Forside:Jødisk historie og kultur

Fra lokalhistoriewiki.no
(Omdirigert fra «Forside:Jøder»)
Hopp til navigering Hopp til søk

RELIGION OG LIVSSYN
buddhisme • folketru • hinduisme • islam • jødedom • kristendom • samisk religion •
URFOLK OG NASJONALE MINORITETER • NYERE MINORITETER
samisk • skogfinsk • kvensk • rom • romani • jødisk

Om Jødisk historie og kultur
I St. Jørgensveita 7 i Trondheim låg den første synagogen i byen — eit midtpunkt for jødane i Midt-Noreg frå slutten av 1800-talet.
Foto: ukjent

Jødar (nynorsk) eller jøder (bokmål/dansk) er ei folkegruppe av hovudsakleg semittisk opphav som tradisjonelt praktiserer religionen jødedom med sine variantar. I Nord-Europa er har det tradisjonelt vore to hovudgrupper av jødar — portugisarjødar, som er den vest- og nordeuropeiske undergruppa av sefardím, og høgtyske jødar, som det same som asjkenazím.

Jødar har vore nemnt i offisielle dokument i Noreg sidan 1400-talet, og vi veit om jødar som har hatt varierande tilknyting til Danmark-Noreg sidan tida kring 1600. Fram til 1814 var hovudregelen at høgtyske jødar hadde generelt innreiseforbod, medan portugisarjødar hadde lov til å reise til og i Danmark-Noreg og livnære seg med eller utan leidebrev i nokre periodar. Frå 1814 til 1844 var det totalforbod mot jødar i Noreg, og dei fleste jødane i Noreg i dag ættar frå jødar som kom inn etter 1851. Jødane er ein av dei nasjonale minoritetane i både Noreg og Sverige.   Les mer ...

 
Smakebiter
Annie Louise Benkow (1895–1942).
Foto: Ukjent, fra Våre falne.
Annie Louise Benkow f. Florence (f. 30. januar 1895 i Skottland, død 1. desember 1942 i Auschwitz) var forretningsdrivende i Bærum. Hun var gift med fotografen Ivan Isak Benkow (1885–1955), og var mor til politiker og fotograf Jo Benkow.

Hun ble født i Skottland av jødiske foreldre som hadde emigrert fra Litauen. Familien kom til Norge i 1899, da hun var fire år gammel. Etter hvert møtte hun Ivan Benkow, som hadde flykta fra Russland i 1905 på grunn av pogromer der. De ble gift; for ham var det hans andre ekteskap. Deres første barn, Harry, kom til verden i Ystad i Sverige, og datteren Kristina ble født i Kristiania i 1914.

Familien flytta så til Kristiansund, der Ivan starta fotograffirma i 1914. I 1918 reiste de så tilbake til Kristiania, og derfra videre til Trondheim i 1920-åra. Der finner vi dem i Dronningens gate 38. De hadde da tre barn, for yngstemann Josef Elias – seinere kjent som Jo – ble født i Trondheim i 1924.

I 1930 flytta de til Stabekk, og Ivan Benkow etablerte studio i Stabekkhuset ved jernbanestasjonen. Annie Louise Benkow omtales som forretningsdrivende i Våre falne, og dette viser trolig til at hun var partner i fotoforretningen.   Les mer …

Kathe Lasnik. Bildet henger på Fagerborg skole ved siden av bronserelieffet over elever som ble drept under andre verdenskrig.

Kathe Rita Lasnik (født 13. oktober 1927 i Oslo, død 1. desember 1942 i Auschwitz–Birkenau) var en 15 år gammel skoleelev som ble deportert og drept i konsentrasjonsleiren Auschwitz som følge av deportasjonen av jødene under andre verdenskrig.

Kathe Lasnik var ett av fire barn i familien Lasnik, og var «attpåklatten», født 14 år etter den nest yngste søsteren Elise (f. 1913). I tillegg hadde hun også storesøstrene Jenny (f. 1909) og Anna (f. 1911). Foreldrene, Dora (født Meszansky i 1888) og Elias Lasnik (f. 1887), hadde innvandret til Kristiania fra Vilnius i det daværende russiske keiserrike sommeren 1908 da det var vanskelig å leve som jøder der, med begrensede rettigheter og begrensninger på hvor de kunne bo. Det var også en svært stor fattigdom i den jødiske ghettoen i Vilnius, og de reiste da Elias Lasnik ble innkalt til militærtjeneste. Særlig Dora hadde mange slektninger i Kristiania, herunder brødre og søstre.   Les mer …

