finnes det dokumenter som beskriver tørrfiskhandelen i Bergen. Petter Dass kalte torsken "Nordmandens Krone" og andre fiskeslag har også vært viktige for folket. Uten tørrfisk som holdbar skipsproviant hadde kanskje ikke Eirik Raude kunnet finne sitt Vinland.   Les mer ...

 
Smakebiter

Skåneviksjakt var en betegnelse på jakter bygget i Skånevik og hadde en noe forskjellig skrogfasong sammenlignet med de typiske Hardangerjaktene. Som samlebetegnelese omtales de gjerne som Sunnhordlandjakter for å skille dem fra Hardangerjaktene. Spesielle kjennetegn var brede akterspeil og noe fyldigere forskip, kjaker som det ble benevnt.

På grunn av de brede akterspeilene fikk disse jaktene ofte kallenavnet «Skåneviksræv».   Les mer …

Agria 1300 R m ILO 5 HK 2T-motor 1954-mod
Motorslåmaskina sitt inntog i norsk jordbruk må ha ein god del av æra for at kulturlandskapet er halde i hevd etter at ljåen og hesteslåmaskina gjekk ut av bruk midt på 1950-talet. Dei tidlege maskinene med totaktsmotor utan turtalsregulator kunne vere ein prøvelse for køyrekarane når det var tynt med gras og motoren gjekk "magert" (for lite bensin i høve til luftmengde). Turtalet på motoren går opp, kniven i slåtteapparatet går raskare fram-og-tilbake og styrehandtaka ristar meir enn ved normal slått. Fingrane og skuldrane visnar bort grunna risting i styrehandtaka. Det var ikkje uvanleg at slåttekarane måtte matast ved bordet etter ein lang dag på slåttetegen. Dei fekk ikkje opp hendene og fingrane ville ikkje virke lenger.   Les mer …

Logoen til kystlaget
Foto: jeloykystlag.no

Jeløy Kystlag ble stiftet 21. mai 1996, har 60 medlemmer og er medlem av Forbundet KYSTEN.

Kystlaget har tilholdssted på RosnestangenJeløya i Moss. Der har kystlaget blant annet etablert veteranbåthavn med flytebrygger og servicebygg på land.

I forbindelse med Forbundet KYSTENs prosjekt adopter et kystkulturminne har Jeløy Kystlag adoptert Moss flyvehavn. Med adopsjon ønsker kystlaget å samle inn historikk og gjøre historien om flyhavnen mer tilgjengelig for publikum.   Les mer …

Lauvøya.
Dønna kystlag, i Dønna kommuneHelgeland, ble opprettet i 1988. Laget er medlem i Forbundet KYSTEN og har 25 medlemmer. Mye av kystlagets virksomhet er knyttet til å ta vare på Lauvøy handelssted. I Forbundet KYSTENs kampanje Adopter et kystkulturminne har kystlaget valgt handelsstedet på Lauvøy som sitt adopterte kystkulturminne.   Les mer …

Heljar til rors ombord i Lerken som eies av Nord-Troms Museum og drives av Arne Samuelsen. 'Lerken' er en 21 fot tradisjonell åpen sjark.
Foto: Arne Samuelsen
Nord-Troms kystlag er et lokallag tilsluttet Forbundet KYSTEN. Laget har 35 medlemmer og ble opprettet i 2000. Nord-Troms kystlag har Havnnes som sin «hjemmehavn».   Les mer …

Peder Clauſſøn (Friis):

«Beſkriffuelſe. Om Siøfinnerne i beſynderlighed.»


  Siøfinnerne boe altid ved Fiorde / der ſom Furreſkouff oc Granneskouff nock ere / paa det de kunde hafue Brænde- / Ved oc Tømmer til at bygge Skib aff / oc boe de udi ſmaa Huſe oc Hytter / huilcke halff parten ere i Jorden / dog ſomme hafue ſkiøne Huus oc Stufuer / oc naar de hafue udhugget Skoufuene paa et ſted / ſaa drage de fra deris Hus / oc til en anden Fiord / ſom ſkouff er / oc boe der / oc gifue til Kongen en liden rettighed om Aaret for ſamme Skoufue oc Vaaning / oc de bevare ſig intet met Jorden at forarbeide / derfor ſkeer det ſommeſteds ſønder i Nordland / at der ſom Finden drager fra / oc hafuer affhugget Skoufuen / der drage Norsk Folck til igien / oc pløye oc ſaae / oc giøre der ſkiønne Jorder aff. De hafue ſynderlig gaffn aff deris Skibbygning / fordi de ere gode Tømmermænd / oc bygge alle Nordfar-Jacter oc Skibe hiemme hos dennem ſielfue / paa deris egen bekoſtning / for et temmeligt værd / ſom er 1 ½ Daler for huer alne Kiøl i et Skib indtil 20 alne / men er Kiølen længer / da tage de 3 daler for huer Alne Kiøl / indtil 30 alne / huilcket Skib kand vel bære et 100 Læſter Gods.   Les mer …
 
Se også
 
Kategorier for Kystkultur
 
Andre artikler