Parókhet (arkforheng) (datert 5670 (1910)) frå synagogen i St. Jørgensveita i Trondheim.
Foto: Olve Utne
Jødedom er den tradisjonelle religionen til det jødiske folket. Jødedommen er ein monoteistisk religion som har grunnlag i Tenákh (Den hebraiske bibelen, Det gamle testamentet) med hovudvekta på Toráen (Mosebøkene). Hovudretninga av jødedommen i dag er rabbinsk jødedom, som i tillegg baserer seg den munnlege tradisjonen som han nedfeller seg i Talmúd med sine kommentarar. Sjølv om det på mange tidspunkt i historia har vore eit mindre tal jødar i Noreg, er det først sidan dei par siste tiåra av 1800-talet at det har vore offentlege jødiske gudstenester her i landet. I dag finst det fullt ut organiserte jødiske meinigheiter i Oslo (Det mosaiske trossamfund i Oslo) og Trondheim (Det mosaiske trossamfunn, Trondheim), men føre andre verdskrigen var det òg meir eller mindre organiserte grupper andre stader, inkludert i Kristiansund (sjå Jødedom i Kristiansund).   Les mer …

Lafta asjkenazisk sjul (synagoge) i Kurkle (jiddisch; litauisk Kurkliai) i Litauen.
Foto: Hagen Pelka, 2004
Asjkenaziske jødar eller asjkenazím, òg kalla (høg)tyske jødar og austjødar, er den gruppa av jødar som tradisjonelt har jiddisch til morsmål og som dei siste kring 1000 åra tradisjonelt har heldt til i Sentral- og Aust-Europa. Asjkenazim hadde i nokre kortare periodar innreiserett til Noreg føre 1814, vanligvis med leidebrevsplikt. I 1851 fikk asjkenaziske jødar full innreise-, busettings- og arbeidsrett i Noreg. Fleirtalet av dei norske jødane i dag er asjkenaziske.   Les mer …

Hermann Fischer.
Herman(n) Fischer (født 1. januar 1893 i Litauen, død 2. januar 1943 i Auschwitz) var ein forretningsmann, cellist, målmann og sjakkspelar i Kristiansund. Han tok over forretninga Beklædningsmagasinet Fix etter faren i 1914 og dreiv ho med eit kortare avbrott fram til tidleg i 1940-åra. Han var cellist i Kristiansund Symfoniorkester og leiar av orkesteret. Hermann Fischer vart fødd den 1. januar 1893 i Leckava (jiddisch Latskeve) i Litauen som den eldste av åtte born av foreldra Dina f. Bekker (f. 1872 i Leckava; d. 1943 i Auschwitz) og Abraham Fischer (1867–1942). Han vaks opp hovudsakleg i Trondheim, der familien hadde busett seg midt i 1890-åra — den første tida i Nedre Møllenberg gade 36B (Folket. 1900), og seinare i Krambodgate 15 (Folket. 1910) og Innherredsvn. 27. Hermann gikk på 7-årig folkeskule ved Bispehaugens folkeskole i Trondheim, og deretter utdanna han seg ved K. Solbergs handelsskole. Han må nok òg ha fått god opplæring i cello som vi ser av rolla hans i Kristiansund Symfoniorkester, men vi veit ikkje enno kven læraren hans var. Han gifta seg med Gusta Berman i Trondheim den 19. september 1915.   Les mer …

Eva, Isak og lille Harry Simon Shotland.
Foto: Ukjent fotograf.
Isak Shotland (født 28. mars 1907 i Trondheim, død 24. februar 1943 i Auschwitz) var kjøpmann i Harstad. Shotland bodde sine første år i Trondheim, som sønn av Rose og Meier Lieb Shotland. Foreldrene var jøder, født i Litauen, den gang en del av Det russiske imperiet.

Han ble gift i Trondheim i januar 1940 med Eva Glick, født i Trondheim i 1909. Hennes foreldre het Kalman Glick og Rakel Glick f. Bekker. Familien tilhørte den mosaiske menigheten i Trondheim. Kort tid etter bryllupet brøt 2. verdenskrig ut, og på sommeren 1940 ble Harstad invadert av det tyske naziregimets hær, og verden ble snudd på hodet for alle jøder.

Isak Shotland deltok som sersjant i bn-staben til major Nils J. Hunstad under kampene om Narvik 9. april til 10. juni 1940.

26. oktober 1942 ble Isak Shotland hentet i sitt hjem og satt i arrest og skulle aldri komme til å se kona og sønnen igjen. Han ble sendt til Falstad fangeleir i Ekne ved Levanger, så til Berg leir ved Tønsberg, før han den 26. november befant seg om bord på D/S «Donau».   Les mer …
 
Kategorier for Jødisk historie og kultur


 
Andre artikler
 
Siste endringer for Jødisk historie og kultur


Flere endringer ...